Malik drillede strømforsyningen i det jyske
Den voldsomme storm, der lige nu passerer over Danmark, har også givet udfordringer for strømforsyningen. Netselskabet N1, som drifter elnettet i hovedparten af Jylland, måtte lørdag aften og natten til søndag rykke ud til flere mindre strømafbrydelser, som i alt påvirkede ca. 23.000 kunder.

I løbet af lørdag aften og natten til søndag skabte stormen Malik strømafbrydelser eller blink i lyset for nogle af N1’s netkunder flere steder i Jylland.
- Generelt har Midtjylland været hårdest ramt af stormen, herunder særligt områderne omkring Karup og Ikast, Hatting ved Horsens og Auning på Djursland, men også Agerbæk i det sønderjyske har oplevet strømnedbrud. I alt har ca. 23.000 af vores 800.000 kunder oplevet strømafbrydelser, som alle kan relateres til nattens storm, fortæller Johannes Guldbæk, afdelingsleder for netdrift i N1.
Det har bl.a. været flyvende genstande og væltede træer, der har været årsag til nedbruddene. Eksempelvis resulterede en flyvende tagplade i kortslutninger på et lukket stationsområde i Hovedgård ved Horsens, hvor pladen ødelagde en del materiel.
På trods af lørdagens og nattens strømnedbrud lyder vurderingen fra N1, at de jyske kunder er kommet relativt godt igennem stormen.
- Vi har generelt et robust elnet, som er bygget til at modstå det danske blæsevejr, men det driller os selvfølgelig, når eksempelvis et træ rammer vores materialer eller udstyr. Under Malik har langt hovedparten af vores berørte kunder dog højst været uden strøm en halv time, så det kunne bestemt have været værre, slutter Johannes Guldbæk.
På hjemmesiden, n1.dk, orienterer N1 løbende om den aktuelle status på eldriften.
For yderligere information, kontakt Johannes Guldbæk, afdelingsleder for netdrift i Netselskabet N1, på 3052 5038 eller johgul@n1.dk.
Kontakter
Birgitte Møller-HeuerPresseansvarlig
Tlf:2932 6911Billeder
Links
Information om N1
N1 forsyner hver dag mere end 750.000 hjem og virksomheder i Jylland med strøm. Vi sørger for at vedligeholde, udbygge og fremtidssikre elnettet.
Vi investerer løbende i elnettet, så det kan løfte fremtidens behov. På den måde kan vi effektivt sikre høj leveringssikkerhed på strøm – både nu og for de næste generationer. En samfundsopgave, vi er stolte af at løse.
Følg pressemeddelelser fra N1
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra N1
Malik påvirker fortsat strømforsyningen i det jyske31.1.2022 08:52:00 CET | Pressemeddelelse
Vi har i øjeblikket udfordringer med mange strømafbrydelser i det meste af Jylland. Årsagen er saltaflejninger efter stormen Malik. Salt fra luften har sat sig på vores el-komponenter herunder elledningerne, og det medfører mange steder elektrisk overgang med strømafbrydelse til følge.
Stærke erhvervsprofiler i bestyrelsen for Netselskabet N112.1.2022 10:43:03 CET | Pressemeddelelse
Netselskabet N1, som ejer og driver elnettet i størstedelen af Jylland, føjer fra årsskiftet to kendte erhvervsprofiler til sin bestyrelse. CEO fra Atea Kathrine Forsberg og tidligere CEO i Energinet Peder Ø. Andreasen skal supplere den ejervalgte bestyrelse med nye stærke kompetencer.
Carsten Bryder bliver adm. direktør i Netselskabet N16.1.2022 09:06:59 CET | Pressemeddelelse
Et kendt ansigt fra telebranchen skal fremover stå i spidsen for Netselskabet N1, som ejer og driver elnettet i størstedelen af Jylland. Carsten Bryder, som har stor ledelseserfaring fra bl.a. Global Connect, TT Netværket og TDC tiltræder den 1. februar som selskabets adm. direktør.
Stigende elpriser medfører højere nettariffer i 202210.12.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Energipriserne i både Danmark og resten af Europa er mangedoblet den seneste tid. I 2022 resulterer det i, at N1’s netkunder også må betale mere for transport af strøm i elnettet.
60 arbejdspladser inden for energiområdet rykker til Esbjerg19.4.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver der snart nye muligheder for at arbejde inden for energibranchen og grøn omstilling i Esbjerg. Her planlægger Netselskabet N1, som Norlys-koncernen ejer, nemlig at flytte 60 nye arbejdspladser til byen inden for de næste tre år. Nogle af disse vil være medarbejdere, der flytter til Esbjerg fra andre af N1’s lokationer, mens en del stillinger vil skulle besættes via nyansættelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum