Man kan nå det endnu – billetsalget til Sports- og Kulturgalla lukker snart
10.3.2023 13:04:04 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse

Det er igen tid til at fejre alle de store præstationer, der har været inden for sports- og kulturlivet i det år, der er gået. Publikum kan se frem til et festligt show med underholdning, prisuddelinger, taler, videoklip og andre indslag, når Billund Kommune inviterer til Sports- og Kulturgalla.
Sidste år deltog cirka 400 personer fra idræts- og kulturlivet samt øvrige borgere fra hele kommunen. Sports- og Kulturgalla er nemlig ikke kun for dem, der er nomineret eller en del af sports- og kulturlivet. Det er for alle, der er nysgerrige på, hvad der rører sig inden for området, og som vil være med til at fejre prismodtagerne til en festlig og underholdende aften. Alle er velkomne!
Uddeling af priser og hædersbevisninger
Traditionen tro vil der i løbet af aftenen blive uddelt en række hædersbevisninger samt de syv priser: Årets Hold, Årets Leder/Træner, Årets Kulturtalent, Årets Idrætstalent, Årets Kulturpris, Årets Idrætspris og Æresprisen 2022.
I år har der været rekordmange indstillinger, som Kultur- og Fritidsrådet skulle vælge mellem, da de skulle udvælge de nominerede til priserne i hver kategori. Vinderne afsløres til showet, hvor over 100 hædersbevismodtagere også skal på scenen.
Underholdning og stjernestøv
Til showet kan publikum se frem til at blive underholdt med bl.a. Cindy Chiche, som startede sin spæde musikkarriere i Billund Kulturskole og nu er en upcoming artist, der debuterede i 2021 med Ep’en ”Diary”, som fik flotte anmeldelser og en debut på P3 og P4.
LEGOLAND Billund Garden og Talent Billund Musikelever spiller op til fest, og Billund Kulturskoles nye ungdoms- og voksenkor GO VOCAL viser, hvad de har opnået på kort tid sammen som kor.
Billund Pigekantori bidrager med smukke toner og sange, mens GGIF Grand Prix vil lave et udpluk af deres opvisningsprogram med masser af glimmer, farver og energi. Og endelig vil der være en moderne danseopvisning af Talent Billund danseelever.
Konferencier Lars Meldgaard vil guide publikum gennem aftenen og showet. Lars er opvokset i Filskov og uddannet som musicalperformer fra Musicalakademiet Fredericia.
Billetsalget lukker d. 15. marts
Billetsalget er i fuld gang, og der er mulighed for at købe billetter til og med den 15. marts, så man skal skynde sig at få fat i en af billetterne til showet, hvis man vil med.
Om Sports- og Kulturgalla
- Sports- og Kulturgalla afholdes i år fredag d. 24. marts fra kl. 17:30 i Billund Idrætscenter.
- Billetsalget løber indtil d. 15. marts. Billetterne koster 100 kroner og kan købes via www.billund.dk/sports-og-kulturgalla
- Showet rummer, udover prisuddeling til priser og hædersbevisninger, også taler, underholdning, indslag og spisning.
For yderligere information, kontakt:
Stine Højris Mogensen
Kulturkonsulent, Billund Kommune
SHM@Billund.dk eller Tlf.: 79 72 76 11
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Tlf:79 72 72 09Tlf:24 92 86 79abj@billund.dkBilleder

Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Selvtilrettelæggelse og pauser: Medarbejdere i Billund Kommune går op i tid efter forsøgsordning13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Otte medarbejdere fra to kommunale plejehjem i Billund Kommune er gået op i tid, efter at kommunen de seneste seks måneder har deltaget i projektet En fremtid med fuldtid, hvor forskellige metoder til at få flere medarbejdere op i tid er blevet afprøvet. Torsdag blev resultaterne fremlagt for udvalgte ledere og nøglemedarbejdere.
Rejsegilde for ny Playful Learning-inspireret skole i Hejnsvig10.3.2026 16:48:06 CET | Pressemeddelelse
I dag blev der holdt rejsegilde på den kommende skole i Hejnsvig - et projekt, der skal danne rammen om fremtidens læringsmiljøer og være et naturligt samlingspunkt for hele byen.
Vi tester byrum og belysning på Torvet i Grindsted4.3.2026 08:54:44 CET | Pressemeddelelse
Hen over vinteren og foråret får Torvet en ny indretning hver måned for at afprøve de bedste koncepter for placering af træer og lys.
Projekt med at få sårbare unge i job bliver til permanent tilbud26.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne fra forsøgsprojektet ”Et fritidsjob til forskel” er så gode, at indsatsen nu forankres som en permanent del af Billund Kommunes tilbud til unge.
Over 5 timers kulturmaraton i UKH og MAGION25.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 25. marts forvandles både MAGION og UKH – Unge- og Kulturhuset til levende scenerum, når Billund Kulturskole inviterer til Kulturskolefestival 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
