PensionDanmark

Mange fra Norddjurs kan få over 100.000 kroner ekstra på pensionskontoen

Del

Lønmodtagere fra Norddjurs kan få langt flere penge til pensionisttilværelsen, hvis de har fokus på, hvad de betaler for at spare op.

Næsten halvdelen af lønmodtagerne sparer ekstra op ved siden af den pension, de får gennem deres arbejdsplads. Det kan være meget dyrt at være blind over for forskelle i omkostninger. 
FOTO: Ursula Bach, PensionDanmark
Næsten halvdelen af lønmodtagerne sparer ekstra op ved siden af den pension, de får gennem deres arbejdsplads. Det kan være meget dyrt at være blind over for forskelle i omkostninger. FOTO: Ursula Bach, PensionDanmark

Der kan være rigtig mange penge at hente til en bedre tredje alder i Norddjurs. Især for den andel af Norddjurs Kommunes næsten 17.000 lønmodtagere, der arbejder under en
overenskomst med ret til arbejdsmarkedspension.

En beregning fra PensionDanmark viser, at alene forskellen i omkostninger mellem et
typisk arbejdsmarkedspensionsselskab og en gennemsnitlig investeringsforening i
banken kan udgøre en gevinst på langt over hundrede tusinde kroner over en årrække.

”Det er rigtig mange og nemme penge at spare,” siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark.

Han har et godt råd til de danske pensionskunder, der gerne vil have mest muligt ud af de penge, de lægger til side til tiden efter arbejdslivet.

”De fleste danskere skal nok forvente lidt lavere afkast fra pensionsopsparingen i de kommende år. Derfor er det et særligt godt råd at overveje konsekvenserne af
omkostningerne forbundet med at spare op. Selv tilsyneladende små forskelle i de årlige omkostninger betyder rigtig meget over tid,” siger Torben Möger Pedersen.

Risikerer at smide mange penge ud ad vinduet
Et PensionDanmark-medlem vil eksempelvis spare over 280.000 kroner mere op til sin pension, hvis han eller hun over et arbejdsliv sparer 1.000 kroner ekstra op på sin
arbejdsmarkedspension hver måned i stedet for at lægge samme beløb i en
gennemsnitlig investeringsforening via banken. Gevinsten består både af lavere
omkostninger og renters-rente-effekt ved, at pengene i stedet for at gå til omkostninger og gebyrer går til opsparing og giver et afkast.

PensionDanmark tjener som medlemsejet, non-profit arbejdsmarkedspensionsselskab ikke selv penge, hvis et medlem sparer ekstra op eller samler pensionsopsparingerne hos dem. Men budskabet er vigtigt for Torben Möger Pedersen af andre årsager.

”Vi tjener ikke selv en krone, hvis vores medlemmer foretrækker at spare ekstra op hos os. Men det enkelte medlem får meget mere ud af sin opsparing, og det er dét, der betyder noget for os,” siger Torben Möger Pedersen.

Omkring 40 procent af PensionDanmarks medlemmer har også pensionsopsparing
gennem deres bank.

Så meget sparer du mere op

Forskel på arbejdsmarkedspensionsselskab og bank

Opsparing
pr. måned

10 år

20 år

30 år

40 år

48 år

1.000 kr.

7.141 kr.
32.776 kr.
84.864 kr.
174.076 kr.
281.591 kr.

2.000 kr.

14.282 kr.
65.553 kr.
169.729 kr.
348.152 kr.
563.183 kr.

3.000 kr.

35.705 kr.
163.882 kr.
424.322 kr.
870.379 kr.
1.407.957 kr.

7.500 kr.

53.558 kr.
245.823 kr.
636.483 kr.
1.305.569 kr.
2.111.935 kr.
Beregningen er foretaget med udgangspunkt i de investeringsomkostninger, som et medlem betaler i PensionDanmark på 0,44 procent i sammenligning med de samlede omkostninger på 1,50 procent, der skal betales i en typisk investeringsforening jf. en prisundersøgelse foretaget af Forbrugerrådet Tænk. Der er regnet med et forventet afkast på 3 pct. pr. år. Hvis bankens investeringsforening skal ende med at give kunden samme saldo som PensionDanmark, skal banken skaffe kunden et afkast på godt 1 procentpoint mere end PensionDanmark hvert år.


Tre gode råd til din pensionsopsparing

1: Undersøg, hvad du betaler i gebyrer, administrations- og investeringsomkostninger i dit/dine pensionsselskaber og i banken. Forskellen mellem 0,5 pct. og 1,0 pct. i samlede omkostninger kan blive enorm over tid.

2: Sammenlign omkostninger hos de enkelte pensionsselskaber på faktaompension.dk eller kontakt dit pensionsselskab.

3: Tjek, om det kan betale sig for dig at samle dine pensionsopsparinger ét sted i stedet for at betale omkostninger flere steder. Nogle banker og pensionsselskaber opkræver gebyr for at overføre eller samle din opsparing. Hos PensionDanmark er det gratis.

 

Yderligere information

Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf: 2019 9238.

Billeder

Næsten halvdelen af lønmodtagerne sparer ekstra op ved siden af den pension, de får gennem deres arbejdsplads. Det kan være meget dyrt at være blind over for forskelle i omkostninger. 
FOTO: Ursula Bach, PensionDanmark
Næsten halvdelen af lønmodtagerne sparer ekstra op ved siden af den pension, de får gennem deres arbejdsplads. Det kan være meget dyrt at være blind over for forskelle i omkostninger. FOTO: Ursula Bach, PensionDanmark
Download

Information om PensionDanmark

PensionDanmark
PensionDanmark
Langelinie Alle 43
2100 København Ø

https://www.pensiondanmark.com/

PensionDanmark er et kundeejet arbejdsmarkedspensionsselskab, hvor 729.000 lønmodtagere har deres pensionsordning. Hele overskuddet går til medlemmerne. Vores mission er at forvalte og udvikle arbejdsmarkedsforankrede pensions- og forsikringsordninger på en måde, som skaber mest mulig værdi for medlemmer, virksomheder og organisationer.

www.pensiondanmark.com 

Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark

Nyt bestyrelsesmedlem og ny næstformand for Pension­Danmarks bestyrelse16.8.2019 10:15:56 CESTPressemeddelelse

Dansk Industris adm. direktør Lars Sandahl Sørensen er pr. 15. august 2019 indtrådt i bestyrelsen i PensionDanmark A/S og i PensionDanmark Holding A/S, hvor han afløser Karsten Dybvad, som udtræder af bestyrelserne. Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri er valgt som ny næstformand for bestyrelserne i de to selskaber, hvor han afløser Karsten Dybvad. ”Vi takker Karsten Dybvad for det gode samarbejde og den store indsats gennem årene og glæder os til samarbejdet med Lars Sandal Sørensen. Jeg ser ligeledes frem til at arbejde sammen med vores nye næstformand Lars Storr-Hansen i PensionDanmarks formandskab”, siger forbundsformand for 3F Per Christensen, der er bestyrelsesformand for PensionDanmark og PensionDanmark Holding. Yderligere information Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, telefon 2019 9238.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum