Aarhus Universitet Technical Sciences

Mælk fra geder og kameler som erstatning for mælk fra køer

Del

I den nordlige del Afrika syd for Sahara ser fremtiden for blandt andet mælk fra køer dyster ud. Med klimaændringerne vil temperaturen stige, og græsset vil visne. Uden græs ingen køer, og uden køer ingen mælk, medmindre landmændene skifter fra kvægbesætninger til blandede besætninger af kvæg, geder og kameler. Ifølge ny forskning vil blandede besætninger resultere i en højere mælkeproduktion, lavere forbrug af vand og foder samt mindre udledning af drivhusgas.

Kvæg har brug for græs som fødekilde, men når græsset bliver mere og mere sparsomt, kan det være en fordel at introducere f.eks. geder eller kameler til besætningen. Det kan både øge mælkeproduktionen, sænke forbrug af vand og foder og mindske klimabelastningen. www.colourbox.com
Kvæg har brug for græs som fødekilde, men når græsset bliver mere og mere sparsomt, kan det være en fordel at introducere f.eks. geder eller kameler til besætningen. Det kan både øge mælkeproduktionen, sænke forbrug af vand og foder og mindske klimabelastningen. www.colourbox.com

Denne sommer er Europa blevet ramt af ekstrem varme med rekordhøje temperaturer i flere lande. Og som følge af klimaforandringerne kan vi meget vel opleve endnu højere temperaturer i fremtiden. Og det værste er, at Europa ikke er det eneste kontinent, der bliver ramt. I det nordlige Afrika syd for Sahara mærker man også konsekvenserne. Her er varmestress allerede et problem, og det ser ikke ud til at blive bedre i fremtiden. Ifølge professor Klaus Butterbach-Bahl og Dr. Jaber Rahimi fra Land-CRAFT - Center for Landscape Research in Sustainable Agricultural Futures - en del af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet - kan det i sidste ende påvirke husdyrproduktionen og landmændenes levebrød. 

"Mælkeproduktionen her er i stigende grad under pres på grund af klimaændringerne. Det truer ikke alene landmændenes levebrød, men også fødevaresikkerheden i regionen. Vi har tidligere undersøgt, hvor meget husdyrholdet i denne del af Afrika er påvirket af varmestress, og det, vi fandt, var allerede alvorligt. Hyppigheden og længden af varmestressperioder vil i fremtiden bringe husdyrproduktionen i fare," siger Klaus Butterbach-Bahl.

Mælk er vigtig ernæring

I den seneste tid er der sket et skift til mere plantebaserede kostvaner i nogle dele af verden. Men i denne del af Afrika har folk ikke de helt samme muligheder. Her har man ikke samme mangfoldighed af næringsstoffer at vælge imellem, og derfor er animalske protein især fra mælk af stor betydning. 

"I tørre områder i Afrika syd for Sahara er animalsk protein meget vigtigt som ernæringskilde, og især mælk er vigtig for børns velbefindende og vækst. I de nordlige lande syd for Sahara som mange andre steder i verden har hyrdesamfundene ikke de samme ressourcer som i højindkomstlande til at erstatte animalske proteiner med plantebaserede proteiner. Så en fremtid med mindre eller slet ingen mælk eller anden form for animalsk protein ville simpelthen være katastrofal", siger Jaber Rahimi. 

Klimaforandringer betyder ændringer i tilgængeligheden af foder

De nuværende tendenser i fodertilgængelighed viser, at med klimaændringerne øges trædækket, mens græsdækket mindskes, og at den samlede mængde af tilgængeligt foder bliver mindre. 

"For at udnytte den regionale fodertilgængelighed bedre og samtidig opretholde eller endda øge mælkeproduktionen er der behov for et skift i besætningssammensætningen fra kvæg, som lever af græs til for eksempel geder og kameler, der lever af blandt andet af buske og krat. Men et sådant skifte kræver planlægning, uddannelse og ikke mindst økonomi", siger Jaber Rahimi. 

Desuden er geder og kameler bedre tilpasset til varmestress og barske miljøer. De har større tolerance over for tørke, kan klare sig med mindre foder, og alligevel kan de stadig opretholde en betydelig produktion af mælk og kød året rundt.

Blandede besætninger vil øge produktionen og mindske klimapåvirkningen

Er det så helt slut med kvæg i de nordlige lande syd for Sahara, vil de alle blive erstattet af kameler og geder? 

"Nej, vores resultater afhænger af, hvilken region man kigger på. Men de viser, at hvis man erstatter omkring en fjerdedel af kvæget med en blanding af geder og kameler, så vil man kunne øge mælkeproduktionen, mens behovet for vand og foder mindskes. Desuden vil de samlede drivhusgasemissioner som følge af mælkeproduktionen også blive lavere", forklarer Klaus Butterbach-Bahl. 

Der er brug for hjælp

Det er en langsigtet indsats, og det er ikke noget, som landmændene kan gøre alene. De har for eksempel brug for undervisning i, hvordan man passer geder og kameler. De har brug for økonomisk hjælp, da det er meget dyrt at købe nye dyr, og de har brug for hjælp til at etablere avlsprogrammer, især for kameler. Så det er en ændring, der ikke vil ske fra den ene dag til den anden, men det er en ændring af stor betydning, og ifølge Jaber Rahimi er det vigtigt, at vi begynder at handle og forberede os nu, hvis vi skal nå det i tide. 

"Der er ikke nogen hurtig løsning på det her. Der er brug for hjælp, blandt andet fra hjælpeorganisationer, der kan hjælpe med at give hyrderne i disse regioner mulighed for at tilpasse deres husdyrsystemer og gøre husdyrproduktionen i tørre områder i Afrika syd for Sahara mere modstandsdygtig over for klimaet", siger han. 

Yderligere oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Finansiering: EU's Horizon 2020 forsknings- og innovationsprogram under Marie Sklodowsk-Curie-bevillingsaftale nr. 871944 (Integrated Nitrogen Studies in Africa). Den blev delvist finansieret af det tyske Helmholtz ATMO-program "Atmosfære og klima" samt af KIT-Publikationsfonden fra Karlsruhe Institute of Technology.

Samarbejdspartnere: Pioneer Center Land-CRAFT - Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Karlsruhe Institute of Technology (KIT), Action Against Hunger (AAH), University of Edinburgh, Fødevare- og Landbrugsorganisationen (FAO), Tropical Forages Program - International Center for Tropical Agriculture (CIAT), Wageningen University & Research og International Livestock Research Institute (ILRI).

Interessekonflikter: Ingen 

Læs mere: Publikationen “A shift from cattle to camel and goat farming can sustain milk production with lower inputs and emission in north sub-Saharan Africa’s drylands” er udgivet i Nature Food. Den er skrevet af Jaber Rahimi, Erwann Fillol, John Y. Mutua, Giuseppina Cinard, Timothy P. Robinson, An M. O. Notenbaert, Polly J. Ericksen, Michael W. Graham og Klaus Butterbach-Bahl. 

Kontakt: Professor og centerleder Klaus Butterbach-Bahl, Center for Landscape Research in Sustainable Agricultural Futures - Land-CRAFT, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 93508238 eller e-mail: Klaus.butterbach-bahl@agro.au.dk

Kontakter

Professor og centerleder Klaus Butterbach-Bahl, Center for Landscape Research in Sustainable Agricultural Futures - Land-CRAFT, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 93508238 eller e-mail: Klaus.butterbach-bahl@agro.au.dk

Billeder

Kvæg har brug for græs som fødekilde, men når græsset bliver mere og mere sparsomt, kan det være en fordel at introducere f.eks. geder eller kameler til besætningen. Det kan både øge mælkeproduktionen, sænke forbrug af vand og foder og mindske klimabelastningen. www.colourbox.com
Kvæg har brug for græs som fødekilde, men når græsset bliver mere og mere sparsomt, kan det være en fordel at introducere f.eks. geder eller kameler til besætningen. Det kan både øge mælkeproduktionen, sænke forbrug af vand og foder og mindske klimabelastningen. www.colourbox.com
Download

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences

Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

87150000http://tech.au.dk

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum