Makeover på museerne
19.4.2021 14:29:41 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse

Tæppe-tetris
Når Ehlers Samlingen slår dørene op, bliver det til et museum med splinternye gulvtæpper. Tidens mange museumsgæster har gennem 40 år trådt en sti rundt mellem montrerne, og de gamle kokostæpper var blevet så slidte, at man kunne se gulvplankerne under de lange trevler.
I fire af rummene på museets førstesal er tæpperne derfor blevet erstattet med nye, mere slidstærke sisaltæpper. For at dette kunne lade sig gøre, har samtlige montre været tømt og flyttet ud rum for rum.
“Det kan ligne en lille forandring, men det har faktisk været et rigtig stort arbejde. Jeg vil tro at mine kollegaer og jeg har haft på den gode side af tusind museumsgenstande i hænderne for at det kunne lade sig gøre. Det har været et stort tetrisspil, men også spændende at gå på opdagelse i montrerne og se nærmere på alt den smukke keramik vi er omgivet af til daglig,” siger museumsinspektør Nynne Sanderbo Martinusen.
Velkommen til vognsamlingen
Også på Slesvigske Vognsamling er nedlukningen blevet udnyttet til både at planlægge nye udstillinger og nytænke indretningen. Her er det indgangsområdet, som har fået en tur – der er kommet nyt inventar i museumsbutikken, skranken til billetsalget er flyttet, og der er kommet et sofahjørne.
“Nu kan vi give vores gæster en endnu varmere velkomst på Slesvigske Vognsamling,” fortæller museumsinspektør Kim Jacobus Paulsen, som mener, at det gode museumsbesøg allerede starter, når man åbner døren og træder ind i foyeren.
Værkstedet må vente
Det nye Træværksted, som også holder til på Schaumanns Klædefabrik, må desværre vente med at åbne til den 6. maj. Men så står værkstedsleder Daniela Andersen også klar til at give hjælp til selvhjælp, når nedlukningens mange gør-det-selv-projekter skal en tur i værkstedet og få hjælp til at komme over målstregen.
Åbningstider på Historie Haderslevs museer: tirsdag-søndag 12-16.
Coronarestriktionerne gælder stadig, hvorfor der er begrænset besøgstal, mundbindsbrug og som noget nyt krav om fremvisning af et gyldigt coronapas, som vi også kender fra frisører, massører, mv.
Kontakter
Nynne Sanderbo Thohøj Martinusen
Museumsinspektør
nstm@haderslev.dk
Ehlers Samlingen
Slotsgade 20
6100 Haderslev
Direkte telefon: 74 34 78 17
Billeder
Links
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Fire millioner kroner på vej til Vojens Station20.2.2026 16:01:25 CET | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune har søgt Erhvervsstyrelsen om midler til udvikling omkring Vojens Station. Nu er der 4,2 millioner kroner på vej til forskønnelse og forbedring omkring stationen.
Skotterupuglerne slår sig ned på Ehlers17.2.2026 13:14:58 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i efteråret 2024 havde Ehlers Samlingen besøg af et ægtepar, som efter deres tur rundt i museet, henvendte sig med henblik på en mulig donation af en samling uglekander. De var i alt tre søskende, som havde arvet en større samling uglekander fra deres mor. I april 2025 kunne Ehlers Samlingen glædeligt modtage den donerede samling af Skotterup uglekander, som nu kan opleves i en særudstilling på Ehlers Samlingen.
Programmet er klar til Haderslev DOX 202611.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Kultursamvirket og Haderslev Kommune kan en række spillesteder igen i år vise dokumentarfilm og spændende foredrag, når dokumentarfilmfestivalen HADERSLEV:DOX løber af stablen fra den 10. til den 19. marts.
Ulighed i sundhed og sundhedskompetencer - Hvad betyder det når vi taler overvægt?2.2.2026 08:21:55 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi sikre, at borgere, der lever med høj vægt, får den hjælp de skal bruge og ikke falder mellem sektorer? Det er et EU-projekt med base i Haderslev i gang med at afdække.
Tørning Mølle modtager støtte til at afdække områdets potentialer18.12.2025 11:41:46 CET | Pressemeddelelse
Det naturskønne Tørning Mølle, midt i Haderslev Kommune, rummer masser af kultur og historie. Det har et stort potentiale, der kan give endnu flere oplevelser – med respekt for naturen. Det potentiale skal nu kortlægges i et såkaldt forprojekt, der støttes med 1.500.000 kroner fra Nordea-fonden og 500.000 kr. fra Haderslev Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum








