Maria Vivi Petersen vinder Gladsaxe Bæredygtighedspris 2021
19.8.2021 06:30:00 CEST | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse

Maria Vivi Petersen ejer blomsterbutikken Pryd i Bagsværd og er fantastisk god til at indtænke bæredygtighed i sit daglige virke, få gode idéer og samarbejde med andre om bæredygtige tiltag. Onsdag fik hun overrakt Bæredygtighedsprisen 2021 som en anerkendelse af de mange gode initiativer.
Maria laver fx too-good-2-go poser eller kører på byens plejehjem, så beboerne der kan få glæde af blomster, der ellers ville blive smidt ud. Maria har også lavet en aftale med Gladsaxebladet om at modtage overskydende aviser til at pakke blomster ind i. Hun er aktiv i handelsforeningen Bagsværd og har også arrangeret skraldeindsamlinger.
- Marias initiativer er utrolig beundringsværdige. Hun går foran og viser, at det er muligt at gøre en forskel, og at det starter med en selv. Hun har på flere planer styrket den grønne bevidsthed hos borgere i Gladsaxe og praktiseret en cirkulær tankegang. Samtidig har hun styrket den sociale bæredygtighed, etableret partnerskaber og vist, at vi kan nå langt sammen i vores lokale fællesskaber, siger borgmester Trine Græse, der overrakte prisen.
Stolt prisvinder
Ud over en check på 10.000 kr. fik Maria Vivi Petersen overrakt en lokaldesignet bæredygtig statuette og en verdensmålsnål. Statuetten er fremstillet i samarbejde med Carlshuse, der er Gladsaxe Kommunes aktivitetshus for psykisk sårbare.
-Jeg var meget stolt og glad for nomineringen, og jeg er MEGA stolt og glad for at vinde bæredygtighedsprisen. Under prisuddelingen blev jeg rørt over de ord Trine Græse sagde til mig. Jeg synes jo, at det er små ting jeg gør, men jeg ved selvfølgelig godt, at de små ting betyder noget. Det er en skøn følelse, at der er nogen, der bemærker de ting, jeg gør og anerkender det, siger prisvinder Maria Vivi Pedersen.
Anden gang prisen uddeles
Det er anden gang, at bæredygtighedsprisen uddeles, og målet med prisen er netop at sætte fokus på lokale initiativer, der fremmer en mere bæredygtig udvikling og inspirere andre gladsaxeborgere til handling.
Det sker som led i Gladsaxes arbejde for en mere bæredygtig udvikling med sigte på FNs Verdensmål, som sætter fokus på om både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Som den første kommune i Danmark har Gladsaxe Kommune derfor indarbejdet verdensmålene i sin overordnede strategi, Gladsaxestrategien.
Prisen blev uddelt ved Gladsaxes første bæredygtighedsfestival, som løber i uge 33 og 34.
Den øvrige nominerede til prisen var Gladsaxe MultiFitness Forening
Læs mere om Gladsaxes nye Bæredygtighedsfestival
Læs mere om bæredygtighedsprisen
Kontakter
Borgmester Trine Græse via Kommunikationschef Ulla Baden, mobil: 22 76 56 22 eller mail: ulla.baden@gladsaxe.dk
Billeder

Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Bred budgetaftale i Gladsaxe Kommune17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Lokallisten Gladsaxe i Gladsaxe Kommune har indgået en budgetaftale for 2027-2030.
Gladsaxe: Nyt forsøg skal afkorte sagsbehandlingstiden på byggesager4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune vil afprøve en ny praksis, hvor ansøgninger for handelsdrivende i bymidterne og byggesager, der umiddelbart er klar til en afgørelse, prioriteres i sagsbehandlingen.
Gladsaxe vil styrke busdriften3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere afgange om aftenen og natten og mulighed for gratis buskørsel til Telefonfabrikken. Gladsaxe Kommune arbejder med flere initiativer, der skal gøre det nemmere at vælge bussen.
Gladsaxes erhvervsvenlighed er den bedste de sidste 10 år – stor opbakning til kommunens indsats for den grønne omstilling2.9.2026 08:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune er den 3. bedste erhvervskommune i hovedstaden og indtager en 24. plads på landsplan. Det viser DIs årlige analyse af den lokale erhvervsvenlighed for 2026.
Rana vinder Gladsaxeprisen 202624.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forkvinde for bydelsmødrene Rana El Hajj vinder Gladsaxeprisen 2026 for sin store indsats med at skabe aktiviteter og bygger broer mellem borgere i Høje Gladsaxe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
