Måling: Størstedelen af unge er bekymrede for en tredje verdenskrig
Den 24. februar indledte Rusland et omfattende angreb på Ukraine. Siden er verden blevet mere usikker. Mere end hver anden ung er bekymret for, at der udbryder en tredje verdenskrig inden for de næste fem år, og omkring halvdelen tror også, at det vil påvirke deres egne liv. Det viser resultaterne af en ny undersøgelse blandt 1.008 unge i alderen 18 til 30 år foretaget af Epinion for DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd.
”Vi er ikke længere den ubekymrede ungdom, der er født og kun har levet i en fredstid. Nu er krig i Europa blevet en del af vores hverdag. Mange unge er bekymrede for, at der udbryder en tredje verdenskrig, og at krig kommer helt tæt på deres daglige liv. Det er en helt ny virkelighed at forholde sig til som ung,” udtaler Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd.
Unge klar til at boykotte virksomheder i Rusland
Tre ud af fire unge er villige til selv at boykotte produkter fra virksomheder, der fortsætter deres aktiviteter i Rusland, og mere end halvdelen (54 %) af de unge mener, at Danmark bør øge forsvarsbudgettet til 2% af BNP. Mange unge (31%) mener også, at Danmark bør indkalde flere værnepligtige til forsvaret.
”Den usikre verdenssituation stiller krav til, at vi unge begynder at forholde os til nye forsvars- og sikkerhedspolitiske emner. At vi unge er klar til at boykotte virksomheder i Rusland vidner om, at vi er klar til at tage aktiv stilling i kampen for demokrati, frihed og fred. Det ser vi også i foreningslivet, hvor vi har oplevet en stor velvilje til at hjælpe ukrainske børn og unge ind i vores fællesskaber,” udtaler Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd.
I februar måned udsendte DUF en støtteerklæring til Ukraine og den ukrainske ungdom for deres ret til frihed, demokrati og selvstændighed.
Hovedkonklusioner
- Næsten 8 ud af 10 af de unge er bekymrede for, at verden bliver mere usikker i fremtiden pga. krig, og omkring halvdelen (46%) vurderer, at krigen i Ukraine vil få væsentlig betydning for deres daglige liv.
- 57% af de unge er bekymrede for, at der udbryder en tredje verdenskrig inden for de næste fem år.
- 54% af de unge mener, at Danmark bør øge forsvarsbudgettet til 2% af BNP, og 75 % af de unge er villige til at boykotte produkter fra virksomheder, der fortsætter deres aktiviteter i Rusland.
- 31% af de unge mener, at Danmark bør indkalde flere værnepligtige til Forsvaret. 22 % svarer, at de selv er tilbøjelige til at melde sig som værnepligtige, mens 12 % svarer, at krigen i Ukraine har gjort dem mere tilbøjelige til at melde sig som værnepligtige.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Epinion for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd på baggrund af i alt alt 1.008 gennemførte interview med danskere mellem 18 og 30 år. Interviewene er indsamlet via et onlinepanel af Epinion i perioden 19. april – 2. maj 2022. Stikprøven er repræsentativ og vægtet på køn, alder, geografi (region) og uddannelse.
Kontakter
Daniel Branislav ChristensenPolitisk chef
Tlf:60774679dbc@duf.dkInformation om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Jakob Skyggebjerg Kjær vinder DM i Debat 202514.6.2025 17:22:09 CEST | Pressemeddelelse
Jakob Skyggebjerg Kjær fra Radikal Ungdom kunne i dag løfte trofæet med en sejr i finalerunden over Ask Ellebjerg fra det Danske Spejderkorps og titlen som Danmarks bedste Debattør 2025.
Hver anden unge kommunalpolitiker i tvivl om genopstilling28.5.2025 16:04:32 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse for Dansk Ungdoms Fællesråd – DUF viser, at over halvdelen (52 %) af unge kommunalbestyrelsesmedlemmer har været i tvivl om, hvorvidt de vil genopstille ved kommunal- og regionalvalget 2025.
Demokratianalysen 2025: 79 % af unge vil stemme ved det kommende kommunal- og regionalvalg21.5.2025 08:24:46 CEST | Pressemeddelelse
Størstedelen af unge mellem 18 og 30 år forventer at stemme til kommunal- og regionalvalget til efteråret. Det viser helt nye tal fra Demokratianalysen 2025, der i dag lanceres af Dansk Ungdoms Fællesråd. I analysen bliver der også sat fokus på unges demokratiske selvtillid.
Gentofte Kommune vinder 2. pladsen om at blive Årets Ungdomskommune 202528.2.2025 11:38:39 CET | Pressemeddelelse
Gentofte Kommune vinder i år 2. pladsen i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune. Det er DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der uddeler prisen, som har eksisteret siden 2006, til den kommune, der gør en særlig indsats for det gode ungdomsliv. De seneste år har DUF ligeledes hædret 2. og 3. pladsen, fordi flere kommuner gør et særligt indtryk og et godt stykke arbejde med at sikre unge gode kommuner at være en del af.
Billund Kommune tager 3. pladsen i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune 202527.2.2025 14:49:29 CET | Pressemeddelelse
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler hvert år prisen til Årets Ungdomskommune til en kommune, der gør noget særlig for unge. Billund Kommune vinder årets 3. plads for indsatser, der inddragger børn og unge i beslutninger om eget liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum