Beskæftigelsesministeriet

Markant flere på kontanthjælp arbejder i småjobs

Del
Der er sket en stigning på over 30 pct. på to år i antallet af borgere i kontanthjælpssystemet, der arbejder ved siden af. Der ses en stigning i samtlige brancher, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Over 10.000 personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse har samtidig haft ordinære timer i april 2018. Det er 2.340 flere end i april 2016. Næsten halvdelen af stigningen sker inden for ”Handel og transport mv.”, men der er også markant flere i branchen ”Erhvervsservice”.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Det er positivt, at flere arbejder ved siden af kontanthjælpen. Vi har før set, at folk ansat i småjob langsomt kan bygge på. Samtidig skal man ikke undervurdere betydningen af at føle sig som en del noget større, at have noget at stå op til, og at man gør en forskel.

Kigger man på andelen af personer i kontanthjælpssystemet med småjob er steget fra 4,7 pct. til 7,3 pct., hvilket svarer til en stigning i andelen på 54,7 pct.

Udviklingen kommer samtidig med, at regeringen indførte kontanthjælpsloftet og 225 timers-reglen for at skabe et yderligere incitament til at tage et job og sikre, at ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Brancherne ”Handel og transport mv.”, ”Erhvervsservice” og ”Offentlig administration, undervisning og sundhed” står for omkring 75 pct. af alle småjob. Her har stigningen i andelen af småjobs været størst blandt personer med ikke-vestlig baggrund.

- Det glæder mig, at vi ser en positiv udvikling blandt personer med ikke-vestlige baggrund i kontanthjælpssystemet. Vi har fortsat en stor udfordring med at få flere fra denne gruppe væk fra offentlig forsørgelse, men vi ser flere og flere tegn på, at der er ved at komme skred i tingene. Det er godt for den enkelte og godt for integrationen, siger Troels Lund Poulsen.

Hele analysen kan læses her.

Kontakter

Beskæftigelsesministeriet


Pressevagt: 51232830

Vedhæftede filer

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for februar 202422.4.2024 08:10:49 CEST | Pressemeddelelse

I februar 2024 var der 3.014.700 lønmodtagere i job. Det er 5.300 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden februar 2023 er der dermed samlet set kommet 34.200 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 3.800 flere lønmodtagere fra januar 2024 til februar 2024. I samme periode er der kommet 1.600 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Beskæftigelsen ramte med hele 3.014.700 i februar endnu en rekord. Det er utrolig positivt, at vores virksomheder og den offentlige sektor fortsat har brug for flere medarbejdere, og at flere hermed bidrager til fællesskabet og forsørger sig selv. - Vi har fortsat en stærk økonomi med et robust arbejdsmarked, som vi kan være stolte af. Dertil kommer at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet og nu er på et rekordlavt niveau.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til STAR's ledighedstal for marts 202419.4.2024 09:00:10 CEST | Pressemeddelelse

Det er anden gang, Beskæftigelsesministeriet offentliggør egne ledighedstal. Ledighedstallene viser, at der i marts 2024 var 86.500 fuldtidsledige. Det betyder, at udviklingen i ledigheden er uændret. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - STAR’s ledighedstal viser igen i marts, at ledigheden er uændret. Antallet af ledige har de sidste par år ligget på et lavt niveau, hvilket kommer os alle til gavn. Vi har en stærk økonomi, så vi har fortsat udsigt til et robust arbejdsmarked. - Vi har stadig brug for arbejdskraft både i den private og den offentlige sektor. Derfor giver vi ufaglærte mulighed for at tage en faglært uddannelse på 110 procent dagpenge. Desuden har vi et lønløft parat til offentligt ansatte grupper i vores velfærdssektor, og så er det vores mål, at nogle af de 43.000 unge, der i dag er uden job eller uddannelse, kommer med i arbejdsfællesskabet. Fremover offentliggør Beskæftigelsesministeriet sine egne ledighedstal samt egen indikator for ledigheden. Ledi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye