Markant satsning på grøn og cirkulær omstilling i SMV’er skal styrke dansk erhvervslivs konkurrencekraft
1.5.2019 13:48:57 CEST | Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse | Pressemeddelelse
Bæredygtighed, cirkulær økonomi og grønne forretningsmodeller er højt på dagsordenen i stadig flere sammenhænge – og med god grund. Udover gevinster for klima og miljø rummer cirkulære og grønne forretningsmodeller et stort potentiale for at styrke danske virksomheders konkurrencekraft.
I praksis er vejen til grøn og cirkulær omstilling dog ofte svær at gennemskue, ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder. Derfor annoncerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu efter operatører, der vil gennemføre en landsdækkende indsats for at fremme grøn og cirkulær omstilling i SMV’er.
Formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Jakob Riis:
Det kan være ekstremt udfordrende for danske SMV’er at realisere potentialet ved omstilling til nye grønne og cirkulære forretningsmodeller. Virksomhederne mangler ofte den nødvendige kapacitet og viden på området. Derfor glæder det mig, at vi i bestyrelsen nu kan sætte gang i et stort, landsdækkende initiativ, der med udgangspunkt i virksomhedernes behov og efterspørgsel skal hjælpe især de mindre danske virksomheder til at udnytte forretningspotentialet forbundet med grøn og cirkulær omstilling.”
Landsdækkende grøn og cirkulær indsats
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter indsatsen med afsæt i Strategi for decentral erhvervsfremme 2019. Målet er at styrke den grønne og cirkulære omstilling i danske SMV’er, så virksomhederne opnår en forbedret ressourceeffektivitet til gavn for både konkurrencekraft, eksport og miljø. Indsatsen skal være landsdækkende og udføres i et stærkt partnerskab af en eller flere operatører med involvering fra erhvervslivet og andre relevante aktører.
Fakta
Initiativet skal være landsdækkende og målrettet små og mellemstore virksomheder med potentialer inden for ressourceeffektivisering og øget cirkulær økonomi, herunder nye forretningsmodeller. Store virksomheder kan også deltage i indsatsen.
Initiativet skal tage afsæt i tre delindsatser:
- Højere værdiudnyttelse af materialer
- Potentialer ved cirkulær design og produktudvikling samt nye forretningsmodeller
- Øget plastgenanvendelse
Der er afsat 96 mio. kr. til initiativet. Midlerne kommer fra EU’s Regionalfond (81 mio. kr.) og decentrale erhvervsudviklingsmidler (15 mio. kr.).
Ansøgningsmateriale, link til ansøgningsskema m.m. findes her:
https://regionalt.erhvervsstyrelsen.dk/groen-og-cirkulaer-omstilling-i-smver
Ansøgningsfrist er den 27. juni 2019
Mandag den 6. maj 2019 kl. 13-15 holder Erhvervsstyrelsen informationsmøde om indsatsen. Mødet holdes hos Erhvervsstyrelsen, Vejlsøvej 29, 8600 Silkeborg. Tilmeld dig her:
https://regionalt.erhvervsstyrelsen.dk/informationsmoede-om-groen-og-cirkulaer-omstilling-i-smver
Ansøgninger forventes behandlet på mødet i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse den 24. september 2019, hvorefter ansøgere vil blive meddelt tilsagn eller afslag.
Kontakt
Hvis du er potentiel ansøger (operatør) og vil vide mere om initiativet og tilskudsmulighederne, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Hans Henrik Nørgaard på telefon 3529 1755 eller mail haheno@erst.dk.
Nøgleord
Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Flere ukrainske iværksættere skal kunne starte og drive virksomhed i hele Danmark17.2.2026 15:11:12 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse hjælper ukrainske flygtninge på det danske arbejdsmarked med at få iværksætterkompetencer. Knap 3 mio. kr. investeres som en del af Virksomhedsudvikling Danmark, så 900 ukrainske flygtninge får bedre iværksætterkompetencer og kan starte egen virksomhed i Danmark eller senere hjemme i Ukraine.
Velfærdsteknologiske SMV’er får bedre muligheder for at skalere8.1.2026 11:18:39 CET | Pressemeddelelse
Velfærdsteknologi kan være med til at løse nogle af de store samfundsudfordringer, der præger velfærdsområdet, men det kræver skalering af den teknologi, der findes. Det skal en ny investering på 29 mio. kr. gennem Virksomhedsudvikling Danmark hjælpe på vej – og der er nu åbent for at søge om pengene.
”Jeg gik fra at være produktfokuseret iværksætter til at lande investeringer og skalere”18.12.2025 15:49:29 CET | Pressemeddelelse
Hun havde helt styr på finansiel rådgivning, men manglede viden om opstart af virksomhed. Grundlægger i AI-virksomheden Dreamplan, Stine Kalmer Jørgensen, fik vejledning og udviklet kompetencer gennem tilbud, der nu leveres af Virksomhedsudvikling Danmark. Det hjalp hende med at rejse kapital og udvide medarbejderstaben med 12 ansatte. I dag er de 30 medarbejdere, platformen er solgt til flere finansielle aktører og har rundet over 1 mio. brugere.
Millioner til cirkulære løsninger i SMV’er skal skabe bæredygtig vækst2.12.2025 13:41:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer over 92 mio. kr. i cirkulære løsninger i små og mellemstore virksomheder, så de kan øge konkurrenceevnen ved at udnytte deres ressourcer endnu mere effektivt. Der er nu åben for ansøgninger til at få midler.
Nyt innovationsløft skal ruste sjællandske virksomheder til fremtidens udfordringer26.11.2025 17:04:01 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland får nu bedre muligheder for at udvikle nye produkter og services, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner for ansøgninger til innovation i SMV’er. 83 mio. kr. skal styrke sjællandske virksomheders samarbejde om innovation og test af løsninger til fremtidens markeder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
