Martin Glaz Serups forfatterjubilæum fejres med genudgivelse
I anledning af Martin Glaz Serups 20 års jubilæum som forfatter genudgiver Turbine langdigtet Marken i en helt ny udgave. Digtet, som forfatteren selv har kaldt “hele middelklassens selvbiografi i den vestlige verden”, udkom første gang i 2010. Siden er bogen udkommet i USA, Tyskland, Mexico, Sverige, Finland, Grækenland og er under udgivelse i Nordmakedonien og Cuba. På trods af flere optryk har den længe været uopdrivelig, men nu er Marken her igen.

Den nye udgave er blevet forsynet med en ny tekst og et forord af Peter Laugesen. Men den handler stadig om marken.
”Marken elskede at danse, at drikke og danse, men efter at nogen ved en firmafaset tog billeder med en mobiltelefon og lod dem cirkulere, har det ikke været helt det samme. Marken kan mærke at den har fået svært ved at slå sig løs.” (Marken, s. 20)
Hvem eller hvad marken er, må være op til læseren. Som Peter Laugesen skriver i forordet, så opfordrer teksten måske til at erstatte ordet marken med ”jeg” eller ”du”. Men er det dét, teksten vil? Er det det, Martin Glaz Serup vil have os til? Peter Laugesen slutter forordet med at konkludere: ”Han vil skrive, og så skriver han. Om marken. Og bogen er det, der står skrevet, hvor skriften standser.”
Martin Glaz Serup har siden sin debut for 20 år siden udgivet digte, børnebøger, essays, kritik og senest digtsamlingerne Endnu er dagen ikke spildt og Uendelige sommer (begge Turbine) og børnebogen Hvis du møder en bjørn (Jensen og Dalgaard) sammen med Malin Kivelä og illustrationer af Linda Bondestam, der er indstillet til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2022.
Fakta om genudgivelsen:
Titel: Marken
Forfatter: Martin Glaz Serup
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740679793
Sidetal: 112
Vejl. pris: 149,95 kr.
Udgivelsesdato: 20. maj 2022
To view this video from www.youtube.com, please give your consent at the top of this page.Martin Glaz Serup om at genudgive en ældre tekst i en ny tid
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Sy den fineste garderobe til børn28.6.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thea Rytter er mor til tre børn. Hun ved med andre ord, hvor besværligt det kan være at købe tøj til børn, der måske bruger størrelse 8 i livet, men 12 i længden. Eller at det, der var sejt i dag, er decideret kikset i overmorgen. Derfor er hun nu klar med Sy til børn – lær at sy hverdagstøj efter børnenes mål, som hjælper alle til at sy tøj, der passer til både barnets krop og barnets smag – altså lige indtil den ændrer sig igen.
Michael Mørkøv er klog, frygtløs og loyal15.6.2022 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver sin mand at gøre det til en afgørende del af sin cykelkarriere at køre andre frem til de sejre, der giver pladsen i rampelyset og de største overskrifter. Men Michael Mørkøv har skabt sig en glorværdig karriere og opnået stor anerkendelse i den internationale cykelverden, som den bedste inden for leadout. Og når disciplinen er banecykling, står han selv øverst på skamlen.
Ny roman fra Claire-Louise Bennett om litteraturens plads i verden og livet13.6.2022 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2015 debuterede den engelske forfatter Claire-Louise Bennett med romanen Dam, der blev hyldet af både læsere og anmeldere for sin intrikate og veludførte prosa, der på særegen vis fortalte historien om en aleneboende kvinde i et stenhus i Irland. Nu følger hun op med romanen Kasse 19, som i al sin tilsyneladende enkelhed handler om at have litteraturen i sit liv, og om hvad litteraturen kan gøre ved en. Det er en undersøgelse af fortællingens magi, når den smitter af på verden.
Stefan Zweigs Legender i ny oversættelse7.6.2022 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Østrigs berømte forfatter skrev biografier, essays, erindringer, noveller og en enkelt roman. Værker, der er kendt og elsket på tværs af tid og landegrænser. Det er mindre kendt, at Stefan Zweig også skrev fem legender. Disse legender er nu en del af Turbines klassikerserie i ny oversættelse af Lone Østerlind.
Finlandssvenske Quynh Tran debuterer med prisbelønnet roman om familierelationer2.6.2022 14:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Quynh Tran debuterede med i et brag i Finland og Sverige i 2021 med romanen Skygge og svalhed, der har modtaget Runebergprisen og Yles Litteraturpris i Finland og Borås Tidnings Debutantpris i Sverige. Skygge og svalhed er en roman om kærlighed, besættelse og hvad det indebærer at være en familie. D. 2. juni udkommer den i Birgitte Steffen Nielsens danske oversættelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum