Madspildskogebogen ”Mad med respekt” genererer 36.000 kr. til Folkekirkens Nødhjælp
16.7.2020 06:00:00 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

På bare seks måneder har “Mad med respekt – En familiekogebog, der mindsker madspild” genereret 36.000 kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.
Kogebogen mod madspild er altså både med til at mindske madspild her i Danmark og samtidig med til at give verdens fattigste mad på bordet.
“Mad med respekt” udkom i slutningen af 2019 på forlaget Gyldendal. Det er stifteren af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, Selina Juul, der står bag den populære kogebog.
Sammen med et imponerende hold af medforfattere og kokke har hun arbejdet frivilligt på bogen, som udløser en donation til Folkekirkens Nødhjælp per solgt eksemplar.
I bogen medvirker Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie – der er protektor for Folkekirkens Nødhjælp – både med forord og en række opskrifter.
Udover Prinsessen har et udvalg af Danmarks dygtigste kokke bidraget til bogen med tilsammen 80 opskrifter med fokus på at mindske madspild. Listen lyder således: Timm Vladimir, Francis Cardenau, Michel Michaud, Anh Lê og Louisa Lorang.
Danskerne har taget godt imod kogebogen, som er blevet massivt omtalt i både danske og internationale medier. Bogen havnede på Berlingskes madanmelder Søren Franks liste over Årets Bedste Kogebøger i 2019 og blev for nyligt nummer et i verden i den internationale kogebogskonkurrence The Gourmand World Cookbook Awards i kategorien D11 Family.
Bevægelsen Stop Spild Af Mad fylder netop i disse dage 12 år, og det glæder kvinden bag bogen, at madspild står højt på dagsordenen hos danskerne.
“Jeg vil gerne takke alle bogens dygtige medforfattere og kokke – samt danskerne, der har købt vores bog og er med til at undgå madspild i deres hverdag. Især en særlig tak til de medvirkende kokke og til Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, som jeg udviklede idéen til bogen med for tre år siden. Tænk, at bogen de første seks måneder allerede har genereret 36.000 kr. til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Det er en rigtig god start,” siger Selina Juul.
I Folkekirkens Nødhjælp er man begejstrede for, at bogen både bidrager til at bekæmpe madspild og samtidig udløser en donation til verdens fattigste.
“Der skal lyde en stor tak til Selina Juul og de medvirkende for dette ambitiøse projekt. Når de på én og samme tid sætter fokus på madspild herhjemme og sult i verdens fattigste lande, viser det, hvordan der er en ubalance mellem overflod og mangel. Lige nu sulter flere end 800 millioner mennesker på verdensplan – og det kræver handling, så vi kan redde liv. Derfor er det fantastisk, når flere og flere melder sig ind i kampen,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
I “Mad med respekt” findes der en række opskrifter, tips og forslag til, hvordan en børnefamilie kan blive endnu bedre til at udnytte maden mest muligt, konkrete tips til, hvordan resterne opbevares og udnyttes bedst muligt, og hvordan måltider og indkøb planlægges med henblik på at mindske madspild.
Over 700.000 tons god og spiselig mad smides årligt ud i Danmark. De største syndere er husholdninger, og det er især børnefamilier, der har den største udfordring med at få brugt maden op. Netop dette segment henvender bogen sig særligt til.
Bogen kan købes i alle landets boghandlere samt online og kan derudover lånes på landets biblioteker.
____________________________________________
Yderligere information:
Pressekontakt hos Stop Spild Af Mad:
Tlf.: 40 72 06 01
Pressekontakt hos Folkekirkens Nødhjælp:
Lasse Emil Kristiansen, presserådgiver
Tlf.: 50 60 40 15
Nøgleord
Billeder

Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp frygter katastrofalt ebolaudbrud blandt millioner af mennesker på flugt27.5.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Organisationen advarer om, at ebolaudbruddet i DR Congo risikerer at udvikle sig til en enorm humanitær katastrofe.
Humanitær pris til forkæmper for kvinders rettigheder i Gaza8.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den årlige humanitære pris fra Folkekirkens Nødhjælp og Kirsten Borger Poulsens fond tildeles i år den palæstinensiske menneskerettighedsforkæmper Amal Syam for hendes utrættelige indsats for kvinder og piger i Gaza. Prisen blev overrakt onsdag den 6. maj 2026, og markerer 10. gang, prisen uddeles.
Hormuz-krisen sender chokbølger gennem verdens fattigste lande29.4.2026 10:11:11 CEST | Pressemeddelelse
En ny rundspørge blandt Folkekirkens Nødhjælps landechefer viser, at forsyningskrisen allerede har katastrofale konsekvenser i fattige og konfliktramte områder.
Historisk opbakning til Folkekirkens Nødhjælp25.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af en hård start på 2025 med lukning af USAID lykkedes det Folkekirkens Nødhjælp at sikre historisk stor opbakning fra danske og internationale samarbejdspartnere og givere
Timbuktu Fonden lancerer fire nye studielegater på hver 25.000 kroner19.3.2026 11:04:34 CET | Pressemeddelelse
I 2026 giver Timbuktu Fonden journalist- og mediestuderende mulighed for at søge studielegater til at rejse ud i verden og rapportere om global udvikling, retfærdighed og ressourcefordeling. Fonden vil årligt uddele fire legater på i alt 100.000.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
