Deloitte

Malerbranchen i fremgang

Del

Indtjeningen pr. ansat stiger for andet år i træk

Thomas Frommelt
Thomas Frommelt

København, 23. november 2016

Den danske malerbranche kan igen se fremad efter nogle hårde år. Det primære resultat pr. ansat er i fremgang, og soliditeten er generelt på et højt niveau. Samtidig nyder malervirksomhederne godt af et betydeligt lavere investeringsbehov i materiel end resten af byggebranchen. Det viser en opgørelse fra Dansk Byggeri og Deloitte.

- Det er naturligvis positivt, at malerbranchen har formået at fortsætte fremgangen, selv om den i al fairness må betegnes som moderat. I gennemsnit kunne malervirksomhederne sætte 38.000 kr. i banken pr. ansat ifølge de seneste regnskaber. Det er en stigning på 2 pct. i forhold til forrige år, siger partner i Deloitte, Thomas Frommelt.

Trods fremgangen er malervirksomhederne fortsat nogle af de dårligste i bygge- og anlægsbranchen til at tjene penge på deres ansatte. Det skyldes bl.a., at malervirksomhederne primært lever af at sælge timer frem for materialer, mener Thomas Frommelt:

- Der er ingen tvivl om, at malermarkedet er præget af benhård konkurrence. Samtidig hænger indtjeningen jo direkte sammen med, hvor mange timers arbejde, man sælger. Skal man øge indtjeningen, må man derfor skrue op for effektiviteten eller spare på omkostningerne. Det er ikke en let øvelse, siger han.

Det kommer dog malervirksomhederne til gode, at investeringsbehovet er lavt, mener Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri:

- Afkastet af den investerede kapital er generelt højt i malerbranchen sammenlignet med de øvrige dele af bygge- og anlægsbranchen, hvilket kan forklares af det lave investeringsbehov i materiel. Selv om man generelt tjener færre penge, har man altså færre penge bundet i virksomheden. Dermed er man langt mindre følsom ved økonomiske konkjunkturer eller periodevis lavere indtjening.

Lars Storr-Hansen mener derfor også, at den danske malerbranche generelt kan karakteriseres som værende sund:

- Ser man på de seneste regnskaber, har hele 67 pct. af malervirksomhederne formået at kombinere en høj soliditet med et højt afkast af den investerede kapital. Det er absolut et udtryk for, at vi har en sund og velpolstret malerbranche, og at hovedparten af malermestrene driver en fornuftig forretning.

Om analysen:

Analysen af den danske bygge- og anlægsbranche udarbejdes årligt af Deloitte og Dansk Byggeri. Analysen omfatter de udførende byggevirksomheder, dvs. tømrere, murere, malere og entreprenører. Den bygger på regnskabstal fra i alt 3.388 virksomheder.

Nøgleord

Kontakter

Thomas Frommelt
Partner, Deloitte
+45 24 23 83 04
tfrommelt@deloitte.dk

Lars Storr-Hansen
Adm. direktør, Dansk Byggeri
+45 72 16 01 01
lsh@danskbyggeri.dk

Billeder

Thomas Frommelt
Thomas Frommelt
Download

Vedhæftede filer

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Analysen af den danske bygge- og anlægsbranche udarbejdes årligt af Deloitte og Dansk Byggeri. Analysen omfatter de udførende byggevirksomheder, dvs. tømrere, murere, malere og entreprenører. Den bygger på regnskabstal fra i alt 3.388 virksomheder.

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum