Markant fald i antallet af togpassagerer
11.12.2020 13:12:37 CET | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
En lang række kommuner er delvist lukket ned fra onsdag den 9. december 2020, og opgørelsen over antallet af passagerer, der onsdag rejste med DSB viser, at ca. 65 procent af passagererne blev hjemme.
- Coronasituationen er lige nu kritisk, og det er nødvendigt at tage vidtgående tiltag for at begrænse smittespredningen. DSB kunne onsdag konstatere, at langt over halvdelen af passagererne blev hjemme. Det er positivt, at så mange danskere følger opfordringerne og bliver hjemme, siger transportminister Benny Engelbrecht og fortsætter:
- Jeg vil endnu engang opfordre til at huske at holde god afstand til hinanden og bruge mundbind og håndsprit, hvis du skal afsted – og til at blive hjemme, hvis det er muligt.
Der var 66 procent færre passagerer over Storebælt den 9. december 2020 i forhold til samme dag sidste år, og der har de sidste fire uger været mellem 40-50 procent færre rejsende på strækningen i forhold til normalt. Der var ligeledes 60 procent færre rejsende med S-tog den 9. december, hvor der de seneste fire uger har været 30-40 procent færre passagerer.
- Det er rigtig godt at se i hvor høj grad danskerne tager anbefalingerne til sig, selvom det slider alle steder. Nu kommer juletiden. Her skal man være opmærksom på, at hvis man vælger at aflyse sin rejse med DSB, så kan man i øjeblikket få billetten refunderet, også selvom det er en Orangebillet, siger Benny Engelbrecht
DSB er det første trafikselskab, der leveret trafiktal for onsdag den 9. december, men det er forventeligt, at passagertal fra andre trafikselskaber vil vise en lignende tendens..
Nøgleord
Links
Information om By-, Land- og Transportministeriet
By-, Land- og TransportministerietFrederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
41 71 27 00http://www.trm.dk
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Cykelstiprojekter for 269,9 millioner kroner fra cykelpuljen31.8.2026 08:01:12 CEST | Pressemeddelelse
34 cykelstiprojekter sættes i gang med midler fra cykelpuljen under infrastrukturaftalen. Projekter, der giver mere sikre skoleveje og får flere til at cykle, er prioriteret.
Flere direkte tog mellem Struer og København21.8.2026 09:11:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. december bliver antallet af direkte tog mellem Struer og København fordoblet, så der fremover vil være otte direkte afgange om dagen i hver retning.
5,7 millioner kroner er på vej til udviklingsprojekter på Sjælland og øerne21.8.2026 07:11:52 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 16 projekter på blandt andet Fejø og Stevns, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
4,8 millioner kroner styrker udviklingen i Region Syddanmark og de omkringliggende øer21.8.2026 07:10:20 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 13 projekter i blandt andet Esbjerg og Assens Kommune samt på Avernakø, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
Lokale udviklingsprojekter i Region Nordjylland får 2,7 millioner kroner21.8.2026 07:08:25 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 6 projekter i blandt andet Brønderslev, Jammerbugt og Hjørring Kommune, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum