Mange vil læse Skat i Herning
For Morten Bøhm har det været lige lovligt spændende at gå på arbejde de seneste par dage.
Han er uddannelsesleder for den nye skatteuddannelse, som VIA University College tidligere på året besluttede at oprette i Herning, og han har næsten ikke kunnet vente til det blev den 5. juli klokken 12.00.
Her udløb fristen for at søge ind på en af landets videregående uddannelser, og i alt har 21 ansøgere sat kryds ved Professionsbachelor i Skat som deres førsteprioritet. Hele 50 ansøgere har valgt uddannelsen som deres anden eller lavere prioritet.
”Jeg er meget meget tilfreds. Skatteuddannelsen er en supervigtig uddannelse for Danmark, så jeg er så glad for, at så mange gerne vil studere hos os,” siger uddannelseslederen.
For VIA er det vigtigt, at unge i hele regionen har et bredt udvalg af uddannelser, de kan vælge imellem. Derfor er prorektor Louise Gade også overordentlig tilfreds med dagens tal:
”Vi er utroligt glade for, at så mange gerne vil studere på vores nye skatteuddannelse i Herning. Det har høj prioritet hos VIA at sikre uddannelser til alle uden for de store byer, og søgningen til uddannelsen i Herning er for mig et bevis på, at vores strategi er rigtig,” siger hun.
Regeringen har et mål om, at 60 procent af alle uddannelser skal ligge uden for de store byer. Hos VIA er tallet på nuværende tidspunkt tæt på 58 procent.
Ifølge Louise gade er det samtidig meget vigtigt for VIA konstant at kunne uddanne unge med de kompetencer, som samfundet efterspørger, og skattefaglige kompetencer er stærkt efterspurgte – hos både offentlige og private arbejdsgivere i Region Midtjylland:
”Derfor glæder det mig ekstra meget, at vores helt nye skatteuddannelse ved første optag oplever så flot en søgning,” siger hun.
Festlig intro
Professionsbachelor i Skat bliver ifølge Morten Bøhm en uddannelse med udsigt til resten af verden og med undervisning i verdensklasse. De nye studerende bliver undervist af gæstelærere fra blandt andet Verdensbanken og OECD, og det internationale bliver dominerende gennem hele uddannelsen.
”Skat er i dag et international anliggende, og det kommer selvfølgelig til at smitte af på uddannelsen. Derfor vil vores studerende få et internationalt mindset og kompetencer, som de kan bruge ikke kun i SKAT, men også i rådgivningsbranchen hos fx revisorer, advokater og landbrugsbranchen,” fortæller han.
De nye studerende har første dag på studiet den 28. august, og de seneste par måneder har håndværkerne haft travlt med at gøre bygning C i VIAs ikoniske, hvide bygninger i Birk Centerpark klar til de nye studerende. De kommer til at bo side om side med de over 1000 designstuderende, der også går på VIAs Campus Herning. Og Morten Bøhm glæder sig til det mix af studieretninger, der fremover kommer i Herning:
”Design- og businessuddannelserne i Herning er jo stærkt forretningsorienterede, og derfor vil der være masser af ting, som de studerende kan bruge hinanden til. Derudover bliver det også bare sjovt at opleve, hvordan de skattestuderende og de spraglede og kreative designstuderende får glæde af hinanden,” siger han.
De kommende skattestuderende møder ind til tre dages intro. Her vil de blive rystet godt sammen i studiegrupper, lære Campus Herning at kende og blive klogere på, hvad de kan se frem til de kommende tre et halvt år, som uddannelsen strækker sig over.
Der er plads til i alt 40 studerende på Professionsbachelor i Skat. Ansøgerne får besked på, om de er blevet optaget på uddannelsen ved midnat til den 26. juli. Er der ledige pladser på den eller andre af VIAs uddannelser, kan de ses på dette link på samme tidspunkt. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet: https://www.via.dk/kampagner/ledige-pladser
Pressekontakt:
Uddannelsesleder Morten Dahl Bøhm, VIA Professionsbachelor i skat, mobil: 8755 3346, mail: modb@via.dk
Prorektor Louise Gade, VIA University College, mobil: 8755 1999, mail: loug@via.dk
Journalist Vivian A. Voldgaard, VIA University College, mobil: 8755 1436, mail: viav@via.dk
Fakta om VIA University College
- VIA er kåret som Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution af Fonden for Entreprenørskab i både 2014, 2018 og 2019.
- VIA er en professionshøjskole med cirka 19.000 studerende på mere end 40 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 byer i Region Midtjylland. VIA uddanner blandt meget andet til ingeniør, lærer, pædagog, sygeplejerske, bygningskonstruktør, designer, filmanimator, socialrådgiver, fysioterapeut og bioanalytiker.
- VIA er med 20.000 kursister årligt en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer enkelt-uddannelser i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i en række forskningscentre. Aktiviteterne foregår i tæt samarbejde med virksomheder, offentlige institutioner og organisationer.
- VIA har fokus på det internationale område gennem blandt andet uddannelseseksport, udenlandske studerende på VIAs uddannelser og danske VIA-studerende på praktik- og studieophold i udlandet.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Billeder
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA udgiver ny ESG-rapport: Vi tager skridt i den rigtige retning6.10.2025 12:35:18 CEST | Pressemeddelelse
VIA University College offentliggør nu årets ESG-rapport, der sætter fokus på professionshøjskolens arbejde inden for bæredygtig udvikling. Rapporten viser et samlet fald i CO₂e-udledningerne fra 17.435 ton til 16.684 ton, hvilket svarer til en reduktion på mere end 4 pct.
"Termovejen" i Hornsyld hædres med international varmepumpe-pris23.9.2025 19:39:11 CEST | Pressemeddelelse
Den europæiske forening af varmepumpeproducenter, EHPA, hædrer VIA-fyrtårnsprojektet, som kombinerer klimasikring med kollektiv varme- og køleforsyning baseret på termonet.
VIA University College ansætter ny dekan for Professionsmasteruddannelser og Uddannelsesakademi4.9.2025 13:39:39 CEST | Pressemeddelelse
VIA bliver en dekan rigere, når Linda Greve fra 1. oktober tiltræder stillingen som dekan for det nyoprettede dekanområde for Professionsmasteruddannelser og Uddannelsesakademi.
Indvielse: To testhuse i Lemvig skal finde løsninger på fremtidens oversvømmelser.15.8.2025 13:29:55 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi vores bygninger mod det voksende antal oversvømmelser? I Lemvig starter søgningen efter et svar, når Kystdirektoratet og VIA University College sammen med Lemvig Kommune som samarbejdspartner i klimatilpasningsprojektet, RESIST åbner to testhuse på Lemvig Havn tirsdag d. 19. august. Pressen er velkommen til at deltage.
7.134 har uddannelse i VIA som førsteprioritet5.7.2025 13:36:09 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelserne hos VIA University College har i år samlet set modtaget to procent flere førsteprioritetsansøgninger end i fjor. Uddannelserne til pædagog, lærer, socialrådgiver og fysioterapeut er blandt dem, der går frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
