Mads fra Hobro er ny danmarksmester i industriteknik
30.4.2022 16:36:02 CEST | Industriens Uddannelser | Pressemeddelelse
Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills lørdag med kåringen af danmarksmestrene på 49 erhvervsuddannelser.
Her kunne Mads Riis Sørensen lade sig hylde som Danmarks bedste industritekniker. Han er i lære hos Nymann Teknik og går på TECHCOLLEGE.
- Det føles pissefedt at have vundet. Jeg kom direkte fra Livgarden, og har ikke haft så meget mulighed for at træne. Så at få mulighed for at komme med og ovenikøbet vinde, synes jeg var kæmpestort, lød det fra Mads efter kåringen.
Vindere blev hyldet
Ved afslutningsceremonien deltog statsminister Mette Frederiksen med en videohilsen til deltagerne, hvor hun bl.a. understregede deres betydning for den grønne omstilling.
- Det I kan, er helt afgørende for den grønne omstilling. En grøn omstilling som er nødvendig i Danmark og i verden. [...] Danmark har brug for, at der er mange flere unge, der gør som jer, lød det fra statsminister Mette Frederiksen.
Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister og formand for EuroSkills 2025 overrakte trofæer til vinderne. Han benyttede også muligheden for at hylde deltagerne for deres indsats.
- I dag hilser jeg på stjernerne. For det er I jo. I er ungdommens stjerner […] I er stjerner i jeres eget liv. I er rollemodeller. For alle de unge, der er i tvivl. Når de ser jer folde jer ud, så tænker de: ”Sådan vil jeg også være, sådan vil jeg også gøre”, sagde Poul Nyrup Rasmussen.
Se alle industriens danmarksmestre
Industrien har ved DM i Skills 2022 været repræsenteret med fagene automatiktekniker, industritekniker, karrosseritekniker, klejnsmed, personvognsmekaniker, lastvognsmekaniker, entreprenørmaskinmekaniker, procesoperatør samt grafisk tekniker og mediegrafiker.
Se vinderne i alle industriens fag her.
Derudover har publikum haft mulighed for selv at prøve kræfter med demonstrationsfagene flytekniker, finmekaniker, teknisk designer, værktøjsmager, skibsmontør og landbrugsmaskinmekaniker.
Danmarks største uddannelsesevent
DM i Skills, Danmarksmesterskaberne for unge på erhvervsuddannelser, holdes en gang årligt. Med flere end 300 deltagere fra 49 fag og op mod 70.000 besøgende er det Danmarks største uddannelsesevent.
Næste DM i Skills holdes i Fredericia i 2023.
Nøgleord
Kontakter
Rasmine ReehKommunikationskonsulent
Tlf:33 77 91 39Tlf:30 90 12 77rre@iu.dkLinks
Information om Industriens Uddannelser
Følg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Nyt millionprojekt skal sikre flere og dygtigere industriteknikere21.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Metalindustriens Uddannelsesudvalg går sammen med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og El- og VVS-branchens Uddannelsessekretariat om et stort seksårigt projekt. Med støtte fra Novo Nordisk Fonden skal projektet styrke kvaliteten på erhvervsuddannelserne. For Metalindustriens Uddannelsesudvalg bliver der særligt fokus på industriteknikeruddannelsen.
Karrosseritekniker Marcus fra Mariager vinder Medal for Excellence til WorldSkills i Shanghai27.9.2026 18:36:43 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire intense konkurrencedage til WorldSkills 2026 i Shanghai står det klart, at karrosseritekniker Marcus Bugge Raasdal fra Therkildsen Biler med Medal for Excellence er blandt verdens allerbedste fagatleter.
Metaluddannelser får flotte resultater ved WorldSkills i Shanghai27.9.2026 17:56:41 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire intense konkurrencedage til WorldSkills i Kinas største by Shanghai, står det klart at de danske fagatleter fra metalindustriens uddannelser, er med i den absolutte verdenstop. De fem deltagere formåede at hente tre Medal for Excellence.
Presseinvitation: Elever fra fem nordjyske skoler indtager værksteder og virksomheder i Thisted25.9.2026 12:48:26 CEST | Presseinvitation
Hvordan føles det at arbejde med en robot, prøve virtuel svejsning eller undersøge teknologien i en elbil?
Industriens Uddannelser skal have ny direktør3.9.2026 13:13:34 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten 18 år som direktør for Industriens Uddannelser har Henrik Amdi Madsen og bestyrelsen for Industriens Uddannelser indgået en fratrædelsesaftale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
