Mælk fra geder og kameler som erstatning for mælk fra køer
Denne sommer er Europa blevet ramt af ekstrem varme med rekordhøje temperaturer i flere lande. Og som følge af klimaforandringerne kan vi meget vel opleve endnu højere temperaturer i fremtiden. Og det værste er, at Europa ikke er det eneste kontinent, der bliver ramt. I det nordlige Afrika syd for Sahara mærker man også konsekvenserne. Her er varmestress allerede et problem, og det ser ikke ud til at blive bedre i fremtiden. Ifølge professor Klaus Butterbach-Bahl og Dr. Jaber Rahimi fra Land-CRAFT - Center for Landscape Research in Sustainable Agricultural Futures - en del af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet - kan det i sidste ende påvirke husdyrproduktionen og landmændenes levebrød.
"Mælkeproduktionen her er i stigende grad under pres på grund af klimaændringerne. Det truer ikke alene landmændenes levebrød, men også fødevaresikkerheden i regionen. Vi har tidligere undersøgt, hvor meget husdyrholdet i denne del af Afrika er påvirket af varmestress, og det, vi fandt, var allerede alvorligt. Hyppigheden og længden af varmestressperioder vil i fremtiden bringe husdyrproduktionen i fare," siger Klaus Butterbach-Bahl.
Mælk er vigtig ernæring
I den seneste tid er der sket et skift til mere plantebaserede kostvaner i nogle dele af verden. Men i denne del af Afrika har folk ikke de helt samme muligheder. Her har man ikke samme mangfoldighed af næringsstoffer at vælge imellem, og derfor er animalske protein især fra mælk af stor betydning.
"I tørre områder i Afrika syd for Sahara er animalsk protein meget vigtigt som ernæringskilde, og især mælk er vigtig for børns velbefindende og vækst. I de nordlige lande syd for Sahara som mange andre steder i verden har hyrdesamfundene ikke de samme ressourcer som i højindkomstlande til at erstatte animalske proteiner med plantebaserede proteiner. Så en fremtid med mindre eller slet ingen mælk eller anden form for animalsk protein ville simpelthen være katastrofal", siger Jaber Rahimi.
Klimaforandringer betyder ændringer i tilgængeligheden af foder
De nuværende tendenser i fodertilgængelighed viser, at med klimaændringerne øges trædækket, mens græsdækket mindskes, og at den samlede mængde af tilgængeligt foder bliver mindre.
"For at udnytte den regionale fodertilgængelighed bedre og samtidig opretholde eller endda øge mælkeproduktionen er der behov for et skift i besætningssammensætningen fra kvæg, som lever af græs til for eksempel geder og kameler, der lever af blandt andet af buske og krat. Men et sådant skifte kræver planlægning, uddannelse og ikke mindst økonomi", siger Jaber Rahimi.
Desuden er geder og kameler bedre tilpasset til varmestress og barske miljøer. De har større tolerance over for tørke, kan klare sig med mindre foder, og alligevel kan de stadig opretholde en betydelig produktion af mælk og kød året rundt.
Blandede besætninger vil øge produktionen og mindske klimapåvirkningen
Er det så helt slut med kvæg i de nordlige lande syd for Sahara, vil de alle blive erstattet af kameler og geder?
"Nej, vores resultater afhænger af, hvilken region man kigger på. Men de viser, at hvis man erstatter omkring en fjerdedel af kvæget med en blanding af geder og kameler, så vil man kunne øge mælkeproduktionen, mens behovet for vand og foder mindskes. Desuden vil de samlede drivhusgasemissioner som følge af mælkeproduktionen også blive lavere", forklarer Klaus Butterbach-Bahl.
Der er brug for hjælp
Det er en langsigtet indsats, og det er ikke noget, som landmændene kan gøre alene. De har for eksempel brug for undervisning i, hvordan man passer geder og kameler. De har brug for økonomisk hjælp, da det er meget dyrt at købe nye dyr, og de har brug for hjælp til at etablere avlsprogrammer, især for kameler. Så det er en ændring, der ikke vil ske fra den ene dag til den anden, men det er en ændring af stor betydning, og ifølge Jaber Rahimi er det vigtigt, at vi begynder at handle og forberede os nu, hvis vi skal nå det i tide.
"Der er ikke nogen hurtig løsning på det her. Der er brug for hjælp, blandt andet fra hjælpeorganisationer, der kan hjælpe med at give hyrderne i disse regioner mulighed for at tilpasse deres husdyrsystemer og gøre husdyrproduktionen i tørre områder i Afrika syd for Sahara mere modstandsdygtig over for klimaet", siger han.
Yderligere oplysninger
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:
Finansiering: EU's Horizon 2020 forsknings- og innovationsprogram under Marie Sklodowsk-Curie-bevillingsaftale nr. 871944 (Integrated Nitrogen Studies in Africa). Den blev delvist finansieret af det tyske Helmholtz ATMO-program "Atmosfære og klima" samt af KIT-Publikationsfonden fra Karlsruhe Institute of Technology.
Samarbejdspartnere: Pioneer Center Land-CRAFT - Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Karlsruhe Institute of Technology (KIT), Action Against Hunger (AAH), University of Edinburgh, Fødevare- og Landbrugsorganisationen (FAO), Tropical Forages Program - International Center for Tropical Agriculture (CIAT), Wageningen University & Research og International Livestock Research Institute (ILRI).
Interessekonflikter: Ingen
Læs mere: Publikationen “A shift from cattle to camel and goat farming can sustain milk production with lower inputs and emission in north sub-Saharan Africa’s drylands” er udgivet i Nature Food. Den er skrevet af Jaber Rahimi, Erwann Fillol, John Y. Mutua, Giuseppina Cinard, Timothy P. Robinson, An M. O. Notenbaert, Polly J. Ericksen, Michael W. Graham og Klaus Butterbach-Bahl.
Kontakt: Professor og centerleder Klaus Butterbach-Bahl, Center for Landscape Research in Sustainable Agricultural Futures - Land-CRAFT, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 93508238 eller e-mail: Klaus.butterbach-bahl@agro.au.dk
Kontakter
Professor og centerleder Klaus Butterbach-Bahl, Center for Landscape Research in Sustainable Agricultural Futures - Land-CRAFT, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 93508238 eller e-mail: Klaus.butterbach-bahl@agro.au.dk
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Studie baner vejen for ny viden om mavetarmsygdomme17.4.2024 10:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen fra spiserøret til mavesækken er et ret sårbart område set ud fra et medicinsk synspunkt, som ofte er forbundet med patologiske sygdomme, der kan føre til kræft. Et internationalt forskerhold har nu opnået ny viden om dette område, som kan bane vejen for nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder.
Fremtidens industrirobotter skal i langt højere grad tænke selv16.4.2024 08:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal ved hjælp af kunstig intelligens give robotter mulighed for at tilpasse sig uforudsete hændelser og nye scenarier i fremtidens automatiserede arbejdsopgaver.
Nu ved vi, hvornår Limfjorden naturligt har været åben ud til Nordsøen11.4.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis ikke vi konstant gravede sand væk, ville Limfjorden være lukket ud mod Nordsøen. Men sådan har det ikke altid været. Ny forskning viser, hvornår i løbet af de sidste 10.000 år Limfjorden fra naturens side har været åben.
Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.
Digitale tvillinger skal gøre fremstillingsindustrien mere robust over for uforudsete begivenheder27.3.2024 09:15:13 CET | Pressemeddelelse
Force majeure, ufred, blokerede handelsruter, pandemier. Uforudsete nedbrud i den globale forsyningskæde som følge af pludselige hændelser gør fremstillingsindustrien sårbar. Det skal et nyt internationalt forskningsprojekt nu forsøge at tackle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum