Måling: Hver tredje ung ved ikke, hvad vi skal stemme om d. 1. juni
11.5.2022 09:49:15 CEST | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse
Den 1. juni skal danskerne stemme om, hvorvidt Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet. Folkeafstemningen afgør om Danmark skal tage del i EU’s samarbejde om sikkerhed og forsvar. Kun to tredjedele af unge ved, at folkeafstemningen handler om forsvarsforbeholdet, og mere end hver tredje har enten ikke tænkt sig at stemme eller er i tvivl, om de vil stemme. Det viser resultaterne af en ny undersøgelse blandt 1.008 unge i alderen 18 til 30 år foretaget af Epinion for DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd.
”Vi har et demokratisk problem, når kun to tredjedel af unge ved, hvad vi egentlig stemmer om, og mange er i tvivl om de overhovedet vil stemme. Det understreger, at demokrati ikke kommer af sig selv, men er noget vi aktivt skal engagere os i. Derfor har vi alle en stor folkeoplysningsopgave frem mod d. 1. juni,” udtaler Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd.
Det er især førstegangsvælgerne, de 18- til 21-årige, og de kvindelige respondenter, som er i tvivl om, hvad folkeafstemningen drejer sig om.
Fart på den demokratiske samtale
Mens 62 procent af de unge er sikre på, at de vil stemme til folkeafstemningen, er omkring hver fjerde i tvivl om de vil stemme og 9 procent angiver, at de ikke ønsker at stemme. Dermed tegner vælgerdeltagelsen blandt de unge sig lige nu til at blive lavere end ved folkeafstemningen om Retsforbeholdet i 2015, hvor 72% af de danske vælgere deltog.
”Det er et wake-up call for os alle. For forældrene, der skal tage samtalen med os unge rundt om spisebordet. For partierne, der skal mobilisere partiforeningerne – ligesom de politiske ungdomspartier er godt i gang med. Men også for os som civilsamfund, der skal sætte turbo på borgermøder og arrangementer. Vi skal have fart på den demokratiske samtale om, hvad forsvarsforbeholdet betyder for Danmark,” udtaler Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd.
DUF lancerer i næste uge en oplysningskampagne på sociale medier og DUFs hjemmeside målrettet unge med formålet om at oplyse og øge valgdeltagelsen.
Hovedkonklusioner
- 68% af danskerne mellem 18 og 30 år svarer rigtigt på, hvad folkeafstemning 1. juni handler om. 7% svarer, at afstemningen handler om et af de andre danske EU-forbehold og hele 26% svarer, at de ikke ved, hvad afstemningen handler om.
- 28% af de unge svarer, at de vil stemme for at afskaffe forsvarsforbeholdet, men næsten lige så mange (26%) ønsker af bevare forsvarsforbeholdet. Næsten hver tredje (31%) ved ikke, om de vil stemme for at afskaffe eller bevare forsvarsforbeholdet. Samtidig svarer 27% at de ikke ved, om de vil deltage i folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet, mens 9% ikke har tænkt sig at stemme.
- 76% af de unge mænd ved, at folkeafstemningen handler om forsvarsforbeholdet. Det samme gælder kun for 60% af kvinderne. Generelt stiger bevidstheden om afstemningen markant med alderen, hvor det især er få førstegangsvælgere (60%), som ved, at der skal stemmes om forsvarsforbeholdet.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Epinion for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd på baggrund af i alt alt 1.008 gennemførte interview med danskere mellem 18 og 30 år. Interviewene er indsamlet via et onlinepanel af Epinion i perioden 19. april – 2. maj 2022. Stikprøven er repræsentativ og vægtet på køn, alder, geografi (region) og uddannelse.
Billeder
Vedhæftede filer
Information om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Markant fremgang: Ungdommen får 22 mandater i Folketinget27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markant flere unge kandidater valgt ind på Christiansborg end ved sidste valg. ”Det er vigtigt med flere unge om bordet, når der træffes beslutninger, der former vores liv og fremtid”, udtaler DUFs forperson.
Nye tal viser, hvad unge mener om pensionsalder, formueskat og sprøjtegift19.3.2026 15:50:37 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra DUF giver et samlet billede af unges holdninger til valgkampens centrale temaer og viser både tydelig opbakning til nogle forslag og mere delte synspunkter på tværs af emner som pensionsalder, sprøjtegift, formueskat, atomkraft og skat på arbejde.
Ny analyse kortlægger unges politiske dagsordener – men også hvorfor nogle ikke stemmer17.3.2026 10:50:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra DUF viser, at økonomi, klima og sundhed fylder mest hos unge vælgere, mens manglende viden og tillid til politikerne får nogle til at blive hjemme på valgdagen. "Den viden er afgørende, hvis man gerne vil have flere unge til at stemme", udtaler forperson.
DUF lancerer ny valgtest – men kun med unge kandidater9.3.2026 12:40:00 CET | Pressemeddelelse
DUF lancerer Danmarks Unge Valgtest, hvor vælgere udelukkende matches med unge kandidater. Målet er at gøre unge politikere mere synlige og lettere at finde for vælgere, der deler deres holdninger.
Presseorientering: Find unge kandidater på tværs af partier og storkredse3.3.2026 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Unge politiske stemmer bør fylde mere i valgkampen til Folketinget 2026. Derfor har DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd udarbejdet en liste over unge kandidater på tværs af partier og storkredse, der skal understøtte medier, organisationer og vælgere i at inddrage og udforske unge perspektiver i valgkampen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
