Markant økonomisk håndsrækning til erhvervslivet i Gladsaxe Kommune
2.4.2020 07:00:00 CEST | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune tager erhvervslivets store økonomiske udfordringer under coronakrisen dybt alvorligt.
Et enigt økonomiudvalg i kommunen har derfor på et ekstraordinært møde onsdag aften besluttet at fremrykke en række planlagte anlægsinvesteringer i 2021-2023 til nu. Kommunen kan derfor nu bidrage med en markant økonomisk håndsrækning til det lokale erhvervsliv på op mod 115 mio. kr.
Borgmester Trine Græse udtaler:
”Jeg er glad for at konstatere, at et enigt økonomiudvalg onsdag aften ikke blot har bakket om at fremrykke en række investeringer i klimaforbedringer i de kommunale bygninger og løbende renoveringsarbejder for knap 40 mio. kr., men herudover også har besluttet, at der skal bruges 25 mio. kr. til at speede op på en klimavenlig modernisering af kommunens vejbelysning til LED belysning.
Samtidig glæder jeg mig over, at vores forsyningsselskab på vandområdet – Novafos – tidligere har besluttet at øge aktiviteten med 50 mio. kr., så der i den nuværende vanskelige situation i alt sættes ekstra aktiviteter i gang for knap 115 mio. kr. i Gladsaxe Kommune.”
De forskellige anlægsinvesteringer vil blive iværksat hurtigst muligt, og vil således forhåbentligt kunne bidrage til, at det lokale erhvervsliv kan komme stærkt ud på den anden side af coronakrisen.
For yderligere at kunne understøtte det lokale erhvervsliv har et enigt økonomiudvalg i Gladsaxe Kommune herudover også besluttet sig for at følge regeringens opfordring til at udskyde erhvervslivets betaling af ejendomsskatter i 2020 til 2021 på i alt ca. 34,5 mio. kr.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås ved kontakt til kommunikationschef Ulla Baden på enten mail: CSFUBA@gladsaxe.dk eller mobil: 22 76 56 22.
Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe: Nyt forsøg skal afkorte sagsbehandlingstiden på byggesager4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune vil afprøve en ny praksis, hvor ansøgninger for handelsdrivende i bymidterne og byggesager, der umiddelbart er klar til en afgørelse, prioriteres i sagsbehandlingen.
Gladsaxe vil styrke busdriften3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere afgange om aftenen og natten og mulighed for gratis buskørsel til Telefonfabrikken. Gladsaxe Kommune arbejder med flere initiativer, der skal gøre det nemmere at vælge bussen.
Gladsaxes erhvervsvenlighed er den bedste de sidste 10 år – stor opbakning til kommunens indsats for den grønne omstilling2.9.2026 08:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune er den 3. bedste erhvervskommune i hovedstaden og indtager en 24. plads på landsplan. Det viser DIs årlige analyse af den lokale erhvervsvenlighed for 2026.
Rana vinder Gladsaxeprisen 202624.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forkvinde for bydelsmødrene Rana El Hajj vinder Gladsaxeprisen 2026 for sin store indsats med at skabe aktiviteter og bygger broer mellem borgere i Høje Gladsaxe.
Ny Gladsaxeborgmester vil investere markant i folkeskolen19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Serdal Benli (SF) lægger i sit første budgetudspil som borgmester i Gladsaxe op til en markant investering i kommunens folkeskoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
