Dansk Byggeri

Mange almene boliger fyrer for gråspurvene

Del

Der kunne spares både energi og penge på varmeregningen i mange almene boliger, viser tal fra Dansk Byggeri. Men politikerne holder igen med pengene, så det er kun et fåtal af de boliger, der trænger til en kærlig hånd, der bliver energirenoveret.

Isolering, vinduer og varmeforsyning trænger til en opgradering, og el- og varmemåleren løber stærkt i mange af de cirka 280.000 almene boliger, der er bygget mellem 1945 og 1974.

I perioden 2007 til 2013 gav Landsbyggefonden 34,5 milliarder kroner i støtte til renoveringer af almene boliger, hvilket betød, at cirka 50.000 boliger blev energirenoveret, så de lever op til nutidens krav om et lavt energiforbrug.

- Energiforbruget faldt i gennemsnit med 30 procent, så hvis alle almene boliger blev renoveret på samme måde, er det noget, som vil kunne mærkes både på beboernes pengepung, men også i Danmarks CO2-regnskab. Landsbyggefonden har pengene, så de kan sagtens sætte gang i renoveringen af endnu flere almene boliger, men politikerne holder igen. Beløbet, som Landsbyggefonden må igangsætte projekter for, bliver mindre for hvert år, der går, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.

I 2014 blev der givet grønt lys til renovering af almene boliger for 7,7 milliarder kroner, men siden da er beløbet hvert år faldet, så der i 2018 kun blev afsat penge til renovering for 3,5 milliarder kroner. Det er mere end en halvering, viser tal fra Dansk Byggeri.

- Den almene sektor bør gå foran som et godt eksempel, når det handler om, at vi skal spare på energien, og politikerne bør understøtte energirigtige boliger ved at bevilge flere penge til netop renoveringer med fokus på at spare på energien, siger Camilla Damsø Pedersen.

Af den samlede ramme i 2017 og 2018 på henholdsvis 3,4 og 3,5 milliarder kroner var blot 350 mio. kr. afsat specifikt til energirenoveringer i almene boliger.

- Det er en dråbe i havet, og hvis vi skal have alle almene boliger til at leve op til en vis energimæssig stand, så bliver vi jo ikke færdige med at energirenovere i det her århundrede. Derfor er der brug for en større investeringsramme på 5,5 milliarder kroner per år frem mod 2030 og en større øremærkning til energirenovering, siger Camilla Damsø Pedersen.

Kontakter

Energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen, telefon 23 28 49 13
Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Billeder

Investeringsafløb af landsbyggefondens tilsagn til renovering
Investeringsafløb af landsbyggefondens tilsagn til renovering
Download
Foto Jesper Blæsild
Foto Jesper Blæsild
Download

Links

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum