Kræftens Bekæmpelse

Mange kræftramte vil gerne i kontakt med andre på internettet

Del

Hvor længe havde I kemohjerne, efter I var færdige med behandling? Fik I kirurgisk eller medicinsk kastration ved prostatakræft? Hvordan hjælper jeg min kræftsyge mor med at tage på i vægt? Når man rammes af kræft, eller hvis en, man kender, gør, mener hver anden kræftramt (48 pct.), at det er vigtigt at komme nemt i kontakt med andre i samme situation som én selv på internettet. Det viser en ny undersøgelse blandt Kræftens Bekæmpelses brugerpanel.

Kræftens Bekæmpelse har fået svar fra 783 kræftramte i brugerpanelet omkring deres oplevelser og erfaringer med kommunikation på nettet om kræft. Hver anden svarer, at det i høj eller nogen grad er vigtigt at kunne komme nemt i kontakt med andre kræftramte på internettet.

Undersøgelsen viser, at det for over halvdelen (51 pct.) især er betydningsfuldt at bruge nettet til at kommunikere med andre om erfaringer og gode råd om behandlingsforløb og kræftsygdom, mens 41 pct. mener, at det er vigtigt at kunne dele tanker og følelser i forbindelse med kræftforløbet.

-De nye tal underbygger vores egen fornemmelse af, at kontakten på internettet er vigtig for rigtig mange mennesker. Vi kan også se, at der kommer flere og flere brugere på cancerforum.dk, og Kræftens Bekæmpelse skal have øje for, hvad de nye teknologier kan tilbyde mennesker ramt af kræft. Især kan kræftramte nemt få vigtige førstehåndserfaringer gennem sociale fællesskaber på internettet, siger Laila Walther, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse.

Brugerpanelet nævner, at fordelen ved at kommunikere på nettet om kræft er, at de selv kan vælge, hvornår de er ’på’, at det er uforpligtende, og fordi kommunikationen kan ske hjemmefra.

Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis rådgivning og støtte til kræftramte, når de har behov for det. Der er mulighed for fysisk at møde rådgivere og andre kræftramte i kræftrådgivningerne – men der er også mulighed for at ringe til Kræftlinjen på tlf. 8030 1030 eller oprette en profil på det sociale online-forum cancerforum.dk.

- - -

Kræftpatienter vil have førstehåndserfaringer

Kræftens Bekæmpelse har udover brugerpanelet også spurgt 170 kræftpatienter, der allerede har oprettet en profil på cancerforum.dk, hvad de får ud af at have profil.

Langt de fleste (75 pct.) svarer, at de bruger det sociale forum til at få førstehåndserfaringer og gode råd fra andre med samme kræftsygdom som dem selv. 33 pct. angiver også, at de bruger cancerforum.dk til at få input fra andre patienter, der kan supplere sygehusets anvisninger.

Herudover viser tallene, at 8 ud af 10 kræftpatienter, der allerede har en profil på cancerforum.dk, vil anbefale andre kræftramte at gøre det samme.

- - -

Hvad er Cancerforum.dk?

Cancerforum er et socialt forum på nettet, hvor du anonymt og sikkert kan skrive sammen med andre kræftpatienter, pårørende og efterladte og stille spørgsmål om livet med kræft og dele dine egne erfaringer.
Læs mere på cancerforum.dk:

https://www.cancerforum.dk/

Kontakter

Afdelingschef Laila Walther,
Patientstøtte og Lokal Indsats,
Kræftens Bekæmpelse
mobil 4045 2370

Om cancerforum.dk:
Redaktør Simon Beck-Jensen,
mobil 2757 2753

Information om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 Kbh Ø

http://www.cancer.dk

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Forskning bringer ny viden om mulige årsager til børneleukæmi7.9.2018 05:00pressemeddelelse

Leukæmi er den hyppigste kræftform hos børn, selv om den heldigvis stadig er sjælden. I dag ved man imidlertid kun lidt om årsagerne. Forskning fra Kræftens Bekæmpelse peger nu på en statistisk sammenhæng mellem morens brug af hormoner op til eller under graviditeten og forekomst af sygdommen. Resultaterne er netop offentliggjort i et af verdens førende medicinske tidsskrifter, Lancet Oncology.

Ny stor undersøgelse af højspændingsledninger og leukæmi hos børn5.9.2018 13:02pressemeddelelse

Øger magnetiske felter fra højspændingsledninger risikoen for leukæmi hos børn? Det har videnskaben længe søgt svar på. I en ny stor international undersøgelse, der samler alle hidtil gennemførte undersøgelser, finder forskerne en let øget risiko for leukæmi for børn, der bor tæt ved ledningerne – og de viser, at sammenhængen ikke kan forklares med de elektromagnetiske felter.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum