Mangel på faner i København til valdemarsdagen

Del
Mange har tilmeldt sig Danmarks-Samfundets stort opsatte faneevent i København på valdemarsdag den 15. juni, men sønderjyske deltagere er en mangelvare.

Med sidste tilmeldingsfrist den 31. maj 2019 begynder det at stramme til med antallet af tilmeldte fanebærere og hjælpere til arrangementet i København den 15. juni. Medio uge 21 har omkring 600 personer tilmeldt sig med ca. 300 faner. Ud af disse er der kun tilmeldt 15 Dannebrogsfaner fra Sønderjylland.


Helge Moosmann fra Danmarks-Samfundets Lokalforening Sønderjylland er ikke tilfreds med den sønderjyske opbakning: – Faneparaden i København på valdemarsdag den 15. juni er for alle foreninger og organisationer, der råder over en fane, der bæres manuelt på stang, siger han og uddyber: – Dannebrog som nationalsymbol har stor opbakning her i det sønderjyske område. Så selv om der også er planlagt en række lokale og regionale arrangementer her i landsdelen i dagene op til og på selve Dannebrogs 800 års-dag, har vi brug for, at mange flere melder sig til det landsdækkende arrangement i hovedstaden. Jeg har allieret mig med en række lokale vognmænd, så vi har buskapacitet nok til at flytte rigtig mange deltagere fra Sønderjylland til København, lyder det fra Helge Moosmann, der samtidig oplyser, at han meget gerne modtager tilmeldingerne på telefon 51449306 eller alternativt på mail til helge.moosmann@outlook.dk

Nøgleord

Kontakter

Kontakt:
Leif Mortensen
Telefon 21923055
Mail: lm@mkmedier.dk

Information om Danmarks-Samfundet

Danmarks-Samfundet



Følg pressemeddelelser fra Danmarks-Samfundet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks-Samfundet

Eventet Dannebrog 800 år nåede det planlagte mål27.12.2019 09:45:33 CET | Pressemeddelelse

– Da Danmarks-Samfundet i 2016 begyndte at planlægge aktiviteter i forbindelse med Dannebrogs 800 års-jubilæum på Valdemarsdag 2019, blev det besluttet, at de forskellige projekter skulle bredes ud over hele jubilæumsåret, og at hele landet skulle inddrages, selv om hovedfejringen skulle finde sted i København. Alt sammen med det formål at gøre befolkningen i hele landet opmærksom på Dannebrogs 800 års-fødselsdag og Dannebrogs skiftende betydning gennem tiderne for vores historie og identitet. Det siger landsformand Erik Fage-Pedersen, der uddyber: – Med udgangen af 2019, hvor Danmarks-Samfundet med succes har stået i spidsen for en lang række aktiviteter, må vi konstatere, at vi til fulde har opnået vores mål. Dækningen i både de trykte og de elektroniske medier har været langt over det forventede, selvfølgelig kulminerende i dagene op til Valdemarsdag den 15. juni, der ifølge legenden er Dannebrogs fødselsdag. Vi har med held gjort et stort arbejde ud af også at involvere ungdommen g

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye