Mændenes Hjem skal drive Nordens største stofindtagelsesrum
Siden stofindtagelsesrummet H17 åbnede på Vesterbro i august 2016 har det sikret, at stofmisbrugere har kunnet indtage deres stoffer i sikre rammer. H17 har hidtil været drevet af Københavns Kommune, men på et borgerrepræsentationsmøde torsdag aften blev det vedtaget, at Mændenes Hjem skal overtage driften. Det sker fra den 1. juni i år.
Forud for beslutningen har Socialforvaltningen foretaget en større afdækning af stofscenen i København, hvor stofbrugere, naboer og andre aktører på området er blevet hørt. På baggrund af afdækningen har socialudvalget valgt at sende driften af H17 i udbud og har siden valgt, at Mændenes Hjem skal overtage driften af stofindtagelsesrummet, som er Nordens største.
Det er den beslutning, som nu er blevet godkendt i Borgerrepræsentationen.
”Mændenes Hjem har mange års erfaring med at arbejde med stofbrugere på Vesterbro og har i øvrigt også erfaringer med at drive stofindtagelsesrummet, Skyen. Derfor tror jeg også på, at de har de rette kompetencer til at løfte den svære opgave, som det er at drive et stofindtagelsesrum,” siger socialborgmester i København, Mia Nyegaard (R).
Netop Skyen er sammen med H17 de to eneste stofindtagelsesrum i København. Og med overtagelsen af H17 bliver det altså Mændenes Hjem, der driver dem begge.
”At Mændenes Hjem driver begge rum kan give nogle synergieffekter. Blandt andet vil det betyde, at de kan sikre, at der altid vil være et af stofindtagelsesrummene, der har åbent,” siger Mia Nyegaard og fortsætter:
”Vi har haft en rigtig god dialog med Mændenes Hjem om overtagelsen af H17, og jeg ser frem til de tiltag, som Mændenes Hjem har planer om at indføre. Mit fokus er, at vi har stofindtagelsesrum, der giver stofbrugerne større værdighed og skaber tryghed for de københavnere, der har deres daglige gang omkring rummet.”.
Socialforvaltningen har indgået en driftsoverenskomst med Mændenes Hjem, og det er altså stadig kommunen, der finansierer stofindtagelsesrummet.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel Sander Rydzy, pressekonsulent, tlf. 24 46 30 51
Information om Københavns Kommune Socialforvaltningen

Bernstoffsgade 17
1592 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk/sof
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Nyt pilotprojekt styrker anbragte unges overgang til voksenlivet5.9.2025 12:11:34 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen til voksenlivet er svær for de fleste unge, men især anbragte unge kan snuble på vejen. Socialforvaltningen vil derfor nu sætte gang i et pilotprojekt, som giver anbragte unge mulighed for at komme i et forløb, der klæder dem bedre på til at tage fat på voksenlivet.
Huset Assak for socialt udsatte grønlændere bliver til virkelighed4.9.2025 11:44:44 CEST | Pressemeddelelse
Når grønlændere, der er socialt udsatte eller i risiko for at blive det, flytter til København, skal de kende deres muligheder for at få hjælp og støtte fra kommunen. Pengene til det nye hus Assak er sikret i forbindelse med Budget2026, som netop er indgået på Københavns Rådhus.
Autismehuset i København er nu åbent25.8.2025 17:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Stadigt flere børn, unge og voksne i København får stillet en autismediagnose. For at sikre den bedst mulige hjælp og støtte til dem og deres familier og netværk har Socialforvaltningen nu samlet alle forebyggende tiltag på autismeområdet under ét tag i Autismehuset.
Presseinvitation: Kom med til indvielse af Autismehuset i København20.8.2025 13:06:46 CEST | Presseinvitation
Socialforvaltningen i Københavns Kommune inviterer pressen til den officielle indvielse af Autismehuset. Det sker mandag den 25. august kl. 15.30 i Valby.
Enigt socialudvalg giver grønt lys til at genoptage arbejdet med at få bygget 59 almene boliger til sårbare unge19.6.2025 13:39:18 CEST | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Københavns Kommune har besluttet, at der igen skal sættes gang i arbejdet med at opføre 59 almene boliger til udsatte unge. Socialforvaltningen skal have 100 procent anvisningsret til de almene boliger, der skal gå til unge, som for eksempel kan være truet af hjemløshed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum