Maersk Air Cargo har fået luft under vingerne i Billund Lufthavn
20.3.2023 15:29:41 CET | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse

Billund Lufthavn har store ambitioner om at blive det foretrukne luftfragtshub i Norden. Vækststrategien frem mod 2040 er et tydeligt bevis herpå, og der er store forhåbninger. Aktiviteten under Covid-19 med Billund Lufthavn som samfunds kritisk infrastruktur var endnu en bekræftelse og anerkendelse af cargoorganisationen i Billund Lufthavn.
Nu har Maersk Air Cargo igangsat deres europæiske luftfragthub i Billund Lufthavn, som igen er en anerkendelse af den kvalitet, som bliver tilbudt i Cargo Handling Billund Airport. Og som i den grad understøtter Billund Lufthavns position som et stærkt luftfragthub.
– I dag har vi budt velkommen til Maersk Air Cargo. Opstarten af deres operationer her er et tydeligt bevis på, at vi tilbyder et unikt og fleksibelt produkt for fragtselskaber. Billund Lufthavn er ved at cementere sig som et luftfragthub i Norden. Den position bidrager Maersk til. Nu ser vi frem til et langt og godt samarbejde med dem, siger Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn.
Maersk Air Cargo placerer europæisk luftfragthub i Billund Lufthavn
I dag har Maersk Air Cargo sendt det første af mange fly af sted fra Billund til Hangzhou, Kina. Billund Lufthavn er valgt af Maersk Air Cargo pga. fleksibilitet og smidige operationer fra Cargo Handling Billund Airport.
– I dag har vi haft æren at sende det første af mange fragtfly fra Billund til Kina. Billund Lufthavn ligger placeret centralt i et logistikknudepunkt, og det er herfra, at vi kommer til at bygge vores luftfragthub i Europa op. Billund er et naturligt valg for os, da lufthavnen kan sikre en hurtigt og smidig operation, hvilket er centralt for os og vores kunders forsyningskæder, siger Michel Pozas Lucic, der er chef for al luftfragt i A.P. Møller – Mærsk.
Globale vækstmuligheder omkring Billund Lufthavn
Thomas Danielsen, transportminister, deltog i dagens arrangement i Billund Lufthavn med hans ministerkollega, erhvervsminister, Morten Bødskov. I dagens tale satte transportministeren nogle ord på, at Midtjylland og Vestdanmark er et skidt tættere på at blive verdens navle med de globale udviklings- og vækstmuligheder rundt om Billund Lufthavn.
– Det glæder mig, at Billund Lufthavn har udviklet sig til et attraktivt europæisk knudepunkt, der kan tiltrække cargo fra mange lande og skabe nye globale vækstmuligheder for vores virksomheder. Åbningen af Mærsk Air Cargos hub er et bevis på, at mange års investering i infrastruktur skaber muligheder både i Midtjylland og i resten af landet. Midtjylland er endnu ikke verdens navle, men fra i dag er vi et skridt tættere på, afslutter Thomas Danielsen, transportminister.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder







Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Væksten har bidt sig fast i Billund Lufthavn2.11.2026 11:21:51 CET | Pressemeddelelse
Billund Lufthavn går vinteren i møde med fremgang i både passagertrafik og luftfragt. Mere end 2,5 millioner passagerer har rejst gennem lufthavnen i årets første ni måneder, mens luftfragten endnu engang sætter rekord.
Norwegian åbner ny direkte rute fra Billund til Manchester21.10.2026 09:59:34 CEST | Pressemeddelelse
Fra april 2027 bliver det muligt at flyve direkte fra Billund til Manchester. Ruten giver vestdanske rejsende lettere adgang til Nordengland og skaber samtidig nye muligheder for britiske besøgende i Vestdanmark.
Fem feriedage sender i tusindvis gennem Billund Lufthavn8.10.2026 10:59:24 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien samler rejselysten på én weekend, når mange vestdanskere bruger fem feriedage til at få en hel ferieoplevelse.
Luftfragt sætter historisk rekord i Billund Lufthavn1.10.2026 14:46:13 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret er godt i gang i Billund Lufthavn, hvor både ferie- og erhvervsrejsende er med til at holde aktiviteten høj. Samtidig sætter luftfragten ny rekord med det højeste tonnagetal på en enkelt måned i Billund Lufthavns historie.
Fra afgangshal til bjergtop: Direkte på skiferie fra Billund16.9.2026 13:00:28 CEST | Pressemeddelelse
Når vinteren kalder på puddersne, brede pister og hyggelige aftener i alpebyen, behøver bjergene ikke at føles langt væk. Fra Billund Lufthavn kan du rejse direkte til populære skidestinationer i Østrig, Frankrig og Italien. Uden mellemlandinger bliver turen fra Danmark til sneen både hurtig, enkel og overskuelig – med mere tid til selve skiferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
