PROSA

Mænd dominerer fortsat på it-uddannelser

Del
77 procent af årets optagne studerende på it-uddannelser er mænd. ”Uden flere kvinder går vi glip af talentmasse på uddannelser med stærkt efterspurgte kompetencer, og udviklingen går for langsomt”, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand for PROSA – Forbundet af It-professionelle.

- Når kvinder er underrepræsenterede på de tungere it-fag, går vi glip af talentmasse. Derudover sker der en skævvridning i vores teknologiske produkter, fordi de bliver produceret ud fra kønsbias og derfor ikke afspejler sammensætningen i samfundet som hele, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA.

I 2016 var fordelingen på it-uddannelserne 81/19 procent i mændenes favør. Kvindernes andel af optaget er siden steget med fire procentpoint og er i 2019 77 procent. Fortsætter hastigheden i udviklingen, kan vi få en ligelig fordeling i optaget om 25 år.

- Den udvikling går simpelthen for langsomt, siger Hanne Lykke Jespersen og peger på, at den nye regering bør bakke op om arbejdet i Teknologipagten med blandt andet at indføre teknologifag i folkeskolen og se på, hvordan processen kan speedes op:

- Vi ved fra flere undersøgelser, at det er i mellemtrinnene i folkeskolen, at skellet begynder. På de mindre trin er piger og drenge lige interesserede i teknologi, men når de går ud af folkeskolen, er det helt anderledes opdelt. Vi ser også en fortsat udvikling, hvor kvinderne, der vælger it-uddannelser, vælger uddannelser tonet mod sundhed og kommunikation i stedet for fx programmeringsuddannelser, hvilket ellers er kompetencer, der er stærkt efterspurgt på arbejdsmarkedet, siger Hanne Lykke Jespersen.

Flere tungere it-uddannelser har i 2019 et optag på 100 procent mandlige studerende. Det er fx uddannelsen som civilingeniør i Teknisk videnskab, Internetteknologier og computersystemer på Aalborg Universitet og uddannelsen som it-teknolog i Viborg. Helt anderledes ser det ud på fx uddannelsen It og sundhed på Københavns Universitet og uddannelsen Kommunikation og digitale medier på Aalborg Universitet, hvor henholdsvis 70 og 81 procent af de optagne er kvinder.

Nøgleord

Kontakter

Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA, tlf: 28 88 12 47
Katrine Raahauge Nygaard, kommunikations- og pressekoordinator i PROSA, tlf: 28 40 82 01

Information om PROSA

PROSA
PROSA
Vester Farimagsgade 37A
1606 København V

33 36 41 41https://www.prosa.dk/

Følg pressemeddelelser fra PROSA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PROSA

PROSA anmoder justitsministeren om at opløse KL ved lov1.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

PROSA - Forbundet af It-professionelle har i dag, 1. april 2024, anmodet Justitsministeren om at ophæve Kommunernes Landsforening (KL) ved lov. Baggrunden for denne opsigtsvækkende anmodning skal findes i Datatilsynets nylige påbud til 53 kommuner omkring videregivelsen af skoleelevers personoplysninger til Google (kendt som Chromebook-sagen). Her har KL argumenteret for, at de ønsker at fortsætte kommunernes ulovlige brug af Chromebook og mener, der er et behov for lovliggørelse af forholdet gennem en indgriben fra Folketinget.

Fire fagforeninger går sammen om at styrke arbejdsforhold og vilkår i spilbranchen – lancerer fælles website8.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Spilbranchen har i mange år været kendetegnet ved lav organiseringsgrad, lavere lønninger end den øvrige it-branche og pressede arbejdsforhold. Ofte må spiludviklere forlade branchen efter få år, fordi vilkårene er så pressede. Der er samtidig blevet spekuleret i, at mange medarbejdere har spiludvikling som passion, og det har kunnet udnyttes til at presse lønninger og hæve arbejdstiden. Spilbranchen tiltrækker samtidig mange udenlandske udviklere, som ikke har samme blik for rettigheder og arbejdsvilkår i den danske model.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye