Dansk Byggeri

Mange konkurser i bygge- og anlægsbranchen

Del

I første halvdel af 2018 har der været en markant stigning i antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen, hvis man sammenligner med sidste år. Tallene viser dog, at en stigende andel af virksomhederne ikke har aktivitet.

Ifølge Danmarks Statistik var der i juni måned 85 konkurser, og det bringer antallet af konkurser i første halvår op på 468. Det er en stigning på 28 procent i forhold til 2017, hvor der var 365 konkurser i samme periode.

- Det er ikke rar læsning, når man ser på omfanget af konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Det vidner om en branche, hvor der selv i gode tider er kamp om opgaverne, siger analysechef Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri.

Ser værre ud, end det er
Der er dog lyspunkter, når man dykker lidt mere ned i tallene. Andelen af virksomheder, der ikke har nogen ansatte og en omsætning på mindre end én million kroner, er stigende. Der er samtidig færre beskæftigede, som er blevet berørt af konkurserne.

- Der er heldigvis positive elementer i tallene. Gennem de seneste år har der været en større del af konkurserne, som rammer virksomheder uden den store aktivitet. Det er rigtigt positivt, da der så er færre medarbejdere, der bliver ramt af konkurserne. Konkurstallene ser derfor værre ud, end de egentlig er, siger Andreas Fernstrøm.

Kontakter

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum