OnlinePartners

Markedet for kosmetisk behandling boomer – særligt blandt de danske unge

Del

Brystimplantater, fyldning i læber og kindben, opstramninger i ansigtet og på maven og hvidtning eller blegning af tænder. Ja, markedet for kosmetiske behandlinger boomer for tiden, og de danske klinikker oplever et stigende antal besøgende fra forskellige segmenter i befolkningen – særligt de unge. Det skyldes blandt andet en holdningsændring blandt danskerne, den teknologiske udvikling og ikke mindst mediernes fremstilling af skønhedsidealer.

Flere og flere danskere lægger sig under kniven på diverse klinikker landet over for at gennemgå skønhedsoperationer. Og samtidig ser vi i dag en stigende tendens til mindre kosmetiske indgreb og behandlinger, som særligt de unge danske kvinder tyer til ud fra et ønske om at se ud på en bestemt måde.

De kosmetiske behandlinger er altså kommet – og det ser ud til, at de er kommet for at blive.

Botox, filler og andre kosmetiske behandlinger er i høj kurs blandt danske unge

Kategorien for kosmetiske behandlinger spænder vidt og bredt, og det er især udgaver såsom botox og filler, der efterhånden har vundet indpas blandt de danske unge. Hvor disse former for opstramning og fyldning af ansigt og bryster tidligere overvejende var forbeholdt et ældre segment, der ønskede et yngre udseende, er disse kosmetiske indgreb i højere grad blevet en udbredt tendens hos ungdommen – og særligt kvinderne.

Kosmetiske behandlinger er blevet socialt acceptable blandt de unge kvinder

Den teknologiske udvikling har muliggjort, at det for danskerne i dag er meget nemt og hurtigt at få lavet mindre kosmetiske indgreb – heriblandt botox, fillers og tandblegning. Man kan i mange tilfælde nærmest komme ind fra gaden i diverse klinikker og få foretaget indgrebene og kort tid efter gå derfra med mere fyldige læber, flotte, hvide tænder eller løftede kindben.

Udover at disse indgreb generelt er blevet mere tilgængelige, er deres popularitet og udbredelse også drevet af en gennemgående holdningsændring blandt de danske kvinder. Førhen blev ændringer af kroppen opfattet som kunstige og ”forkerte” – altså noget, man ikke skiltede med, og som var mere eller mindre pinligt. Dette har i den grad ændret sig i dag, hvor en nylig måling fra Megafon, lavet af TV 2 Echo, viser, at kvinder mellem 18 og 29 år generelt set synes, at det er helt fint, at andre får foretaget kosmetiske indgreb, hvis det gør dem glade.

De danske kvinder er således blevet mere tolerante over for forandringer af kroppen på baggrund af kosmetiske indgreb. Botox, filler, tandplejning og lignende er blevet socialt acceptabelt, og man skiller sig ikke ud, hvis man har fyldige læber, kridhvide tænder eller ekstra volumen omkring kinderne. Tværtimod.

Amerikaniseringen og mediernes skønhedsidealer spiller en rolle

Den sociale accept af kosmetiske indgreb kan genkendes og mærkes på de danske klinikker landet over, hvor antallet af behandlinger stiger støt. Med de unge kvinder i front vælger flere og flere danskere at bruge deres opsparede (lomme)penge til at ændre, justere og optimere deres fysiske fremtoning. Denne udvikling beror på en kombination af, dels at den avancerede teknologi på feltet tillader det, dels at amerikaniseringen og inspirationen fra det store, glamourøse Hollywood for alvor har aktualiseret sig, og dels at diverse sociale medier i stigende grad fremelsker et bestemt skønhedsideal, som de unge kvinder lader sig påvirke af og identificerer sig med.

Sociale medier – og særligt de visuelt orienterede af slagsen såsom Instagram, Tinder og Snapchat – er med til at hælde vand på møllen i forhold til de stigende antal kosmetiske indgreb i kraft af den idealiserede kropsfremstilling, der ofte præsenteres her. Og her er det yngre segment i høj grad eksponeret, da det stadig overvejende er de unge, der er storforbrugere af de sociale medieplatforme.

Information om OnlinePartners

OnlinePartners
OnlinePartners
Fredensgade 7
6000 Kolding

71 99 10 50https://www.onlinepartners.dk/

Følg pressemeddelelser fra OnlinePartners

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra OnlinePartners

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum