PDH Music

Malte Ebert tager sit musikalske show til nye højder

Del
Til foråret 2023 tager Malte Ebert sit musikalske show til nye højder i 5 af landets største byer og landets flotteste koncertsale. Malte besøger Danmarks største by Vejle, og så selvfølgelig også Aarhus, Aalborg, Odense og København.

Malte Ebert 'Mellem Himmel og Jord'


Karakteristisk for 28-årige Malte Eberts karriere er uforudsigelighed, selvironi og storslåethed. Malte er en gudsbenådet sanger og sangskriver, der involverer og inkluderer sine fans, samt har blik for detaljen og er med på den værste. Han slog massivt igennem som Gulddreng i 2016 og tallene er ikke til at tage fejl af med utallige #1 singler, platinplader og mere end en kvart milliard streams.

Efter et 2021 med Toppen af Poppen medvirken, Danmarks tour, en engelsksproget debut EP, første dansksprogede udgivelse i eget navn og en genoplivning af Gulddreng med årets mest lyttede fodboldssang, EM-hittet “Helt Sikker”, så har 2022 ikke været stille heller. Malte har været land og rige rundt med ”Det Store Malte Ebert Show” i foråret – et anderledes musikalsk show, der trækker på andre show-genrer som comedy, talkshows og sitcoms. Derudover har han spillet til børnenes MGP på DR, i Melvins talkshow på TV2 samt på mange af landets festivaler henover sommeren. Senest har Malte taget Danmark og Dronning Margrethe med storm med sangen ”Kalde Dem For Du”, som han spillede ved dronningens jubilæum. Og aktuelt hitter han med sin danmarkssang ”Kun Med Dig”.

Ved turnéen ”Mellem Himmel og Jord” vil Malte igen tage en flok udvalgte venner med rundt i landet. Scenen bliver sat i ”en humoristisk meta-tone,” og der vil både være plads til ”dansk feminisme, livet på landevejen, fodboldkultur, glimmer og guld, kærlighed, kongeligt mod og storhedsvanvid. Koncerterne bliver de hidtil største indendørs koncerter for den folkekære sanger fra Vejle – hvis man ser bort fra Gulddrengs udsolgte koncert i Royal Arena.

TOURPLAN:

13.04 MUSIKHUSET AARHUS

14.04 VEJLE MUSIKTEATER.

19.04 MUSIKKENS HUS. Aalborg

20.04 ODEON. Odense

25.04 DET KONGELIGE TEATER. København

Kontakter

Billeder

Links

Information om PDH Music

PDH Music
PDH Music
Frederiksberg Allé 3
1790 København V

+45 33 11 22 00https://www.pdh.dk/

PDH Music er et af Danmarks førende bookingbureauer med en lang række af Danmarks største artister og entertainere. Book artisten, foredragsholderen eller komikeren til dit arrangement hos os.

Følg pressemeddelelser fra PDH Music

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PDH Music

Love Shop er på forårs-tour med BLUES EUROPA11.4.2024 10:00:00 CEST | Nyhed

I kølvandet på albummet BLUES EUROPA og seks koncertaftener på Hotel Cecil er anmelderroste Love Shop på tour i hele Danmark dette forår. ”Han er en antirockstjerne, der har fundet sin egen måde at forføre på.” – POLITIKEN. 5 hjerter ”Love Shop cementerer i aften, at de (stadig) er et af Danmarks bedste live-bands og stadig formår at holde sig relevante” – GAFFA. 5 stjerner ”Stor hjemmebanesejr i Hotel Cecil.” – POV International I efteråret 2023 udkom Love Shops 14. album BLUES EUROPA, som har høstet flotte anmeldelser i de landsdækkende aviser og fået masser af opmærksomhed på Danmarks Radio. Singlen ”Studentervognen Kører” har kunne høres på P4 siden sidste sommer og ”Synd og Skam” ligger fortsat i rotation på P6 Beat. Albumudgivelse blev fejret med en vellykket omgang ’LS Nights’ – seks koncertaftener i træk på Hotel Cecil. Her cementerede Love Shop endnu engang deres status som et af landets bedste livebands og igen var anmelderne ellevilde. Dette forår kan det legendariske orkest

Efter udsolgt i K.B.Hallen: Ude Af Kontrol annoncerer efterårstour i 20246.3.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Den dynamiske trio formåede at melde udsolgt i K.B. Hallen i København fire måneder før koncerten skal spilles! I forlængelse af den store interesse besøger Ude Af Kontrol seks forskellige byer til en spillestedstour i efteråret 2024. Drengene er, som navnet lægger op til, kendte for at skubbe til grænserne og samtidig sætte skub i publikum. Deres notoriske liveshows har for vane at få tændt op i deres altid energiske publikum, derfor kan man forvente en kæmpe energiudladning, når UAK drager på spillestedstour i efteråret. Englando, Balken og Munken har i et halvt årti skabt en bølge af hits og netop nået en milepæl med mere end 320.000.000 (!) streams, alene på Spotify, hvor drengene i den grad er vokset med opgaven i takt med deres stigende popularitet. På trods af meget begrænset kommerciel support har Ude Af Kontrol formået at vokse sig til et af de største bands herhjemme, både målt på antal af streams samt tilslutningen til deres koncerter. Billetsalget starter fredag d. 8. marts

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye