BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Målrettet strategi resulterer i høj vækst hos BDO – omsætningen runder en milliard kroner

Del

Rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO har oplevet en god økonomisk udvikling i seneste regnskabsår. BDO har nået en omsætningsmæssig milepæl og rundet en milliard kroner. Væksten ligger på seks procent i regnskabsåret 2017/18.

”Det er særdeles tilfredsstillende, at den strategi, vi har arbejdet efter de seneste år, nu helt konkret resulterer i så godt et resultat. Vi er sikre på, at vores forretningsmodel og indsatsområder giver os et robust og perspektivrigt udgangspunkt for at udleve vores ambitioner i årene, der kommer. Positivt er det også, at den økonomiske vækst går hånd i hånd med en fortsat stigende kundetilfredshed, styrkelse af en i forvejen høj medarbejdertrivsel samt høj ledelseskvalitet,” siger administrerende direktør Stig Holst Hartwig fra BDO i Danmark.

BDO International styrkes yderligere

I 2018 er BDO igen kåret som verdens bedste revisionsnetværk af ”International Accounting Bulletin” for en unik tilgang til at yde kvalificeret rådgivning og kontinuerligt at have demonstreret den mest rentable vækststrategi i løbet af de sidste 12 måneder.

For BDO International blev årets omsætning USD 8,99 mia., hvilket svarer til en vækst på 10,7 procent. På verdensplan har BDO mere end 80.000 medarbejdere i over 160 lande.

”Vi står stærkt både her i landet og i vores globale organisation. Forventningen til fremtiden er, at vi skaber øget vækst og medvirker til øget konsolidering i det kommende regnskabsår,” siger administrerende direktør Stig Holst Hartwig fra BDO.

Kontor i 31 byer landet over

BDO er den rådgivnings- og revisionsvirksomhed, som er bedst repræsenteret lokalt i Danmark. Det understreger strategien om at tilbyde det bedste af to verdener gennem nærvær og engagement, som den rådgivende revisor, der er tæt på kunden, og som samtidig tilbyder specialistviden og et stærkt globalt netværk, der kan hjælpe kunderne i mere end 160 lande verden over.

Læs hele BDO’s Årsrapport 2017/18 her

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Kystvejen 29
8000 Aarhus C

89 30 78 00https://www.bdo.dk/

Følg pressemeddelelser fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum