Markant hurtigere prøvetagning på vej til kræftpatienter
19.12.2020 07:00:00 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
En ny metode til at tage afføringsprøver kaldet QUICKFACT har netop fået 1,348 mio. kr. i støtte fra Innovationsfonden til at udvikle en ny løsning til afføringsprøver, som er mere skånsom, og som potentielt vil afkorte selve udtagningen af prøver markant helt ned til få timer mod de i dag 2-3 dage, det nogle gange tager i dag.
Rent praktisk er QUICKFACT et opsamlingsrør, der kan indføres i endetarmen, og på den måde kan der tages en afføringsprøve derfra i stedet for den arbejdsgang, vi kender i dag, hvor patienten skal kvittere en afføringsprøve på et bækken, hvorefter sygeplejersken kan opsamle afføringen i et rør.
- Det er fantastisk dejligt, at Innovationsfonden nu støtter QUICKFACT, som giver os mulighed for at afprøve den nye løsning på patienter i afdelingen, fortæller klinisk sygeplejespecialist Anne-Dorte Krapper fra Sjællands Universitetshospital, som oprindelig fik ideen til projektet, og som sammen med kolleger på hospitalet og på Københavns Universitet har udviklet den nye metode til afføringsprøver.
- Det er en i forvejen skrøbelig gruppe af patienter, som i forbindelse med deres kræftbehandling kan indlægges med diarre. Det er derfor rigtig godt, at vi nu får mulighed for at afprøve, om vores nye værktøj fungerer godt for patienterne i praksis. Hvis det fungerer, kan vi meget hurtigere afklare, hvad patienten fejler, og dermed også komme hurtigere i gang med den rigtige behandling, uddyber Anne-Dorte Krapper.
Resultat af tværfagligt samarbejde mellem forskere og sygehuspersonale
Sammen med forskningsingeniør Anders Ohlhues Baandrup, der har udviklet den tekniske del af løsningen og funktionsansvarlige overlæge i endoskopi Lasse Bremholm udgør Anne-Dorte teamet, som har udviklet den nye løsning.
Lasse Bremholm mener, at QUICKFACT har et stort potentiale:
- Det har været intuitivt meget nemt at bruge røret i de første tests, vi har lavet. Jeg forventer, at den vil kunne spare både tid og arbejdsgange, når vi har indlagte patienter, hvor vi har behov for at udtage afføringsprøver for at bestemme bakterier på en nem og skånsom måde. I hospitalsregi tager vi ca. 130.000 af sådanne prøver hver år, så potentialet i udviklingen af denne nye løsning er stort, og det har Innovationsfonden anerkendt med sin støtte.
Projektet QUICKFACT vandt MatchPoint prisen, som det mest innovative projekt på SUH i 2019. MatchPoint er et initiativ, hvor Sjællands Universitetshospital siden 2016 har samarbejdet med Københavns Universitet om at styrke innovationen og anvendelse af ny teknologi på sundhedsområdet.
- I vores årlige MatchPoint parrer vi de dagligdags udfordringer i på hospitalet med en udviklingstilgang fra forskere og studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner. Foreløbig har vi startet 10-15 innovationsprojekter i kraft af vores MatchPoint. Det er dejligt, at vinderprojektet fra 2019 med pengene fra Innovationsfonden nu kan komme et skridt nærmere at blive taget i brug hos patienterne, siger vicedirektør på Sjællands universitetshospital Helle Gaub.
Fakta om QUICKFACT
QUICKFACT er allerede afprøvet som prototype på grise og på en fantom-torso. Nu kan projektgruppen med støtten fra Innovationsfonden gå til næste fase, hvor røret skal prøves på patienter i kliniske forsøg på Onkologisk sengeafsnit O81 i Roskilde.
Når opsamlingsrøret QUICKFACT indføres i endetarmen, kan der nemt tages en afføringsprøve i stedet for den arbejdsgang, vi kender i dag, hvor patienten skal kvittere en afføringsprøve på et bækken, som sygeplejersken derefter kan samle op i et rør. Det er ofte meget vanskeligt og hårdt for patienterne at levere en ”ren” afføringsprøve uden urin i en tilstand, hvor de også ofte er svækkede og lider af diarre. Det kan godt tage op til flere dage at skaffe den afføringsprøve, der er nødvendig, før en evt. behandling kan sættes i gang.
Kontakter
Anne-Dorte Krapper, specialuddannet kræftsygeplejerske, klinisk sygeplejespecialist på Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder, Sjællands Universitetshospital, 29 70 89 29
Anders Ohlhues Baandrup, forskningsingeniør, 61 70 00 79.
Lasse Bremholm, funktionsansvarlige overlæge i Endoskopi, 60 92 78 74
Helle Gaub, Vicedirektør på Sjællands Universitetshospital, 24 96 97 34
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Mere end 8 ud af 10 patienter er tilfredse med hospitalerne i Region Sjælland18.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
84 procent af omkring 73.000 adspurgte patienter med fysiske lidelser i Region Sjælland er tilfredse med deres hospitaler. Det viser den nyeste Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser for 2025, som har til formål at belyse patienternes oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet og give et grundlag for løbende forbedringer
Ny sundhedsprofil: Sådan har vi det i Region Sjælland5.3.2026 07:10:33 CET | Pressemeddelelse
Færre ryger, alkoholforbruget falder og stigningen i svær overvægt er stoppet. Men der er fortsat alt for mange, der mistrives, særligt blandt de unge og dem, der er i starten af voksenlivet. Det viser Sundhedsprofilen 2025, som giver et overblik over trivsel, sundhed og sygdom i Region Sjælland.
Nyt samarbejde sikrer gratis tilbud til sorgramte i Region Sjælland4.3.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Region Sjælland og Det Nationale Sorgcenter opretter sammen et nyt sorgcenter i Næstved, der skal hjælpe børn, unge og voksne i sorg.
Flere skal have en forebyggelsesplan med hjem fra hospitalet3.3.2026 17:27:55 CET | Pressemeddelelse
Region Sjælland investerer 7,5 millioner kroner årligt, så borgere for eksempel systematisk tilbydes at blive henvist til træning og støtte efter indlæggelse og genoptræning.
Historisk mange praktiserende læger er på vej til Region Sjælland26.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I alt 17 nye læger slår dørene op i områder af Region Sjælland, hvor der mangler almen praktiserende læger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
