Manglende kompetencer i folkeskolen koster dyrt

I Ingeniørforeningen, IDA er formand Thomas Damkjær Petersen, ved at miste tålmodigheden med den manglende kompetencedækning i folkeskolen, og opfordrer til, at udfordringen tages seriøst.

”Det generelle billede af, at mange lærere ikke er linjefagsuddannede, er naturligvis ikke godt nok. Men specielt udviklingen i kompetencedækningen i faget natur/teknologi. hvor eleverne i de mindre klasser gerne skal have en optimal undervisning, går alt for langsomt. Næsten hver tredje undervisningstime i faget foregår i dag uden en linjefagsuddannet lærer. Så bliver det unægteligt sværere for regeringen at leve op til egne intentioner, om at flere unge skal vælge at blive ingeniører, biokemikere eller datamatikere,” siger han.

Beregninger fra den teknologiske alliance Engineer the future slår fast, at der kommer til at mangle 10.000 STEM-kandidater allerede i 2025, og heraf vil der mangle 6.500 civil- og diplomingeniører, og derfor mener IDAs formand, at politikerne på Christiansborg og i kommunerne i fællesskab skal arbejde på at løse udfordringen.

”I forbindelse med folkeskolereformen blev der afsat en milliard til blandt andet opkvalificering af folkeskolelærerne, med henblik på fuld kompetencedækning i 2020. Det svarer til at 95 procent af undervisningstimerne i 2020 skal varetages af lærere med undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende kompetencer. Den målsætning synes jeg, at man skal fastholde, og ikke mindst sørge for, at det kedelige efterslæb i natur/teknologi bliver indhentet,” siger Thomas Damkjær Petersen.