Malene Husum er ny kunderådgiver i Andelskassen i Varde
I Andelskassen i Varde ser Malene frem til at gøre en forskel for sine kunder, og hun er drevet af, at kunderne går klogere fra et rådgivningsmøde med hende. For ligesom der ofte er noget at optimere i kundernes pensionsopsparinger, så er der også mange opmærksomhedspunkter forbundet med eksempelvis boligkøb.
”Det tiltaler mig at arbejde med kunder i forskellige livsfaser og hjælpe med at indfri nogle af deres drømme til livet, og det er min vigtige opgave at klæde kunderne godt på til at tage vigtige beslutninger om deres økonomi. Det er eksempelvis en kæmpe beslutning, når man skal købe hus for første gang. At være med på sidelinjen som finansiel rådgiver og være et fast holdepunkt i kundernes boligkøb finder jeg spændende,” fortæller Malene.
Malene Husum kommer senest fra en stilling i Sparekassen Kronjylland i Aarhus, hvor hun har arbejdet tre år, inden hun skiftede til Andelskassen. Hun har desuden en BA fra arkitektskolen i Aarhus, og selvom hun ikke har taget den lige vej til bankbranchen, er hun landet på den rette hylde.
”Som rådgiver er jeg lyttende, empatisk og sætter mig automatisk i mine kunders sted, og så er det vigtigt for mig at skabe en tillidsfuld og langvarig relation. Det giver en god dynamik, når man kender hinanden, og gennem et godt samarbejde kan jeg hjælpe med at få mere ud af deres økonomi,” siger Malene.
Malene bor med sin kæreste og deres 4-årige datter. Familien har for nylig købt hus i Hjerting, hvor kæresten stammer fra. Fritiden går med familien, renovering af hus og havearbejde.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk
Billeder
Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 18 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Tanja er drevet af at opbygge langvarige relationer med kunderne11.4.2024 06:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Tanja Speldt er ansat som kunderådgiver i Andelskassen på Frederikskaj. Hun kommer med solid erfaring og glæder sig til at opbygge gode relationer til sine kunder.
Ny rådgiver i Andelskassen i Svendborg: ”Ordentlighed, ærlighed og en god relation betyder meget for mig”8.4.2024 10:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Maivand Skov Lakanval er ansat som kunderådgiver i Andelskassen i Svendborg. Maivand er drevet af at opbygge gode relationer med sine kunder, og det glæder han sig til at fortsætte med i Andelskassen.
”Det er vigtigt for mig, at der er højt til loftet”8.4.2024 10:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Rasmus Hansen er fra 1. april ansat i Andelskassen i Horsens. Den 29-årige privatrådgiver siger dermed farvel til SparNord, hvor han er uddannet og for mere end syv år siden startede som studentermedhjælper.
”Helt vildt stærkt, at det bygger på relationer”8.4.2024 10:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. april tager Cathrine Bruuns karriere en ny retning. Med afsæt i en stor viden om boligområdet fra mæglerbranchen, starter hun som finanstrainee i Andelskassens nye rådgivningscenter i Horsens. Noget af det, der tiltaler hende allermest, er bankens fokus på relationer og det at spille hinanden gode.
”Jeg glæder mig til at starte nyt op på min hjemmebane”8.4.2024 10:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Horsens har ansat 36-årige Simon Knudsen som kunderådgiver. Simon starter den 1. april. Han har en lang erfaring med den tætte og personlige kundedialog – og så glæder han sig til at arbejde i Horsens, som han omtaler som sin hjemmebane.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum