Magi i mørke er det nye sort
Dansk Blindesamfund og Nick Caraway, tryllekunstner og entertainer, inviterer til en unik trylleoplevelse i totalt mørke, hvor alle sanser bliver vakt.

Kan blinde og svagsynede se, når kaninen trækkes op af hatten, eller når spar fem forvandles til hjerter dame? Giver det mening at trylle for mennesker med synshandicap? Ja, hvis der trækkes på andre sanser. Derfor har Dansk Blindesamfund og Nick Caraway Entertainment indgået et samarbejde om en række trylleforestillinger, der foregår i totalt mørke.
Det nye sort
Trylleforestillingerne ”Magic in the Dark” foregår i en mørkelagt sal, hvor publikum og tryllekunstneren har bind for øjnene. For når synssansen udelukkes, bliver de øvrige sanser skærpet. Publikum kan derfor indstille sig på en anderledes og mindeværdig aften, hvor de kan genopdage og udforske hele spektret af sanser. Give sig hen til lyde, dufte og magiens verden.
”Det er et lidt utraditionelt samarbejde, at Dansk Blindesamfund og en tryllekunstner går sammen, men med ”Magic in the Dark” ønsker vi at skabe et unikt show, som stiller blinde og seende lige. Vi viser, at det umuliges kunst er muligt – også for en blind”, siger Jannie Hammershøi, medlem af forretningsudvalget i Dansk Blindesamfund. Hun er selv blind og håber, at publikum får en magisk oplevelse og opdager, at man kan meget, selvom man ikke kan se.
Alle sanser vækkes
Selve ideen til forestillingen opstod, efter Nick Caraway havde deltaget i verdens største tryllekongres, hvor han blev præsenteret for trylleri i mørke. I første omgang var han dog ikke helt overbevist om konceptet.
”Jeg troede ikke på, at det kunne lade sig gøre. Jeg var simpelthen nødt til at opleve det, før jeg var overbevist om konceptet. Tryllekunst er jo enormt visuelt, når man sidder og kigger på noget, som forsvinder”, siger Nick Caraway, som hurtigt blev betaget af trylleri i mørke efter at have oplevet det på egen krop. Han var ikke i tvivl om, at forestillingen også ville betage og forundre publikum i Danmark. Han gik derfor i gang med at udvikle konceptet og rakte ud til Dansk Blindesamfund.
Trylleforestillingerne foregår ved, at publikum får udleveret en sort maske, som de har på under hele forestillingen. Med hjælp fra frivillige føres publikum trygt på plads i en mørkelagt sal, og derefter begynder forvandlingen fra tilskuer til aktiv deltager. Alle får nemlig også udleveret en kasse med en række rekvisitter, som publikum selv skal bruge til at udføre forskellige tricks under kyndig vejledning fra tryllekunstneren, der også har bind for øjnene.
”Jeg håber, at publikum får en helt unik og anderledes oplevelse, hvor de for en stund glemmer tid og sted og drages ind i magiens verden, hvor alt kan ske. At publikum genopdager og udforsker hele spektret af sanser og måske lærer nye sider af sig selv at kende”, fortæller Nick Caraway.
Tryllekunstner og entertainer Nick Caraway holder i marts og april fem forestillinger i København og to forestillinger i maj i Fredericia for blandt andre medlemmer i Dansk Blindesamfund. Planen er, at der på sigt vil blive holdt forestillinger, som det almene publikum kan købe billet til.
Nøgleord
Kontakter
Nick CarawayNick Caraway Entertainment
Tlf:20 95 09 56mail@nickcaraway.comhttps://magicinthedark.dk/Caroline LarsenKommunikationskonsulent
Tlf:3073 7369caroline.larsen@blind.dkBilleder
Information om Dansk Blindesamfund
Følg pressemeddelelser fra Dansk Blindesamfund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Blindesamfund
Øjenfonden uddeler 2 millioner kroner til dansk øjenforskning16.5.2022 06:09:09 CEST | Pressemeddelelse
Forskning inden for grøn stær, behandlingseffekten af genterapi og evidens for synsrehabilitering er i fokus, når Dansk Blindesamfunds Øjenfond i dag den 16. maj uddeler to millioner kroner til ny øjenforskning.
Historisk: Blinde og svagsynede kan gå alene i stemmeboksen9.5.2022 13:17:14 CEST | Pressemeddelelse
13 år efter at Danmark ratificerede FN's Handicapkonvention får blinde og svagsynede mulighed for at stemme uden at have en hjælper med ind i stemmeboksen.
Samarbejde skal skabe flere idrætstilbud for børn og unge med synshandicap9.3.2022 08:52:39 CET | Pressemeddelelse
Dansk Blindesamfund og Parasport Danmark har indgået en treårig partnerskabsaftale, der skal skabe flere idrætsmuligheder og bedre trivsel for børn og unge med synshandicap.
Førerhunde trænes i at modstå Tivolis fristelser11.12.2021 08:52:16 CET | Pressemeddelelse
Tivoli lokker med utallige fristelser og danner derfor den perfekte ramme for træning af førerhundene fra Dansk Blindesamfund, der i år tager på Tivoli-tur den 12. december
Ny podcast-serie om at blive blind5.7.2021 08:03:35 CEST | Pressemeddelelse
At miste synet er livsændrende, og det sker for flere, end man lige skulle tro. 3-4 danskere mister synet hver dag og det anslås, at 65.000 danskere er blinde eller svagsynede. Ann-Sofie, Bjarne, Mette, Marlene, Kim og Grethe er seks af de danskere, der nu sætter ord på at miste synet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum