Mandeaften med gratis foredrag af Jørgen Skouboe Møller – kendt fra tv-serien ”Nak & Æd”

Der er stor ulighed, når det kommer til mænds sundhed sammenlignet med kvinders. Danske mænd lever i gennemsnit 4-5 år kortere end kvinder – ja faktisk helt op til 13 år kortere end de bedst stillede kvinder. Det er vigtigt at fokusere på både den fysiske, mentale og sociale sundhed, når man arbejder på at reducere kønsuligheden på sundhedsområdet. Det sociale er en vigtig del af både trivsel og sundhed, og derfor er det vigtigt, at mænd har mulighed for at blive en del af gode fællesskaber.
"Når vi vælger at holde denne aften kun for mænd, skyldes det, at vi har stort fokus på mænd og fællesskaber i Guldborgsund Kommune. Det er vigtigt for os at vise, at sundhed er mere end den fysiske del. Sundhed er også at trives og at have det godt. Derfor lægger vi stor vægt på at give mændene mulighed for at mødes og skabe nogle gode mandefællesskaber", siger proces- og udviklingskonsulent Sandra Kildegaard fra Folkesundhed, Guldborgsund Kommune.
Denne aften er arrangeret som et samarbejde mellem Folkesundhed Guldborgsund Kommune og Guldborgsund Frivilligcenter. Begge steder er der stor fokus på mænd og mandefællesskaber.
"Vi møder ofte mændene, når de først har udfordringer på flere planer, så kommer de i berøring med både Frivilligcentret og os i Folkesundhed, derfor vil vi gerne forbygge og begge steder være med til at synliggøre gode mandefællesskaber. Derfor var det oplagt at gå sammen om at skabe en hyggelig mandeaften", siger centerleder Birgitte Zimling fra Guldborgsund Frivilligcenter.
Som en del af indsatsen omkring mænds sundhed åbnede Folkesundhed og Guldborgsund Frivilligcenter i fællesskab i juni et Mænds Mødested i Nørre Alslev. Mænds Mødesteder er et landsdækkende koncept, der hylder mandefællesskaber, hvor mænd kan mødes og lave det, de har lyst til. Det er helt op til mændene selv, hvad de finder på.
"Vi håber, at mange af de fremmødte til foredraget med Jørgen Skouboe Møller får lyst til at komme på besøg hos Mænds Mødesteder og se, hvad Mænds Mødesteder er og kan", siger Sandra Kildegaard.
Foredraget med Jørgen Skouboe Møller bliver afholdt i Multisalen på SOSU-skolen torsdag d. 19. august 2021 kl. 19.00 – 21.00 inkl. kort pause. Dørene åbnes kl. 18.30
Billetbestilling er nødvendig og foregår via Arrangementsportalen: arrangement.guldborgsund.net. Billetter uddeles efter først-til-mølle princippet.
Kontakter
Birgitte Zimling, centerleder, Guldborgsund Frivilligcenter, mobil: 51281205, mail: bli@fri-villig.dk
Sandra KildegaardKonsulentFolkesundhed
Tlf:25180447saki@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Tæt samarbejde med boligselskaber skal bidrage til endnu mere udvikling i Guldborgsund30.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune og de almennyttige boligselskaber har netop underskrevet en ny fireårig samarbejds- og rammeaftale. Aftalen understreger det gode samarbejde og sikrer et fortsat tæt fællesskab om udviklingen af kommunen som helhed.
Ny strategisk plan for handicapområdet30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den hidtidige handicappolitik i Guldborgsund Kommune fra 2013 erstattes nu af en strategisk plan for handicapområdet.
Udvalg vedtager navneændring: Fra plejecenter til plejehjem26.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Navneændring på ældreområdet betyder, at plejehjem erstatter plejecenter. Ældre og Omsorgsudvalget har besluttet, at der er behov for en navneændring, der har fokus på hjemlighed.
Slagterigrunden bliver en grøn indgang til havnen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det tidligere slagteri på den sydlige del af havnen i Nykøbing Falster er nu revet ned. Enkelte mindre bygningsdele er bevaret, og får nyt liv som orangeri og cykelparkering. Hele området omdannes til en grøn og indbydende indgang til hele havneområdet.
Sakskøbing får nyt liv gennem fem nye byprojekter25.6.2025 10:42:47 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune er nu klar med en investering på over 4,4 millioner kroner i fem konkrete projekter, der skal gøre Sakskøbing grønnere, mere indbydende og trygt. Alt sammen baseret på borgernes egne ønsker og idéer. Projekterne sker som en del af kommunens områdefornyelse Sakskøbing Byrum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum