Bonduelle

Mange dåser små: Nye klæder til dåsemajs sparer 170 tons plast om året

Del
Grøntsagsvirksomheden Bonduelle fjerner plast om multi-pakker med dåsemajs. I stedet pakkes majsdåserne med små papbånd lavet af 50 procent genbrugspap. Sådan sparer familievirksomheden 170 tons plastik på europæisk plan uden at gå på kompromis med praktikken for forbrugerne.

Nu bliver det lettere at tage et praktisk og klimaklogt valg i supermarkedet. Grøntsagsgiganten Bonduelle dropper plastik rundt om dåsemajs i 3-pack. Plasten erstattes med et mindre papbånd med 50 procent genbrugspap.

Produktion og forbrænding af plastik udvikler CO2, som påvirker klimaet. Samtidig risikerer plastik at havne i naturen, hvor der kan tage op til 400 år at nedbryde. Og selvom lidt plast om et par dåser majs, kan virke som en bagatel - så er det mange bække små, når det kommer til de store fødevareproducenter. Tiltaget sparer således cirka 170 ton plast, hvilket svarer til hele 6,8 millioner halvliters PET-flasker.

“Med denne ændring kan vi gøre en stor forskel og er også et skridt tættere på vores mål om 100 procent genanvendelig eller cirkulær emballage i 2025”, siger Benoît Bonduelle, CEO Bonduelle Nordics.

Dåse-grønt er en klima-darling
Klimatiltag ligger ikke fjernt for den franske familievirksomhed. Bonduelle har i årtier pakket grøntsager i materiale, der er uendeligt genanvendeligt. I Europa er der således ikke noget andet emballagemateriale, der genanvendes i samme grad som dåser. 96 procent af de producerede dåser genbruges og omdannes til nyt jern. Og det skåner klimaet, når industrien sparer 60 procent energi ved at genbruge jern og metal i stedet for at udvinde det i miner. Ved aluminium er tallet hele 95 procent.

Samtidig bevarer majsen sin naturlige næringsværdier uden konserveringsmidler i dåsen og reducerer madspild på grund af den lange holdbarhed.

Klima og miljø handler ikke kun om indpakning for Bonduelle. Virksomheden har en lang tradition for bæredygtigt landbrug og fødevareproduktion. Al majs dyrkes i Europa og er pesticidfri. Derudover gennemgår virksomheden med jævne mellemrum sine produkter for at gøre dem mere klimavenlige. 

For os har det altid været vigtigt at bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion. Vi har en lang tradition for bæredygtighed, og vi stræber altid efter at blive bedre.” siger Benoît Bonduelle.

Det vidste du ikke om dåser:

  1. To tomatdåser kan blive til en ringeklokke. Metal fra konservesdåser smeltes om og bruges igen og igen. Metaller er samtidig er sparsom ressource, så det er både godt for klimaet og nødvendigt at genbruge det.
  2. Dåseåbneren blev først opfundet i 1858 - 50 år efter konservesdåsen. Indtil da måtte man åbne dåserne med diverse værktøjer - eksempelvis med en mejsel. 
  3. Den franske kok Nicolas Appert opfandt konservesdåsen i 1795 efter Napoleon lovede 12.000 franc for en løsning på militærets problemer med konservering af mad. 

Kilder: Jern - affald.dk; Ilustreret Videnskab, Samvirke.dk


For mere information, kontakt venligst:

Søren Krogsgaard, pressekontakt

sk@brandhouse.com

+45 42540747

Nøgleord

Billeder

Information om Bonduelle

Bonduelle
Lyskær 3CD
2730 Herlev

24 97 22 53http://www.bonduelle.dk

Bonduelle er en fransk familievirksomhed grundlagt i 1853 med det formål at definere "sund livsstil" gennem plantebaseret kost. Bonduelle-koncernen har ved at innoverer og agere langsigtet udvidet sine aktiviteter og sin tilstedeværelse globalt. I dag administrerer virksomheden mere end 128.000 hektar grøntsager over hele verden, de produkter, der sælges i 100 lande under forskellige mærker. Bonduelle er ekspert inden for landbrug, og med 54 landbrugsområder og produktionsfaciliteter producerer virksomheden fødevarer af høj kvalitet fra afgrøder, der dyrkes tæt på forbrugerne. Bonduelle arbejder aktivt for at opnå en såkaldt B Corporation-certificering af "social og miljømæssig ydeevne" og er en del Gaïa non-financial performance index och employee shareholder index (I.A.S.)

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye