Markante sundhedsaftryk i ny budgetaftale
13.9.2023 09:35:00 CEST | Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Pressemeddelelse
Millioner til fastholdelse og rekruttering af medarbejdere til ældreplejen og et styrket fokus på luftforurening. Det er nogle af elementerne i Københavns nye budgetaftale, som sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling glæder sig mest over.

Sundheds- og ældreområdet bliver tilgodeset på en række centrale områder i den budgetaftale, der netop er indgået på Københavns Rådhus. Politikerne er enige om, at der skal bruges mange flere penge på at fastholde og rekruttere sygeplejersker og sosu-medarbejdere i ældreplejen, og at byens luft skal være renere.
”Manglen på arbejdskraft på de store velfærdsområder er vores allerstørste udfordring de kommende år. Vi kan ikke levere ordentlig pleje og omsorg til ældre og syge københavnere, hvis vi ikke får flere til at vælge en sundhedsuddannelse og flere til at blive i sundhedsfagene,” siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).
Borgmesteren er derfor tilfreds med, at partierne bag den nye budgetaftale for 2024 er enige om at afsætte 83 millioner kroner til indsatser, der skal skaffe nye medarbejdere og holde på de medarbejdere, kommunen allerede har på sundheds- og omsorgsområdet.
Svære forhandlinger
Samtidig fremhæver Sisse Marie Welling, at en mærkesag som ’ren luft’ er blevet prioriteret i aftalen:
”Vi kan ikke leve med, at københavnerne risikerer at blive syge og i værste fald dø af at trække vejret i deres egen by. Nu sætter vi nogle nye initiativer i søen for at hjælpe dem, der kæmper med luftvejssygdomme, og jeg fortsætter også med at presse på for et totalt forbud mod gamle brændeovne,” siger Sisse Marie Welling.
Borgmesteren lægger ikke skjul på, at budgetforhandlingerne har været særligt hårde i år.
”Det her er noget af det sværeste, jeg har været med til som kommunalpolitiker. Jeg tror aldrig, det har været mere vanskeligt at få enderne til at mødes. Ingen af os ønsker at skære på kernevelfærden, men i år har det været en kolossal udfordring at få husholdsbudgettet i kommunen til at hænge sammen, fordi staten sender os ekstra regninger for flere 100 millioner kroner. Derfor er jeg også stolt af, at det alligevel er lykkes at prioritere indsatser til både børn, udsatte, ældre og en sundere by,” siger Sisse Marie Welling.
Øvrige centrale tiltag på sundheds- og omsorgsområdet i budgetaftalen:
- Nyt Center for Lungesygdomme, som samler kommunens indsatser
- Flere sociale og kulturelle aktiviteter og oplevelser for ældre
- Bedre aftennormering på plejehjem
- Styrket kapacitet til genoptræning af borgere
- Videreførelse af ordning med voksenelevløn til alle sosu-elever over 25 år
Kontakter
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens pressetelefon
Tlf:23828082Billeder
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Særligt sårbare borgere i København får fast kontaktperson i hjemmeplejen23.9.2026 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sætter gang i forsøg, hvor særligt sårbare borgere, som modtager hjemmepleje, får en fast kontaktperson. Det samme gælder deres pårørende. Det skal sætte borgeren i centrum og styrke tryghed, samarbejde og kontinuitet.
Borgmester: Nye plejehjemstilbud giver plads til mere forskellighed og fællesskab21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To helt nye plejehjemstilbud er på vej i København. Målet er, at flere beboere – uanset alder, livssituation og baggrund – kan føle sig hjemme og trives i fællesskabet.
Ekspertgruppe genopstår for at sætte fokus på ren luft i København17.9.2026 05:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns politikere genopliver ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan sænke luftforureningen i byen til gavn for københavnernes sundhed.
København indfører ventetidsgaranti til kvinder med fødselsgener7.9.2026 05:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavnske kvinder, der oplever gener efter en fødsel, skal ikke vente mere end en uge på hjælp. Politikerne bag Københavns Kommunes nye budgetaftale indfører nu en ventetidsgaranti.
Sundheds- og omsorgsborgmester vil oprette særligt plejehjemstilbud til yngre borgere27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgere under 65 år, der har brug for en plejebolig, skal ikke være spredt ud på kommunens mange plejehjem, hvor alle andre beboere er markant ældre. Det mener sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken (V), som håber, at et særligt tilbud for yngre plejehjemsbeboere kan være med til at forebygge ensomhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
