Samlino.dk

Mange danskere føler sig snydt hos mekanikeren

Del

Næsten halvdelen af de danske bilejere har følt sig snydt hos mekanikeren - mange kvinder har ligefrem følt sig diskrimineret, viser en ny undersøgelse foretaget af Samlino.dk

Hvis du nognsinde har hentet din bil hos mekanikeren med en nagende følelse af, at du er blevet snydt, så er du ikke alene. Hele 44 procent af danske bilister erkender nemlig, at de har følt, at en mekaniker har snydt dem.
 
Det viser en ny rundspørge, som analyseinstituttet Yougov har foretaget for sammenligningstjenesten Samlino.dk
 
Og af dem svarer godt hver femte, at det er sket flere gange. 
 
Undersøgelsen afslører også, at især kvinder har et anstrengt forhold til deres mekaniker. Hele 17 procent af de adspurgte kvinder mener, at de er blevet behandlet dårligere på grund af deres køn, når de har indleveret deres bil til reparation. 
 
Danskernes store usikkerhed i forbindelse med bilreparationer har også tidligere givet udslag, når der er udarbejdet lister over branchers troværdighed, hvor mekanikere ofte har scoret meget lavt, men en stor del af det kan bunde i simple misforståelser, lyder det fra Kristian Pitzner-Jørgensen, der er administrerende direktør i Samlino.dk
 
- Det er de færreste danskere, der har en stor indsigt i biler og reparationer, og derfor kan det ofte lyde som volapyk, når en mekaniker skal forklare, hvad der er galt med bilen, og hvad der skal laves. Og den dårlige kommunikation kan nemt føre til mistro og usikkerhed, siger Kristian Pitzner-Jørgensen, der opfordrer begge parter til at blive meget bedre til at indgå i en konstruktiv dialog på værkstedet. 
- Du skal ikke være bange for at spørge ind hos mekanikeren. Hvis der er noget, du ikke forstår, så få mekanikeren til at forklare det nærmere. Og hvis du tvivler på forklaringen, så få altid en second opinion hos andre mekanikere. På den måde får du også den skarpeste pris, siger Kristian Pitzner-Jørgensen. 
 
 
5 gode råd, når bilen skal til mekaniker:
 
1. Indhent tilbud flere steder, hvis du ved, hvad der skal laves. 
 
2. Hvis mekanikeren gerne vil lave flere ting, end I har aftalt i første omgang, så spørg ind til, hvor meget de pågældende reparationer haster. Hvis bilen godt kan køre alligevel, så vent med dem og indhent tilbud andre steder, før du siger ja. 
 
3. Hvis du er usikker på, om en del rent faktisk er blevet skiftet, så bed om at se den del, de har fjernet. 
 
4. Hvis du føler dig usikker, når mekanikeren forklarer reperationerne, så spørg ind til dem, indtil du føler, du forstår det. Hvis mekanikeren ikke vil eller kan, bør du overveje at få bilen lavet et andet sted. 
 
5. Husk på, at det er de færreste mekanikere, der er ude på at snyde dig. Mød dem med den samme respekt, du selv forventer at modtage. 

Nøgleord

Information om Samlino.dk

Følg pressemeddelelser fra Samlino.dk

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Samlino.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum