Mange vil læse til pædagog på VIA i Grenaa
15. marts kl. 12.00. Den deadline er velkendt for ansøgere, der drømmer om at blive optaget på en videregående uddannelse gennem kvote 2. Her er det mere end karaktergennemsnittet fra ungdomsuddannelsen, der tæller.
I kvote 2 får ansøgningerne nemlig en samlet bedømmelse på baggrund af både karakterer og erfaringer fra fx jobs, højskoleophold og frivilligt arbejde i Danmark og udlandet.
I år har 89 søgt om at komme ind på uddannelsen til pædagog i Grenaa. For 41 af dem er det netop denne specifikke uddannelse, som er deres topprioritet. Det betyder, at pædagoguddannelsen har rigeligt med kvalificerede ansøgere til at fylde sine eftertragtede studiepladser i Grenaa.
Uddannelse med aftryk på samfundet
Nogle uddannelser, blandt andet pædagog, lærer og sygeplejerske, er dimensionerede fra politisk hold. Det betyder, at det er politisk bestemt, hvor mange studiepladser VIA må oprette på disse uddannelser. Dimensioneringen sker på baggrund af beskæftigelsestallene og samfundsmæssige behov.
”Den store søgning til VIA beviser, at mange er tiltrukket af professionsbacheloruddannelserne, som veksler mellem teori og praksis, og som giver mulighed for at sætte aftryk på samfundet som eksempelvis lærer, pædagog, sygeplejerske, ingeniør eller bygningskonstruktør,” siger Louise Gade, der er prorektor i VIA University College.
Hun understreger, at VIA gør meget ud af at sikre uddannelser i alle dele af Region Midtjylland, så der også er god adgang til arbejdskraft uden for de største byer. VIA udbyder således uddannelser i 11 byer i Region Midtjylland.
Søg i kvote 1 inden 5. juli
Ansøgere, der drømmer om at blive optaget på en videregående uddannelse gennem kvote 1, skal søge inden den 5. juli kl. 12.00.
Derfor er det først til sommer, at VIA får overblik over årets samlede antal ansøgninger.
Faktaboks 1
Sådan er søgningen i Grenaa
VIA Pædagoguddannelsen:
Ansøgninger i kvote 2 i alt:
2019: 89 ansøgninger
2018: 122 ansøgninger
Førsteprioritetsansøgninger:
2019: 41 ansøgninger
2018: 47 ansøgninger
Faktaboks 2
Hvad er kvote 2?
I kvote 2 er det en samlet bedømmelse af karakterer og livserfaringer fra fx job, højskoleophold, rejser og frivilligt arbejde, der afgør, om ansøgerne bliver optaget på de uddannelser, de har søgt ind på.
Der er hvert år ansøgningsfrist gennem kvote 2 den 15. marts kl. 12.00.
Ansøgningsfristen gennem kvote 1 er 5. juli kl. 12.00. I kvote 1 bliver ansøgerne alene vurderet og optaget på uddannelser på basis af deres karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelsen.
Både kvote 2- og kvote 1-ansøgerne får besked om optagelse den 26. juli 2019.
Pressekontakt for yderligere oplysninger:
Prorektor Louise Gade, VIA University College. Mobiltelefon: 87 55 19 99. E-mail: loug@via.dk
Louise Gade er dog på tjenesterejse i udlandet 14.-16. marts og kan derfor være vanskelig at træffe 15. marts. Men hun er til rådighed for interviews 15. marts kl. 17.00-19.00.
Journalist Lone Vestergaard Andersen, VIAs kommunikationsafdeling. Mobiltelefon: 87 55 29 68. E-mail: lva@via.dk
Se tal for kvote 2-søgningen til VIAs uddannelser og andet om VIA University College på www.via.dk
Nøgleord
Billeder
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
Konference for professionsuddannelser bliver national19.6.2025 13:49:52 CEST | Pressemeddelelse
VIAs Konference for professionsuddannelser bliver nu et nationalt samlingspunkt for undervisere, forskere og ledere fra hele professionshøjskolesektoren.
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum