Mærkværdigt protein spiller afgørende rolle for dannelse af minder

Den nye viden kan få betydning for behandlingen af sygdomme som demens og Alzheimers. Det skriver Danmarks Frie Forskningsfond.

En mus lærer vejen gennem en kompliceret labyrint. Den ved, at for enden af labyrinten, ligger noget mad. Efter at have prøvet øvelsen nogle gange, finder den hurtigt den rigtige vej.

Det gør den også dagen efter og dagen efter igen.

Musen kan huske vejen, fordi ruten er blevet lagret i dens langtidshukommelse. Forskere ved i dag forbavsende lidt om, hvordan minder dannes og erfaringer flyttes fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen.

Men de ved, at hvis man blokerer proteinet CPEB3 i mus, så mister de langtidshukommelsen. Med et slag kan de ikke længere finde maden for enden af labyrinten.

I sit nye forskningsprojekt skal postdoc på Karolinska Instituttet Cagla Sahin nærstudere netop det protein for at forstå, hvordan det er opbygget, hvordan det interagerer med sig selv og med andre mikrobiologiske komponenter, som styrer processer i vores celler, og hvilken betydning proteinets egen tilstand har for interaktionerne.

- Det her protein kan både være i en tilstand, hvor det optræder for sig selv, og i en tilstand hvor det laver nogle sammenklumpninger. Jeg skal undersøge, hvordan det opfører sig i forskellige tilstande, forklarer Cagla Sahin.

Den type sammenklumpninger, som CPEB3 laver med sig selv, forårsager normalt celledød og er mistænkt for at spille en rolle i neurodegenerative sygdomme for eksempel Alzheimers, men man ved i dag intet om, hvilken betydning det har, at CPEB3 klumper sammen.

- Vi ved, at proteinet interagerer meget med RNA, men ikke hvilken betydning det har. Så vi skal se på bindingen mellem proteinet og RNA og hvilken effekt, det har, siger hun.

RNA er vigtig for flere forskellige processer i vores celler. Derfor kan man ved at studere interaktionen med RNA få en forståelse af, hvordan proteinet påvirker cellerne.

Forskerne skal bruge en særlig molekylærbiologisk metode kaldet massespektrometri, hvor man ved at undersøge molekylers bevægelse kan afgøre deres vægt. På den måde får man et billede af, hvordan de er bundet sammen eller ikke bundet sammen.

- Jeg håber, at vi med det her projekt kan få en større forståelse af CPEB3’s rolle i hukommelsen, og måske ude i fremtiden kan bruge det som mål for behandling af sygdomme, som påvirker hukommelsen, siger Cagla Sahin.