Mammen Mejerierne A/S køber halvdelen af Kastberg Is

Del

Kastberg Is flytter produktion til Drøsbro Mejeri

Ismager Joachim Kastberg har solgt andel af sin virksomhed, Kastberg Is, til Mammen Mejerierne A/S. Produktionen flytter til Drøsbro Mejeri, hvor der investeres i nyt produktionsanlæg, der sikrer at Kastberg Is er klar til at fortsætte den eksplosive vækst.

”Jeg har vidst i et par år, at jeg på et tidspunkt skulle væk fra de nuværende lokaler i Silkeborg. Vi har gennem lang tid haft en tæt dialog med Mammen Mejerierne, hvor der helt fra starten været en fantastisk energi i vores samtaler. Det er endt med et tæt partnerskab,” fortæller Joachim Kastberg.

Succesen i Kastberg Is har vakt opsigt i branchen, og der har været stor interesse for virksomheden, men alle henvendelser er blevet afvist. Indtil nu.

”Det er et optimalt match. Kastberg Is kommer til at få direkte adgang til noget af landets allerbedste fløde og mælk fra lokale køer. Kvaliteten er helt i top. Derudover kan vi udvide produktionen i et meget professionelt miljø, hvor vi kan trække på ekspertise fra fagfolk med masser af erfaring og viden. Jeg har en rigtig god mavefornemmelse, og vi glæder os til at komme i gang,” siger ismager Joachim Kastberg.

Samarbejdet starter for alvor op i 2018, hvor produktionen flytter fra Silkeborg til Drøsbrø Mejeri. Det glæder Peter Staunsbæk fra Mammen Mejerierne, der opdagede Kastberg Is for ca. 2 år siden.

”Mammen Mejerierne er altid klar til at gribe nye vækstmuligheder, og et samarbejde med Kastbergs Is er en fantastisk god mulighed for os. Vi glæder os meget til at få gang i produktion af is på Drøsbro Mejeri og til at udvikle gourmet is sammen. Produkterne er virkelig en smagsoplevelse ud over det sædvanlige, og jeg er sikker på, at vi sammen med Joachim kan løfte Kastberg Is yderligere,” siger Peter Staunsbæk, driftsingeniør og medejer af Mammen Mejerierne.

Direktør Lars Staunsbæk glæder sig over, at Mammen Mejerierne A/S endnu en gang har sikret sig en vækstmulighed, der er baseret på godt, dansk håndværk.

”Da jeg hørte om Joachim Kastberg og hans udfordringer med at finde egnede produktionslokaler, så ville jeg rigtig gerne hjælpe. Kernen i vores virksomhed er lokale  råvarer af høj kvalitet, så vi deler det samme udgangspunkt. Der var derfor ikke langt til en aftale om et ligeværdigt partnerskab. Mammen Mejerierne får ét ben mere i form af gourmet is, som vi kan være meget stolte af. Og så kan det i fremtiden betyde, at vi kan skabe flere lokale arbejdspladser og vækst i samarbejde med en yngre dansk iværksætter, der har bygget et stærkt brand op med passion og hårdt arbejde,” forklarer adm. direktør Lars Staunsbæk.

Mammen Mejerierne A/S er Danmarks næststørste mejeri målt på mælkemængde direkte fra danske landmænd. Omkring 200 ansatte producerer årligt kvalitetsprodukter på basis af ca. 175 millioner kg. mælk. Produkterne sælges i hele Danmark, og der eksporteres til ca. 50 lande i hele verden.

Nøgleord

Kontakter

Joachim Kastberg 30265674
Peter Staunsbæk 30942269
Lars Staunsbæk 30942260

Billeder

Links

Information om Mammen Mejerierne A/S

Mammen Mejerierne A/S
Mammen Byvej 32
8850 Bjerringbro

http://www.mammenost.dk

Mammen Mejerierne A/S er Danmarks næststørste mejeri målt på mælkemængde direkte fra danske landmænd. Omkring 200 ansatte producerer årligt kvalitetsprodukter på basis af ca. 175 millioner kg. mælk. Produkterne sælges i hele Danmark, og der eksporteres til ca. 50 lande i hele verden.

Følg pressemeddelelser fra Mammen Mejerierne A/S

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.