Erhvervsministeriet

Markedsmodningsfonden uddeler 40 mio. kr. til innovative forretningsidéer

Del

18 innovative forretningsidéer og projekter får nu et økonomisk rygstød på 40 mio. kr. fra Markedsmodningsfonden til at komme hurtigere på markedet og skabe ny vækst.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:

”Danmark har brug for, at mange små og mellemstore virksomheder får innovative produkter succesfuldt på markedet. Derfor er det glædeligt, at Markedmodningsfonden nu kan give 40 mio. kr. til 18 projekter og virksomheder. Jeg ser frem til at følge udviklingen, og at investeringerne er med til at bringe Danmark i vækst.”

Blandt de mange projekter er fx ny teknologi, som kan diagnosticere dengue-feber og på sigt måske kan diagnosticere andre myggebårne vira, fx zika-virus. Et andet projekt omhandler test af mobile, oppustelige oversvømmelsesbarrierer, der - som alternativ til bl.a. sandsække - skal forhindre eller minimere skader i forbindelse med oversvømmelser.

Formand for Markedsmodningsfonden Carsten With Thygesen:

”Tilsagnene til de 18 projekter viser, hvor bredt Markedsmodningsfonden spænder. Det er nye innovative produkter, der vil gøre en mærkbar forskel, når de kommer på markedet. Fondens midler skal netop sikre, at disse produkter kommer hurtigere på markedet til gavn for de mennesker, der har behov for dem, samt for væksten og beskæftigelsen i Danmark.”

Læs mere på www.markedsmodningsfonden.dk.

Pressekontakt til ministeren:
Sara Ringgaard Price, tlf. 91 39 94 07, mail srp@evm.dk 

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.evm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Regeringen sender lovforslag om udvidelse af de to testcentre for store vindmøller i Høvsøre og Østerild i høring11.12.2017 15:31pressemeddelelse

I dag sendes udkast til lovforslag om at udvide de to nationale testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild i høring. Med lovudkastet udvides centrene med i alt fire nye testpladser. Dermed fremtidssikres den teknologiske udvikling, idet der gives mulighed for, at møllerne kan øges i højden. Centrene vil i fremtiden kunne rumme 16 testpladser, hvor det vil være muligt at teste avanceret teknologi og nye vindmølletyper.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum