Mange er villige til at lade sig overvåge i kampen mod COVID-19
Ville du være villig til at bytte mundbind, forsamlingsforbud og øvrige COVID-19-restriktioner ud med øget overvågning og adgang til dine personfølsomme data? Ja, siger en anseelig del af befolkning mellem 18-75, ifølge ny undersøgelse fra Deloitte.
Deloittes årlige analyse af digitale forbrugertendenser - 2020 Digital Consumer Trends - viser at:
- 39 procent ville give myndighederne lov til at overvåge, hvor de bevægede sig, og hvem de var i kontakt med, hvis det betød, at COVID-19-restriktionerne blev ophævet hurtigere.
- 36 procent støtter myndighedernes brug af teknologi og øget overvågning med det formål at fastslå den enkeltes smitterisiko og begrænse borgernes bevægelsesmuligheder i overensstemmelse hermed.
- 25 procent mener, at myndighederne, selv uden borgernes samtykke, må overvåge sundhedsoplysninger, hvis det betød, at COVID-19-restriktionerne hurtigere blev rullet tilbage.
- 40 procent ville billige installeringen af varmefølsomme kameraer i velbefolkede områder for at identificere borgere med feber og sikre, at karantæneregler overholdes.
Ifølge Frederik Behnk, som er partner og leder af Deloittes afdeling for teknologi, medier og telekommunikation, er det en overraskende stor del af befolkningen som er parat til at tilsidesætte deres ret til privatliv i kampen mod COVID-19:
”Tidligere undersøgelser fra Deloitte viser, at danskerne generelt er tilbageholdende med at udlevere deres persondata og er bekymret for misbrug. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at så mange viser sig klar til at bekæmpe pandemien med midler, som ikke sikrer privatlivets fred.”
Hvor går grænsen?
Frederik Behnk påpeger, at respondenternes svar blotlægger et dilemma, som vil blive stadig mere centralt, efterhånden som de teknologiske muligheder øges. For nok er der et stort potentiale i, at borgerne udveksler mere data med myndighederne, men hvor går grænsen?
”Brugen af visse persondata udgør et stort potentiale for den offentlige sektor – også i kampen mod COVID-19. Men et samfund som beskrevet i George Orwells roman ’1984’ er for de fleste ikke ønskværdigt, og det er derfor afgørende, at brugen rodfæstes i frivillighed og lever op til en streng regulering, herunder GDPR, for at undgå misbrug,” siger han.
Øvrige nye tendenser
2020 Digital Consumer Trends byder på en lang række nye tendenser blandt mobile forbrugere. Eksempelvis at:
- 36 procent af de danske respondenter har følt sig mindre isolerede under pandemien på grund af deres smartphone.
- 28 procent af de danske respondenter har arbejdet mere, mens de arbejdede hjemmefra under pandemien.
- 67 procent af de danske respondenter har brugt deres bankers kontaktløse betalingsmetode til at betale for produkter i butikker.
Om undersøgelsen:
Hvert år udgiver Deloitte en global undersøgelse af den mobile forbrugers digitale færden. Undersøgelsen har før heddet Global Mobile Consumer Survey, men har nu ændret navn til Digital Consumer Trends. Undersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit blandt forbrugere i alderen 18-75 år. I alt har 1.000 danske respondenter deltaget, 5.000 på tværs af Norden.
NB: Digital Consumer Trends 2020 er vedhæftet
Nøgleord
Kontakter
Frederik Behnk, partner og leder af Deloittes afdeling for teknologi, medier og telekommunikation, 30 93 44 26 / fbehnk@deloitte.dk
Johannes Nørgaard, presseansvarlig i Deloitte, 60 86 34 44 / jonoergaard@deloitte.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Kraka og Deloitte: Fjern barriererne og slip Danmarks talentreserve fri25.1.2024 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
I dag udkommer en ny Small Great Nation-rapport om de store potentialer for talentudfoldelse, der stadig er uforløst i Danmark. Kraka og Deloitte står bag rapporten, som opfordrer til, at vi som nation gør mere for at udvikle og tiltrække talent.
Deloitte ansætter rektor fra CBS som ny talentleder24.11.2023 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Navnenyt: Danmarks største rådgivnings- og revisionshus Deloitte sigter efter at blive erhvervslivets førende talentudvikler. Til at realisere ambitionen ansætter Deloitte Nikolaj Malchow-Møller som talentleder og del af topledelsen fra det nye år.
Flere danskere scroller i stedet for at sove23.11.2023 06:23:52 CET | Pressemeddelelse
Deloitte er klar med nye indsigter i danskernes digitale forbrugervaner. Siden sidste måling er udviklingen gået i retning af mere skærmtid og mindre søvn. Vi streamer mere, men betaler mindre. Vi stoler på AI, men eksponeres oftere for fake news. Der er bevægelser i vores digitale forbrugsmønstre, og brancheleder Frederik Behnk udpeger her de vigtigste tendenser.
Gæstebølge ruller ind over hotel- og restaurationsbranchen8.11.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne tager igen for sig af retterne på landets restauranter, mens nye hoteller skyder op og turisterne vender tilbage i stor stil. Det giver rekordhøj omsætning og fortjeneste i branchen, viser Deloittes nye hotel- og restaurationsanalyse. Men konkurrencen intensiveres, siger brancheleder Claus Jorch Andersen.
En investering i fremtiden: Deloittes årsregnskab viser solide resultater4.10.2023 09:20:47 CEST | Pressemeddelelse
Deloitte leverer et solidt regnskab trods et år præget af geopolitisk usikkerhed, inflation og stigende energipriser. Med en ny CEO for bordenden går Danmarks største rådgivnings- og revisionshus nu efter at blive førende inden for livslang læring og talentudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum