KVINFO

Man skal have luppen frem for at finde kvinderne i topledelserne

Del
Kun 6,8 procent af de direktionsmedlemmer, som laver regnskabspåtegningerne i de 1500 største danske virksomheder er kvinder. Det viser en opgørelse, som KVINFO nu kan offentliggøre.
Med det nuværende tempo er der meget langt op til den fordeling på 40/60 procent, som normalt regnes som ligestillet.
Med det nuværende tempo er der meget langt op til den fordeling på 40/60 procent, som normalt regnes som ligestillet.

Kun 6,8 procent af de direktionsmedlemmer, som laver regnskabspåtegningerne i de 1500 største danske virksomheder er kvinder.

Det viser en opgørelse foretaget for KVINFO af analysebureauet Analyse og Tal i forbindelse med, at evalueringen af den lov, som skal fremme en bedre kønsbalance i toppen af erhvervslivet, er emnet for et samråd i Folketinget i dag.

”Undersøgelsen viser med al ønskelig tydelighed, hvor langt igen der er, før dansk erhvervsliv får udnyttet den samlede talentmasse, når de skal rekruttere de bedste ledere,” siger direktør for KVINFO Henriette Laursen, som deltager i samrådet med Erhvervsministeren og Ligestillingsministeren.

Evalueringen af ”lov om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn” kom lige før jul og koncentrerede sig især om kønsbalancen i bestyrelserne. Når det gælder virksomhedernes daglige ledelse, var der kun foretaget en mindre stikprøve.

Optællingen her har derimod samtlige de virksomheder med, som er omfattet af loven. Virksomhedernes ledelser kan opgøres på flere måder, men regnskabspåtegningerne er umiddelbart offentligt tilgængelige og er samtidig udtryk for virksomhedernes egen vurdering af, hvilke medlemmer af direktionen, der har afgørende indflydelse og ansvar.

”Det giver et rigtig godt fingerpeg. Hvis man havde opgjort på de samlede direktioner, var tallet muligvis blevet lidt pænere, da poster som HR-direktør eller kommunikationschef i nogle virksomheder også var kommet med, og vi ved, at der er flere kvinder iblandt. Men samtidig er det poster med mindre indflydelse end CEO og CFO, så det bekræfter blot, at jo højere op i systemet, man kommer, jo skævere er kønsbalancen,” siger Henriette Laursen.

I gennemsnit er regnskaberne underskrevet af 1,54 ledere, og dermed er der en hel del af virksomhederne, som blot har ladet en enkelt leder påtegne regnskabet.

Optællingen viser også, at kønsbalancen kun forandrer sig langsomt. For ti år siden, i 2008, var andelen af kvinder 5,1 procent. Det er heller ikke nogen tydelig ændring i udviklingen med indførslen af lov om måltal fra 2013.

”Det svarer fuldstændig til evalueringens konklusion i forhold til andelen af kvinder i bestyrelser – nemlig at lovens effekt har været meget begrænset,” siger Henriette Laursen. Evalueringen fik i december KVINFO til at rette henvendelse til ministrene med opfordring til at revidere loven og til en mere konsekvent opfølgning af den.

”Vi håber, at samrådet vil tage både evalueringen og de nye tal, som her kommer frem, til sig og ikke bare afvente yderligere en periode, som regeringen lægger op til. Mønsteret er tydeligt nok,” siger hun.

Om opgørelsen:

Optællingen er foretaget ud fra virksomhedernes indberetning til CVR-registret i forbindelse med deres regnskabsaflæggelse og er optalt for det senest indleverede regnskab pr. 1/1.

Alle virksomheder i regnskabsklasse C og D indgår, som også er dem, som er omfattet af ”lov om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn”. Det gælder de 1.595 største virksomheder i Danmark.

Opgørelsen er foretaget af analysebureauet ”Analyse og Tal”.

Nøgleord

Kontakter

Henvendelse til KVINFO:


Néné la Beet
Telefon: 5076 3356
Mail: nene.la.beet@kvinfo.dk

Billeder

Med det nuværende tempo er der meget langt op til den fordeling på 40/60 procent, som normalt regnes som ligestillet.
Med det nuværende tempo er der meget langt op til den fordeling på 40/60 procent, som normalt regnes som ligestillet.
Download

Information om KVINFO

KVINFO
Christians Brygge 3
1219 København K

50763382http://www.kvinfo.dk

KVINFO er Danmarks videnscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed. 

Følg pressemeddelelser fra KVINFO

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KVINFO

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye