Markedet for live-musik vender i 2022, og podcasts fortsætter markant fremgang

Musikbranchen har været hårdt ramt af COVID-19, hvor særligt markedet for live-musik har taget de største slag med et tab på 1,8 mia. kr. fra 2019 til 2021 og gået fra en samlet omsætning på 3,7 mia. kr. i 2019 til 1,9 mia. kr. i 2021. Indtægter fra billetsalg udgør det klart største omsætningstab tab med 1,55 mia. kr., mens manglende sponsorindtægter i forbindelse med koncerter og festivaler er faldet med 250 mio. kr. i samme periode.
Fra 2022 vil markedet for live-musik vende og vækste med 2 mia. kr. svarende til 102 % og forventes at ramme en samlet omsætning på 3,9 mia. kr., under forudsætning af at livepublikummet efter COVID-19 fuldt ud fortsætter adfærd fra før COVID-19. Også det globale marked for live-musik går et godt 2022 i vente med en vækst på 84 % og fortsætter med en gennemsnitlig årlig vækst på 21 % mod 2025, viser PwC’s Global Entertainment & Media Outlook 2021–2025.
“Hele musikbranchen kigger ind i solide vækstrater efter et særligt hårdt 2020 med restriktioner og aflysninger. Allerede i år forventes branchen at vækste og tage noget af det tabte tilbage, men det er ikke i nærheden af de tal, vi kommer til at se i 2022, hvor vi forventer, at danskerne virkelig bruger musikken og støtter op om festivaler og koncerter,” siger Leif Ulbæk Jensen, der er partner og medieekspert i PwC.
Det er specielt salg af billetter til live-musik, der vil opleve stor økonomisk fremgang og stige fra 1,7 mia. kr. i 2021 til 3,4 mia. kr. i 2022. Ifølge PwC’s analyse forventes det, at markedet for live-musik vil stige knap 22 % om året frem til 2025.
“En årlig vækstrate på 22% er meget højt, men skal ses i lyset af det store fald under COVID-19. Vi forventer, at 2022 slår alle omsætningsrekorder fra forrige år, men herfra bliver væksten mere moderat på omkring 2-3 % om året frem til 2025,” forklarer Leif Ulbæk Jensen.
Stor efterspørgsel efter podcasts
Det globale marked for podcasts er i rivende udvikling. Antallet af månedlige podcastlyttere steg med 29,6 % i 2020 og 21,8 % i 2021. Det europæiske marked følger den globale udvikling og stiger med 26,8 % og 17,3 % i samme periode. Væksten fortsætter frem mod 2025 med en gennemsnitlig stigning i månedlige lyttere på 9,1 % om året. Antallet af månedlige lyttere estimeres at vokse fra 146 mio. i 2021 til 206 mio. lyttere i 2025.
“Der er kommet et langt større udbud af podcast, og samtidig er kvaliteten meget høj. Det er et medie, der er bekvemt og kræver minimum af lyttere. Udfordringen har været, hvordan en forretningsmodel skal sammensættes for at opnå en økonomisk bæredygtig forretning, men podcastmarkedet bliver særligt nu hjulpet på vej af flotte vækstudsigter for annonceindtægter,” fortæller Leif Ulbæk Jensen.
Det globale marked for podcasts reklameindtægter forventes at stige med knap 12 % om året fra 2021 til 2025, mens det europæiske marked opnår en endnu højere gennemsnitlig årlig vækst på 15 %.
Streaming med stabil, men faldende vækst
Selvom danskerne i stor grad stadig streamer musik er vækstraterne aftagende mod 2025, viser PwC’s analyse. Fra 2021 til 2025 bliver den årlige vækstrate knap halveret fra 5 % til 2,7 %. Trods faldende vækstrater forventes det stadig, at markedet for musikstreaming vil stige fra 840 mio. kr. i 2021 til 947 mio. kr. i 2025.
“Selvom de årlige vækstrater er faldende, udgør streaming stadig en vækstmotor for hele musikmarkedet, og en gennemsnitlig vækst på 2,8 % pr. år frem mod 2025 er stadig ganske stabilt. Samtidig gør de digitale aspekter af streaming det endnu mere interessant, fordi det er et marked, der er så upåvirket af eksterne forhold,” fortæller Leif Ulbæk Jensen og henviser til at musikstreaming steg 6,5 % under COVID-19 fra 2019 til 2020, mens live-musik faldt med 65 % i samme periode.
Om Global Entertainment & Media Outlook
PwC’s 22. årlige udgave af Global Entertainment & Media Outlook er en omfattende onlinekilde til global analyse af privat- og reklameforbrug. Med direkte sammenlignelige historiske og prognosebaserede data og kommentarer for fem år for 14 specifikke industrisegmenter i 53 lande og områder gør Outlook det lettere at sammenligne og modstille privatforbrug og reklameforbrug på tværs af segmenter, lande og områder. Du kan læse mere på www.pwc.com/outlook.
Segmenter omfattet af Global Entertainment & Media Outlook
Bøger; Business-to-business; Biografer; Dataforbrug; Internetadgang; Internetreklamer; Musik, radio og podcasts; Aviser; Out-of-home; OTT video; Traditionelt tv og hjemmevideo; tv-reklamer; Videospil og e-sport; Virtual reality.
Vesteuropa
Lande i Europa indeholder Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Norge, Portugal, Schweiz, Storbritannien, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig.
Metode
Alle prognoserne er opbygget ved at først at indsamle historiske data fra en række forskellige kilder. En base af omfattende historiske data indsamles i første omgang fra offentligt tilgængelige informationskilder, herunder brancheorganisationer og statslige organer. Derudover er der gennemført interviews med relevante inden- og udenlandske organisationer, tilsynsmyndigheder og ledende aktører for at indsamle indsigter og estimater, der ikke er offentligt tilgængelige. Alle prognoser udarbejdes således som led i en samlet, integreret proces, der involverer både kvantitativ og kvalitativ analyse, herunder forventninger til udvikling i makroøkonomiske forhold. Prognoserne er resultatet af en scoping-proces, markedskort-lægning, dataindsamling, statistisk modellering og validering og er således i sagens natur behæftet med usikkerhed.
Nøgleord
Billeder
Vedhæftede filer
Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Familien Topsøe modtager Årets Hæderspris 202513.11.2025 19:04:42 CET | Pressemeddelelse
Årets Hæderspris 2025 går til familien Topsøe, der grundlagde den familieejede virksomhed Topsoe A/S (tidligere Haldor Topsøe A/S). Gennem mere end 80 år har familien og virksomheden haft en markant og vedvarende indflydelse på dansk erhvervsliv og det globale industrimarked. Det er niende gang, at PwC sammen med Nykredit og Dansk Erhverv uddeler Hædersprisen.
Teknisk ekspertise og konstant fornyelse af forsvarsteknologi: Benny Graff Mortensen fra IFAD TS vinder Årets Temapris 202513.11.2025 18:54:42 CET | Pressemeddelelse
Det blev ejerleder Benny Graff Mortensen fra IFAD TS A/S, der løb med Temaprisen ved landskåringen af Årets Ejerleder 2025. Temaprisen uddeles til den ejerleder, der i særlig grad har udmærket sig inden for årets tema 'Ejerledernes konkurrencekraft'. Benny Graff Mortensen modtog prisen for sin evne til at drive fortsat udvikling og styrke virksomhedens position i et marked under konstant forandring.
Visionær ledelse og handlekraft sikrer Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels prisen som Årets Ejerleder 202513.11.2025 18:52:42 CET | Pressemeddelelse
Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels A/S vinder prisen som Årets Ejerleder 2025 ved landskåringen hos PwC i Hellerup. Ejerlederne har gennem innovativ ledelse arbejdet målrettet på at skabe en arbejdsplads med et stærkt sammenhold og tilbyde service af høj kvalitet. Det har ført til udviklingen af et stærkt hotelkoncept og sikret virksomheden en markant position i et konkurrencepræget marked.
To østjyske virksomheder er finalister til Årets Temapris 20255.11.2025 19:04:01 CET | Pressemeddelelse
Mads Bygballe Christiansen fra Ruby Travel Group ApS og Jonas Byskov, Martin Byskov, Jacob Byskov og Anders Bjerregaard Henningsen fra Bedre Nætter ApS er netop blevet offentliggjort som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2025 i Østjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025.
Ledelse med mening og ambition: Claus Jørgen Larsen fra DMR vinder Årets Ejerleder 2025 i Østjylland5.11.2025 18:56:06 CET | Pressemeddelelse
Claus Jørgen Larsen fra DMR A/S er netop blevet tildelt prisen som Årets Ejerleder 2025 i Østjylland. Som ejerleder er Claus inspireret af en værdibaseret og ansvarlig ledelsesstil, samtidig med at han har stået i spidsen for at udvikle virksomhedens vækststrategi. Ejerlederen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Aarhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
