Danske Spil A/S

Mand fra Ballerup vinder over 1 million i Eurojackpot – ”Jeg så det på tekst-tv”

Del
En mand i slutningen af 50´erne ramte de helt rigtige tal, og fik en stor gevinst. Nu går turen til Hawaii.

De fleste tjekker deres app, eller går på Danske Spils hjemmeside for at tjekke, om de har vundet. Men ikke denne københavner. Han gjorde det i stedet på gammeldags manér og tjekkede tekst-tv om morgenen, og her kunne han se, at der var kommet nye vindertal fra trækningen aftenen før. 

”Jeg starter altid med at tjekke tillægstallene. Der havde jeg så ikke fået nogen rigtige. Som det jo plejer at være”, fortæller den nybagte millionær, der har valgt at være anonym. 

Derefter begyndte han at tjekke sine rækker, og det fik ham til at miste pusten. 

”Jeg plejer at købe syv rækker. Så jeg startede ellers bare oppe fra og ned, og så så jeg, at flere af mine tal var grønne. Så jeg tjekkede igen, og igen og igen for at se om det var sandt. Jeg blev så glad!” fortæller manden.

Da glædesrusen og chokket havde lagt sig, gik det op for ham, at han endnu ikke vidste, hvor meget han helt præcist havde vundet. 

”Der gik to dage, og så tænkte jeg, at jeg hellere måtte tjekke, hvor meget jeg helt præcist havde vundet. Og så fandt jeg ud af det var lidt over en million, nemlig 1.047.000 kr. Tallet 47 var jo næsten lige meget, det var millionen, jeg gik op i”, fortæller han med et grin. 

Deler millionen med sin bror

Han har i mange år delt drømmen om at vinde en stor gevinst med sin bror. Hver uge køber de en Eurojackpot kupon, hvor aftalen går på, at alle gevinster skal deles lige. 

”Jeg har vundet sammen med min bror, vi spiller sammen. Så jeg er ikke blevet millionær, men halvmillionær”, griner han. 

Han ved godt, hvad hans egen del af millionen skal gå til. 

”Det er et stort beløb, men trods alt ikke så stort, at jeg kan stoppe med at arbejde. Men i nærmeste fremtid kunne jeg godt tænkte mig at invitere en del af familien på en rejse til Hawaii”, slutter han af med stor glæde i stemmen.

Om Eurojackpot

  • Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012 og trækkes fast hver tirsdag og fredag aften. Maksimumpuljen er 750 mio. kr. 
  • Både spillere i Finland, Slovenien, Holland. Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge. Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Danmark spiller med om de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske Lotto-spillere til multimillionærer.
  • Den højeste danske gevinst blev vundet i 2022, hvor en heldig spiller vandt 759 millioner kroner. Kuponen blev købt i Meny i Blåvand.

Billeder

Information om Danske Spil A/S

Danske Spil A/S
Danske Spil A/S
Korsdalsvej 135
2605 Brøndby

Pressetelefonen: 30 85 17 85https://danskespil.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye