Måling: Håndværkere skal kunne gå tidligere på pension
30.1.2019 16:08:48 CET | 3F | Pressemeddelelse
Politikernes planer om at give nedslidte mulighed for tidligere pension får stor opbakning af befolkningen.
Det viser en ny meningsmåling, som Analyse Danmark har foretaget for fagforbundet 3F.
Analyse Danmark har stillet 1.056 repræsentativt udvalgte danskere følgende spørgsmål: ”Synes du, at en håndværker skal kunne gå tidligere på pension end en akademiker?”
74 pct. af danskerne svarer ja til spørgsmålet. 14 pct. svarer nej, mens 12 pct. svarer ”ved ikke”.
Når det gælder 3F’s medlemmer svarer hele 87 pct. ja til spørgsmålet.
Socialdemokratiet spillede i sidste uge ud med et forslag til en pensionsreform, hvor nedslidte kan gå tidligere pension end den officielle pensionsalder. Tirsdag i denne uge støttede Dansk Folkeparti forslaget, og statsminister Lars Løkke Rasmussen er nu klar til at indlede forhandlinger om en mulig pensionsreform.
3F formand Per Christensen er glad for, at danskerne og især hans medlemmer bakker op om en differentieret pensionsalder.
"Jeg synes, en anciennitetsmodel er spændende. Men det er ikke nemt at skrue sammen – det ved vi godt. Så derfor har vi forslået, at en arbejdslivs- og pensionskommission skal undersøge mulighederne for en anciennitetsbestemt pensionsalder, der så vidt muligt er målrettet den del af befolkningen, der har haft et langt og hårdt arbejdsliv,” siger 3F-formand Per Christensen.
Analyse Danmark har også spurgt danskerne, om de synes, det er i orden, at pensionsalderen sættes op i takt med, at danskerne generelt lever længere.
Lidt over halvdelen af de adspurgte, 53 pct., svarer nej til dette spørgsmål, mens 35 pct. svarer ja. 12 pct. svarer ”ved ikke”.
Et flertal i Folketinget vedtog i velfærdsforliget i 2006, at pensionsalderen skal stige i takt med, at vi lever længere. Der er foreløbig ingen politiske meldinger om at lave om på velfærdsforliget.
Meningsmålingen er foretaget fra 18. januar til 28. januar. Der er indsamlet 1.056 interviews, og data er vægtet på køn, alder og region i henhold til Danmarks Statistiks fordelinger.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere kommentarer: Kontakt 3Fs pressetelefon 88928892
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Kriminelle scorer kassen på arbejdsmarkedet: Nu skal der sættes hårdt ind14.10.2026 08:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for, at myndighederne sætter hårdt ind for at bekæmpe kriminalitet på det europæiske arbejdsmarked. Sådan lyder budskabet fra 3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund.
3F: Gode takter i finansloven9.10.2026 12:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt at regeringen vil forbedre Tidlig (Arne) pensionen og positivt, at regeringen genindfører Store Bededag og lægger op til forbedringer på en række velfærdsområder.
Stor fond har spillet fallit efter den har fejlet i 10 år1.10.2026 12:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU-fonden) skulle sikre udenlandske arbejdstagere deres løn og skærpe virksomhedernes ansvar for deres underleverandører. Efter 10 år har fonden spillet fallit og ikke levet op til formålet. Hvis ordningen ikke forbedres markant, bør Danmark indføre et egentligt kædeansvar i byggeriet.
3F: Husk landbrugets medarbejdere!30.9.2026 17:04:26 CEST | Pressemeddelelse
I dag er kommissoriet for og deltagerne i grisefirparten offentliggjort. Formand for 3F’s Grønne Gruppe, Allan Busk, hilser begge dele velkommen: ”Det er kompetente folk, som skal i gang med de her drøftelser, og vi er enige i den sammensætning, som er præsenteret.” Allan Busk kommer dog i lyset af den offentlige debat om dansk landbrugs fremtid med en klar opfordring til politikerne, kommentatorer og andre interessenter:
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
