Gjensidige

Markant flertal af de danske cyklister bryder loven

Del
77 % af de danske cyklister bryder loven ved blandt andet at køre over for rødt, køre over for gult selvom de kan nå at stoppe, bruge håndholdt telefon og cykle på fortovet. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring.

Et markant flertal af de danske cyklister bryder loven. Det er det triste resultat af en ny undersøgelse, der viser, at 77 % har brudt loven på cyklen. Et tal der sidste år var 73 %.

”Vi har en fantastisk cykelkultur i Danmark, og jeg synes, det er en skam, at så mange udsætter sig selv og andre for fare i trafikken ved at bryde helt basale regler. Nogle vil naturligvis sige, at det ikke er så farligt at cykle på fortovet, eller at det kun går ud over dem selv, hvis der sker noget. Men det er desværre ikke sandt. Man kan let komme til at lave alvorlige skader på andre, hvis man er årsag til en ulykke som cyklist. Og reglerne er til for at blive overholdt. De skal sikre, at alle kan regne med hinanden i trafikken,” siger Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige Forsikring, og uddyber:

”Hver uge får vi anmeldt skader af cyklister, som sandsynligvis kunne være undgået, hvis de havde været mere opmærksomme i trafikken. I mange tilfælde kan vi nemlig konstatere, at én eller flere af de involverede parter har gjort noget, som har været på kant med eller en decideret overtrædelse af loven.”                 

Stop for rødt – og gult!
Undersøgelsen viser desuden, at hver fjerde cyklist kan finde på at køre over for gult, selvom de kan nå at stoppe. Men det gule lys har til hensigt at lade den trafik, der allerede er ude i krydset, blive afviklet. Gult lys betyder nemlig, at signalet snart skifter til rødt. Men derudover har det samme betydning som rødt. Det er kun tilladt at fortsætte sin kørsel ind i krydset, hvis standsning medfører fare.

”Det må ikke blive en vane for folk, at de kører ud i lyskrydset, når lyset er skiftet til gult. Mange tror åbenbart, at det er ok, at de lige træder lidt ekstra i pedalerne, når lyset skifter fra grønt til gult. Men det er både ulovligt og farligt. For det øger risikoen for ulykker, hvis en cykel pludselig bliver fanget midt i krydset med trafik kommende fra både højre og venstre,” siger Henrik Sagild.

Nordjyderne er mest lovlydige – Københavnerne er mindst
86 % af hovedstadens cyklister bryder loven på den ene eller den anden måde. I Nordjylland ser det dog lidt bedre ud, og bedst for landet, da 73 % her bryder loven.

”Selv om det ikke er overraskende, at det er i storbyen, at flest bryder loven på cyklen, er det et problem, at det især er i den tætte trafik i København og region Hovedstaden, at cyklisterne sætter sig selv og andre trafikanter i fare. Hvis vi skal have en sikker trafik, så er forudsætningen, at alle overholder reglerne. Det inkluderer både bilister, cyklister og fodgængere,” siger Henrik Sagild.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i juni 2017 blandt 1705 repræsentativt udvalgte danskere. Spørgsmål om adfærd på cyklen er kun stillet til dem, der cykler.

Har du som cyklist gjort en eller flere af følgende ting?

  • Kørt på fortovet 61%
  • Drejet til højre for rødt 44%
  • Kørt i fodgængerfeltet 39%
  • Kørt mod færdselsretningen 32%
  • Kørt over for gult, selvom du kan nå at stoppe 26%
  • Kørt over for rødt, når der ikke er anden trafik 23%
  • Brugt håndholdt telefon til opkald 20%
  • Bruge håndholdt telefon til SMS/Social Media 16%
  • Kørt over for rødt 11%
  • Ingen af ovenstående 21%
  • Ved ikke 2%

Sum:

  • Har overtrådt loven 77%
  • Har ikke overtrådt loven 23%

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige Forsikring. Fotograf Lars Svankjær.
Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige Forsikring. Fotograf Lars Svankjær.
Download

Information om Gjensidige

Gjensidige
Gjensidige
A.C. Meyers Vænge 9
2450 København SV

70 10 90 09https://www.gjensidige.dk/

Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 4000 medarbejdere, heraf 705 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og sparing. Driftsindtægterne var 25,5 mia. NOK i 2016, mens forvaltningskapitalen udgjorde 136 mia. NOK.

Følg pressemeddelelser fra Gjensidige

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gjensidige

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye