Astma-Allergi Danmark

Markblomster fremfor højt græs gavner både bier og allergikere

Del
Højt, blomstrende græs langs landeveje og på andre offentlige arealer bidrager kun i mindre grad til biodiversiteten, hvilket ellers ofte er formålet med at lade det gro. Samtidig giver det store gener for landets mange græspollenallergikere. Arealer med vilde markblomster er derimod til gavn for både allergikere og insekter.
Vilde markplanter styrker biodiversiteten – uden at genere græspollenallergikerne. Foto: Colourbox
Vilde markplanter styrker biodiversiteten – uden at genere græspollenallergikerne. Foto: Colourbox

Flere kommuner lader græsset vokse frit langs landeveje og på andre offentlige arealer for at give føde og levesteder til insekter. Det er en tendens som følger de senere års stigende fokus på at øge grønne områder og insektfremmende beplantning. Højt græs i blomst gør dog mennesker med pollenallergi syge.

Græs bliver bestøvet gennem vinden og ikke af insekter. Insekter, som fx bier, har derfor ingen glæde af det blomstrende græs. Det fritvoksende græs tager derimod sol, vand og næring fra vilde markblomster. Markblomster bliver bestøvet af insekter og bidrager derfor med både føde og levesteder til bier og andre insekter – uden at genere landets mange pollenallergikere.

Astma-Allergi Danmark støtter op om at styrke biodiversiteten gennem en øget mængde af vilde markplanter og -blomster på offentlige arealer. En tilgang, der vil gavne både allergikere og bier.

500.000 danskere har græspollenallergi

Allergi over for græs er den mest udbredte pollenallergi Danmark. Når græs får lov til at vokse frit, går planten i blomst og frigiver store mængder pollen.

Sæsonen for græspollen er lang og ofte hård at komme igennem for de op mod 500.000 danskere, der lider af græspollenallergi. Allergi over for græs viser sig ved høfebersymptomer, som fx kløende øjne og tilstoppet næse.

Når kommunerne lader græsset stå, har det betydning for mængden af græspollen i lokalområdet, og dermed også for pollenallergikernes symptomer.

Skab en bi- og pollenallergikervenlig oase

Græs er en meget leve- og konkurrencedygtig plante, som udkonkurrerer vilde markblomster. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt blot at lade græsset stå for at styrke biodiversiteten.

For at give plads til blomsterne er det nødvendigt at hæmme græssets vækst. En metode til at fremme de vilde markblomster er at fjerne græsset ved at skrælle det øverste jordlag af og derefter udså frøblandinger med bi-venlige markblomster.

Over tid vil arealet gro til igen med vilde græsplanter, men processen kan forsinkes ved velovervejet klipning få gange om året.

For Astma-Allergi Danmarks medlemmer, og for andre borgere med pollenallergi, har det stor betydning for både helbred og livskvalitet, at kommunerne holder græsset nede, da det mindsker mængden af græspollen i luften.

Nøgleord

Kontakter

Kontakt for yderligere oplysninger:
Anne Holm Hansen
vicedirektør i Astma-Allergi Danmark
tlf. 20 82 25 76

Billeder

Vilde markplanter styrker biodiversiteten – uden at genere græspollenallergikerne. Foto: Colourbox
Vilde markplanter styrker biodiversiteten – uden at genere græspollenallergikerne. Foto: Colourbox
Download

Links

Information om Astma-Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark
Universitetsparken 4
4000 Roskilde

43 43 59 11http://www.astma-allergi.dk/

Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende patientforening, som arbejder for, at alle der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem får en bedre hverdag.

Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark

’Der er noget i luften’ - ny alliance kræver renere luft i hele Danmark16.5.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Luftforureningen i Danmark er for høj. Det viser både ny rapport, sundhedsvidenskabelige studier og sundhedsøkonomiske beregninger. Luftforurening bidrager hvert år til, at tusindvis af danskere dør for tidligt eller får en kronisk sygdom. Luftforurening koster desuden det danske samfund 95 milliarder kroner årligt til sundhedsomkostninger og for tidlige dødsfald. Nyt borgerforslag fra borgere, forskere samt grønne og sundhedsfremmende organisationer vil have luftforureningen under WHO’s luftkvalitetskriterier inden 2030.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye