Dansk Byggeri

Markant flere udenlandske håndværkere på Sjælland

Del

De seneste syv år er antallet af udenlandske medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen tredoblet i Region Sjælland. Det er især medarbejdere fra Polen, der får job på de sjællandske byggepladser. Men der kommer også flere og flere litauiske håndværkere til regionen for at arbejde, viser en analyse fra Dansk Byggeri.

Sidste år var der 2.070 fuldtidsbeskæftigede udenlandske medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen i Region Sjælland, mens der i 2011 var 678.

- Lige som resten af landet har vi på Sjælland brug for flere kvalificerede medarbejdere i byggeriet. Så det er positivt, at de udenlandske medarbejdere fortsat har lyst til at komme hertil for at arbejde, siger formand for Dansk Byggeri Sjælland & Lolland-Falster, Jesper Toftebjerg Andersen.

Sjælland er populær blandt polske håndværkere
Dansk Byggeris analyse viser, at der på tværs af landsdelene er forskel på, hvor de udenlandske medarbejdere kommer fra. Bygge- og anlægsbranchen i Region Sjælland tiltrækker især medarbejdere fra Polen. 49 procent af de udenlandske medarbejdere i regionen er fra Polen, og Sjælland er den landsdel, hvor de polske medarbejdere procentvis fylder mest.

- Men der kommer også flere og flere medarbejdere fra Litauen. Sidste år var der 170 fuldtidsbeskæftigede litauiske medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen på Sjælland, mens der i 2015 var 89, så det er noget af en stigning på få år, siger Jesper Toftebjerg Andersen.

Tyskerne udgør den tredjestørste gruppe af udenlandske medarbejdere i Region Sjælland med en andel på seks procent.

På Sjælland har omkring syv procent af alle fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen et udenlandsk pas, mens andelen på landsplan er lidt over ni procent.

Dansk Byggeris analyse dækker over kommunerne: Faxe, Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns og Vordingborg.

Kontakter

Formand, Dansk Byggeri Sjælland & Lolland-Falster, Jesper Toftebjerg Andersen, telefon 40 21 75 65
Pressemedarbejder Sarah Stendorf Meier, telefon 28 93 43 94

Vedhæftede filer

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland glæder sig til efterårets borgmestermøder20.8.2019 11:19:41 CESTPressemeddelelse

Dansk Byggeris seneste undersøgelse af de danske kommuners erhvervsvenlighed viste, at de midt- og vestjyske kommuner er blandt de mest erhvervsvenlige i hele landet. Men servicen og forholdene for de lokale virksomheder kan blive endnu bedre. Og Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland ser frem til at mødes med borgmestre, kommunaldirektører mv. i den kommende tid for at drøfte, hvad der helt konkret skal til.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum