Markant ulighed i livet efter kræft

Hvert år får 45.000 danskere kræft, og selvom overlevelsen er stigende grundet bedre behandlingsmuligheder, er der desværre en bagside. Det viser en helt ny ”Temaanalyse om senfølger og sundhedsvæsenets indsats” som Kræftens Bekæmpelse netop har offentliggjort på baggrund af data fra 3.153 kræftpatienter.

Den viser nemlig, at kræftpatienter uden pårørende, der hjælper i hverdagen - f.eks. med praktisk hjælp i hjemmet, hjælper med at koordinere aftaler, hjælper med medicin, hjælper med viden om sygdom, muligheder og rettigheder samt taler med dem om sygdommen – oplever flere psykiske og fysiske gener efter deres kræftforløb, eksempelvis vedvarende smerter, angst, bekymringer, træthed, føleforstyrrelser eller seksuelle problemer – end kræftpatienter, der har pårørende til at støtte dem

Analysen viser også, at det har konsekvenser for kræftpatienterne uden pårørendestøtte. Langt flere af dem oplever nemlig, at de ikke får den hjælp til senfølger, de har brug for - sammenlignet med kræftpatienter, der har pårørende til at støtte sig.

Endvidere viser undersøgelsen, at kun 55 pct. af gruppen af kræftpatienter med grundskoleforløb kender tegn på tilbagefald. Til sammenligning er tallet 79 pct. for kræftpatienter med lang, videregående uddannelse.

Pernille Slebsager: Der er behov for handling

Analysen blotlægger dermed en helt grundlæggende ulighed efter endt kræftbehandling og i det videre liv efter kræft, som bekymrer afdelingschef Pernille Slebsager, afdelingschef i Patientstøtte & Frivillig Indsats, Kræftens Bekæmpelse.

- Det er barsk læsning. Hjælp til senfølger og kendskab til tegn på tilbagefald er vigtige grundsten i, hvor godt man kan komme tilbage til en hverdag, som ligner den, man havde før kræftsygdommen. Oplever man ikke at få hjælp til sine senfølger, kan det have store konsekvenser for livskvaliteten, siger Pernille Slebsager.

De nye resultater bekræfter dermed tidligere undersøgelser om, at der er ulighed i kræft. Kræftens Bekæmpelse udgav i 2019 ’Hvidbog: Social ulighed i kræft i Danmark’, og her var en af konklusionerne, at enlige kræftpatienter samt kræftpatienter med kort uddannelse - ikke i samme grad har haft gavn af de fremskridt, der er sket de seneste 30 år gennem alle dele af kræftforløbet: fra diagnostik til livet efter kræft

- Generelt står alt for mange af kræftpatienterne alene med senfølger og manglende viden om tegn på tilbagefald i de nye opfølgningsforløb. Der er gode takter i flere regioner, hvor man politisk har afsat midler til senfølgeområdet, men der er behov for et større fokus. Hospitalet bør mere systematisk afdække patienternes oplevelse af senfølger, kommunikationen mellem sundhedspersonalet og kræftpatienter skal være bedre og tættere – og der er brug for mere viden og ensartede, synlige landsdækkende tilbud til patienterne, siger Pernille Slebsager.

Med støtte fra Knæk Cancer har Kræftens Bekæmpelse etableret samarbejdet ”Bedre Viden om Senfølger” med Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC), Senfølgerforeningen og tre nationale forskningscentre for senfølger. Forskningscentrene forsker i, hvordan man opsporer, forebygger og behandler senfølger efter kræft. Centrenes nye viden skal løbende implementeres i sundhedsvæsenet i konkrete behandlingstilbud, der kan afhjælpe eller lindre senfølger hos kræftpatienter.

https://www.cancer.dk/bedrevidenomsenfoelger/

Temaanalysen er baseret på svar fra 3.153 kræftpatienter.

PRESSEKONTAKT: 35 25 74 00

---------------------

Baggrund

Allerede i 2019 kunne Kræftens Bekæmpelse (på baggrund af Barometerundersøgelsen, som er en national spørgeskemaundersøgelse af kræftpatienters oplevelser af opfølgnings- og efterforløbet i deres møde med sundhedsvæsenet) fortælle, at knap 60 pct. af kræftpatienterne oplever gener, som fylder i hverdagen to og et halvt år efter diagnosen, og at over halvdelen af dem har ikke oplevet tilstrækkelig hjælp til hverken psykiske eller fysiske senfølger.

Undersøgelsen viste også dengang, at 3 ud af 4 ikke følte sig klædt på til at vurdere tegn på tilbagefald.

Derudover er det ved yderligere analyser undersøgt, hvordan forskellige faktorer i sundhedsvæsenet spiller en rolle for, om kræftpatienter får hjælp til at håndtere eller lindre henholdsvis fysiske og psykiske senfølger efter en kræftsygdom.