TEKNIQ Arbejdsgiverne

Mangel på elektrikere

Del
Hos brancheorganisationen TEKNIQ genkender man billedet af, at det er blevet sværere for elinstallationsvirksomhederne at rekruttere de nødvendige, faglærte medarbejdere. Men samtidig er virksomhederne blevet bedre til at løse rekrutteringsudfordringerne.
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ

Elektrikere ligger på tredjepladsen over de fag, hvor danske virksomheder har sværest ved at rekruttere medarbejdere. Det fremgår af en ny opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Et billede, man genkender hos TEKNIQ Installationsbranchen.

”Det bekræfter resultaterne i vores egen medlemsundersøgelse, som viser stigende udfordringer med at skaffe tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft i elinstallationsbranchen,” siger Tina Voldby, underdirektør hos TEKNIQ, der repræsenterer de danske el- og vvs-installationsvirksomheder.

”Den samme udfordring ser vi, ifølge vores undersøgelse, i øvrigt i endnu højere grad også i vvs-installationsvirksomhederne,” siger Tina Voldby.

Når vvs-branchen ikke topper opgørelsen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, skyldes det ifølge TEKNIQ, at denne branche ikke omfatter så mange virksomheder.

Styrelsens tal viser, at der i foråret var 681 elektrikerstillinger, som ikke blev besat. Men hos TEKNIQ understreger man, at branchens virksomheder alligevel har formået at finde løsninger og øge den samlede beskæftigelse.

”Vi ser blandt andet, at installationsbranchen i stigende grad er begyndt at ansætte flere ufaglærte og andre faggrupper. Det er en vigtig del af forklaringen på, hvorfor vi stadig er langt fra de flaskehalstilstande, vi så, lige inden den økonomiske krise ramte for godt ti år siden,” siger Tina Voldby og uddyber:

”Samtidig har elinstallationsvirksomhederne de senere år åbnet dørene for rekordmange lærlinge for på den måde at sikre den fremtidige strøm af faglært arbejdskraft,” siger hun.

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ, mobil 20 12 82 83

Billeder

Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ
Download

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

TEKNIQ repræsenterer 2.800 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 45.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på 50 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye