PensionDanmark

Markant flere i fysisk hårde job har en sundhedsordning

Del

Antallet af danskere i fysisk hårde job, der kan få hjælp til at komme smerter til livs via en sundhedsordning, er vokset kraftigt. Det viser en ny opgørelse fra PensionDanmark.

For hvert år får stadig flere grupper af danskere i fysisk hårde job adgang til en sundhedsordning, hvor der er hjælp at hente, hvis de f.eks. døjer med smerter eller ømhed i kroppen. Det viser en ny opgørelse fra PensionDanmark.

I 2005 blev chaufførerne som den første faggruppe omfattet af sundhedsordningen i PensionDanmark, og siden da har stadig flere faggrupper som f.eks. frisører, bygningsarbejdere, elektrikere og rengøringsassistenter fået adgang til ordningen via deres overenskomst. Senest blev 40.000 offentligt ansatte omfattet i 2016, hvor i gennemsnit ca. 332.000 medlemmer havde adgang til ordningen. Det er mere end en tredobling i forhold til 2010, hvor i gennemsnit ca. 107.000 medlemmer var omfattet.

”Det er positivt, at stadig flere i fysisk hårde job via deres overenskomst får adgang til sundhedsordningen. For vi ved, at mange medlemmer døjer med smerter, som hæmmer dem på jobbet. Og med sundhedsordningen er der hjælp at hente til at komme problemerne til livs, inden de udvikler sig til mere alvorlige skader, længerevarende sygefravær og i værste fald førtidspension,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

En undersøgelse på baggrund af ca. 12.500 medlemmers besvarelser af PensionDanmarks digitale sundhedstest viser, at 54 pct. inden for de foregående fire uger har døjet med fysiske smerter, som har vanskeliggjort deres arbejde. Samtidig vurderer 38 pct., at de i samme periode har nået mindre, end de gerne ville på deres arbejde eller andre daglige aktiviteter pga. deres fysiske helbred.

Medlemmerne kan få hjælp til få bugt med denne type problemer via sundhedsordningen, og den mulighed gør stadig flere brug af. I 2016 steg andelen af medlemmer, der får behandling hos f.eks. en kiropraktor eller fysioterapeut via ordningen, med 10 pct. i forhold til 2015. Således fik hvert 10. medlem behandling via ordningen i 2016.

”Vi arbejder løbende på at sikre, at medlemmerne kender til sundhedsordningen, og vi kan se, at denne indsats er med til at løfte brugen. Men endnu flere medlemmer kunne givetvis have gavn af at bruge deres ordning. Derfor vil vi også fremover have fokus på at udbrede kendskabet til ordningen,” siger Torben Möger Pedersen.

Yderligere information
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf: 2019 9238.

Nøgleord

Information om PensionDanmark

PensionDanmark
PensionDanmark
Langelinie Alle 43
2100 København Ø

https://www.pension.dk/

Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum